Open Source CMS – Joomla blev vores valg

Hos Vestjysk Marketing mærker vi en stigende interesse for hjemmesideløsninger, der er baseret på et Content Management System (CMS), der er udgivet under OpenSource softwarelicensen. I dag er der flere CMS end nogen sinde før, og valget af det rigtige system er kompliceret, da systemerne kan være svære at sammenligne.

Valget af CMS kan betyde billigere eller bedre hjemmesideløsninger.

Hvad er OpenSource?

OpenSource er en software-licens, hvor alle kan hente kildekoden, udvikle på den og videregive egne versioner af softwaren. Dette giver brugerne en helt ny verden af software, der er gratis at anvende. De bedst kendte eksempler er Firefox og OpenOffice.

Du kan læse mere om begrebet ”OpenSource” her: http://da.wikipedia.org/wiki/Open_source

Bedste CMS i 2008 – Joomla

Hos Vestjysk Marketing har vi i mange år udviklet hjemmesider på en CMS platform, som vi selv har udviklet, da der ikke var andre systemer, som levede op til vores krav om pris, brugervenlighed og fleksibilitet. Vi har holdt et vågent øje til flere systemer for hele tiden at kunne tilbyde kunderne de bedste løsninger.

Med udnævnelsen til bedste OpenSource CMS i 2008 og den voksende interesse for OpenSource, har vi valgt at tage Joomla med ind i vores palet af CMS’er.

Vi kan således i dag tilbyde 3 CMS platforme med hver deres styrker: VM-CMS, Joomla og Dynamicweb.

Fordele ved Joomla

Joomla CMS er grundstenen i det store Joomla community, som stiller en lang række ressourcer til rådighed. Her er det blandt andet muligt at finde færdige komponenter, som kan tilføjes løsningerne. Eksempelvis: gallerier, bookingsystemer og brugerstyringsmoduler.

En række af komponenterne er udviklet af kommercielle virksomheder, og koster et mindre beløb, men de fleste komponenter er gratis.

Fordelene ved at benytte Joomla er mange, men især kan nævnes.

  • Gennemtestet produkt med hundredtusindvis af brugere
  • Gratis moduler til næsten alle formål
  • Globalt netværk af udviklere, som kender Joomla’s struktur
  • Det er kun omkostninger til design, implementering og drift
  • God brugervenlighed og veldesignet brugerinterface
  • Skalerbar til helt store løsninger

Billigere eller bedre hjemmesider

Content Management Systemet er normalt en større budgetpost i en hjemmesideløsning. Men med et OpenSource CMS bliver denne post betydelig mindre – men der skal dog stadig afsættes tid til at installere og konfigurere løsningen og modulerne.

Denne besparelse kan selvfølgelig hæves kontant, men vi anbefaler at bruge den på at få succes med hjemmesiden. Besparelsen giver mulighed for at rette mere fokus på at udvikle endnu bedre design, brugerteste løsningen, løbende optimering af konverteringer på hjemmesiden og forbedre søgemaskineoptimeringen.

Det er disse discipliner, der er af afgørende betydning for, hvor meget trafik der kommer ind på hjemmesiden, og hvor meget af trafikken, der når frem til målet for din hjemmeside – om det er køb, kundehenvendelser eller bestillinger af enhver art.

Leave a Reply