Nye udfordringer

2014-03-11 16.41.10

Takker af som daglig leder, men får samtidig nye udfordringer

De sidste 13 år hos Vestjysk Marketing har været en spændende årrække, hvor jeg har skulle lære at forstå Internettet som medie. At se branche efter branche blive transformeret af dels den teknologiske udvikling, men også brugernes radikale ændrede adfærd og brug af internettet. Det har givet mig en faglig ballast, jeg nu tager med mig videre.

Jeg startede hos Vestjysk Marketing i en lille barak på havnen i Ringkøbing. I dag er vores visionen om at blive et fuldvoksent webbureau med et hus fuld af online eksperter nået. Vestjysk Marketing har til huse i super lækre lokaler på Ribovej i Ringkøbing, hvor 20 online eksperter tilbyder full-service på alle online opgaver.

Jeg har over de sidste par måneder overdraget mine ledelsesopgaver til mere selvkørende teams, der nu får muligheden for at præge udviklingen i Vestjysk Marketing i langt højre grad. Det giver mig hænderne fri til at fokuserer på udvalgte kunder og projekter hos Vestjysk Marketing.

 

IMAG1214
Nyt selskab, ny titel og nyt kontor i Herning

Jeg har altid haft lyst til at skabe, udvikle og opfinde. De sidste 2 år har jeg arbejdet på et projekt hos Vestjysk Marketing, der hedder LeadScoreApp. Det er en helt ny måde at tænke online leadgenerering og salg, hvor man udnytter det hjemmesidernes er blevet til i dag. Nemlig, det første kontaktpunkt med mulige købere og den kanal, hvor køberne indsamler allermest information i købeprocessen. LeadScoreApp kan kort og godt gøre en traditionel hjemmesiden til en toptunet salgsmaskine.

Vestjysk Marketing udskiller nu LeadScoreApp til et selvstændig iværksætterselskab,  hvor jeg fremover skal fungerer som direktør.  LeadScoreApp har fået kontor hos Innovatorum i Herning.

Her vil jeg blandt andre vækstorienterede virksomheder forsøge at realisere det potentiale, der er i LeadScoreApp – og samtidig også repræsentere Vestjysk Marketing i Herning.

Så jeg vil stadig være en del af Vestjysk Marketings kontoret i Ringkøbing, hvor jeg vil være at finde fast et par dage om ugen. Resten af tiden vil jeg være på kontoret i Herning.

Leave a Reply