Tag: buddhisme

Kintsugi: En Livsfilosofi for Personlig Udvikling

Har du nogensinde følt dig knækket, som om du ikke længere var hel? Som om de stykker, der engang udgjorde dig, nu ligger spredt omkring. Du pakker dig derfor ind i panser og vat, for at andre ikke skal se dine gamle sår. Du skjuler dig selv – både over for dig selv og andre.

Dette er en følelse, mange af os kender alt for godt. Det er vejen til et utilfredsstillende og autentisk liv.

Men hvad nu, hvis jeg fortalte dig, hvordan du skal samle dem igen. At dine revner og brud faktisk kan gøre dig smukkere og stærkere?

Historien om Kintsugi

“Der var engang i det gamle Japan en stor shogun ved navn Ashikaga Yoshimasa. Han var en mand med kultur og smag, som regerede sit land med et skarpt øje og en dyb kærlighed til kunst. En dag modtog Yoshimasa en kostbar gave fra et fjernt land – en storslået te skål. Dette udsøgte stykke var af en sådan skønhed og håndværk, at det hurtigt blev hans mest skattede eje. Med stor omhu brugte han det i sine elskede te ceremonier, hvor han nød dens elegance. Men ak, dagen kom, hvor den kostbare te skål gled ud af hænderne på en af hans assistenter og knustes i stykker på det kolde, hårde gulv. Shogunen var sønderknust, for hans elskede skat var nu i ruiner.

Besluttet på at genskabe te skålen til dens tidligere pragt, sendte Yoshimasa de knuste stykker til håndværkere i Kina, i håb om, at de kunne finde en måde at reparere det ødelagte objekt på. Og således satte håndværkerne i gang med at bruge deres færdigheder og opfindsomhed til at samle skålen igen med metalhæfteklammer. Men ved dens tilbagevenden til Japan blev shogunen skuffet over at finde, at de uskønne metalsømme nu skæmmede den engang så smukke te skål. Det var langt fra det yndefulde objekt, han engang elskede.

Fortvivlet over at finde en mere elegant løsning, bad Yoshimasa om hjælp fra en dygtig japansk håndværker ved navn Kintsugi Kiroku. Kiroku var en mester i kunsten at reparere ødelagt keramik, og han troede på, at den sande skønhed af et objekt lå i dets ufuldkommenheder. Med stor ærbødighed tog Kiroku den knuste te skål og samlede den forsigtigt igen. Men i stedet for at bruge metalhæfteklammer valgte han en anden vej. Han blandede en gylden lak, en substans fyldt med landets ånd, og brugte den til at fylde revnerne og reparere de ødelagte stykker. Da te skålen atter var hel, var shogunen forbløffet. Det engang splittede objekt nu glimtede med gyldne årer, et vidnesbyrd om dets historie og robusthed. Den var smukkere end nogensinde før. Og således blev Kintsugi-kunsten født. Navnet, en blanding af “kintsu,” hvilket betyder “at forbinde,” og “gi,” som betyder “guld,” taler til skønheden i ufuldkommenhed og vigtigheden af at omfavne livets prøvelser og trængsler.

I en verden, der ofte fokuserer på perfektion, kan denne gamle japanske kunstform, oversættes til en livsfilosofi, der kan hjælpe os med at navigere gennem livets udfordringer og finde skønhed i det uperfekte.

Vi er alle skåle, der er gået i stykker på et tidspunkt!

Vi bærer alle rundt på følelsesmæssige ar, skuffelser og svigt – de dele af os selv, som vi ikke vil anerkende eller vise frem. Skyld, skam, vrede, frygt – disse følelser dækker ofte over vores sår og kan forhindre os i at leve fuldt ud.

Livet handler ikke om at være perfekt eller fejlfri.
Det handler om at være hel.

Og at være hel indebærer at acceptere hele sig selv – både lyset og mørket, styrken og sårbarheden. Når vi gør det, finder vi en dybere forbindelse til os selv og til dem omkring os.

Kintsugi er en smuk metafor for livet. Vi er alle skåle, der er gået i stykker på et tidspunkt. Men ved at praktisere selvaccept og taknemmelighed kan vi heale vores sår med guld og skabe noget endnu mere unikt og værdifuldt.

Når vi accepterer os selv fuldt ud, ophører vi med at skjule vores brudte dele og begynder i stedet at se dem som en del af vores unikke historie.

At Omfavne Ufuldkommenheder

Central for kintsugi er ideen om at finde skønhed i det brudte. Vores fejl og ufuldkommenheder gør os unikke og smukke.

Ved at acceptere vores ufuldkommenheder kan vi forvandle vores sårbarheder til styrker og skabe dybere forbindelser med os selv og andre.

Praktisk skridt: Øv dig i at se skønheden i det uperfekte. Det kan være i dig selv, i andre mennesker eller i dine omgivelser. Mind dig selv om, at ufuldkommenheder er det, der gør noget unikt og specielt.

At omfavne vores ar kræver mod. Det kræver, at vi er ærlige over for os selv og tør kigge på de dele af os, som vi helst vil undgå. Men når vi gør det, åbner vi op for muligheden for ægte heling og frihed.

Det handler om at forstå, at vi alle har fejl, og at disse fejl ikke definerer vores værdi. Gennem kintsugi kan vi begynde at se de sår, der kan fyldes med guld – som muligheder for at skabe noget smukt ud af noget, der engang var smertefuldt.

At turde vise sin sine fejl og mangler frem

At acceptere os selv, som vi er – med alle vores fejl og mangler – er afgørende for vores mentale velvære.

Ved at praktisere taknemmelighed kan vi ændre vores fokus fra, hvad der mangler i vores liv, til at værdsætte det, vi allerede har.

Praktisk skridt: Start en daglig taknemmelighedsdagbog. Skriv hver dag tre ting, du er taknemmelig for. Dette kan hjælpe dig med at skifte dit fokus fra det negative til det positive og styrke din selvaccept.

Når vi har arbejdet med vores psykiske sår og har fyldt dem med guld, bliver vi i stand til at vise vores ar frem. Dette er en akt af stor mod, da det kræver, at vi er sårbare og autentiske. Men det er også en akt af stor skønhed og autensitet, da det viser vores styrke og evne til at transformere smerte til noget værdifuldt.

At vise sine ar er at vise sin styrke og evne til at forvandle smerte til noget smukt.

At vise vores ar betyder at være åben om vores fejl, vores fortid og vores sår. Det betyder at acceptere, at vi er mennesker, og at vi alle har vores kampe. Når vi viser vores ar, giver vi også andre tilladelse til at gøre det samme. Vi skaber en kultur af ægthed og empati, hvor vi kan støtte hinanden og at stå stærkere i os selv.

Hvordan healer du dine sår med guld?

Vi oplever alle fejl og udfordringer i livet. I stedet for at se dem som noget, der skal skjules eller ignoreres, kan vi vælge at se dem som muligheder for vækst.

Ved at anerkende og acceptere vores sår, kan vi lære af dem og bruge dem som trædesten til at blive stærkere og mere modstandsdygtige.

Praktisk skridt: Når du observerer, at der er noget i dig der er gået i stykker, så skriv ned. Hvad oplevede du. Hvordan har det formet dig? Hvad kan du tage med dig fremadrettet? Ved at reflektere over disse spørgsmål, kan du begynde at se dine fejl som værdifulde erfaringer i stedet for noget negativt.

Tag et øjeblik til at reflektere over dine egne psykiske sår…

  • Hvor mærker du følelser af frygt, skyld og skam begrænser dit liv?
  • Hvordan kan du begynde at arbejde med disse følelser, i stedet for at lægge bånd på dig selv?
  • Hvordan kan du begynde at se dine ar som en del af din unikke personlighed?

At omfavne vores sår kræver mod. Det kræver, at vi er ærlige over for os selv og tør kigge på de dele af os, som vi helst vil undgå.

Når vi accepterer vores sår, begynder vi at se os selv med større medfølelse. Vi begynder at forstå, at vores følelser af skyld, skam, vrede og frygt ikke definerer os. De er blot følelser, der kommer og går, og de kan hjælpe os med at lære og vokse, hvis vi lader dem.

I stedet for at undertrykke vores følelser og lægge bånd på os selv, kan vi give os selv lov til at føle dem fuldt ud og derefter give slip på dem. Men når vi gør det, åbner vi op for muligheden for ægte healing og frihed. ”Vi healer vores sår med guld”

Vi frigør os fra de lænker, som psykiske sår har sat på os, og vi giver os selv tilladelse til at leve et mere frit og autentisk liv.

En vigtig del af processen er tilgivelse – både overfor andre og os selv. Tilgivelse handler ikke om at godkende de sår, der er blevet påført os, men om at frigøre os fra den byrde, de medfører. Når vi tilgiver, vælger vi at give slip på vrede og nag, hvilket skaber plads til fred og glæde i vores hjerter.

Praktisk skridt: Øv dig i mindfulness og meditation for at styrke din evne til at acceptere og give slip. Find en rolig plads, luk øjnene, og fokuser på din vejrtrækning. Hvem eller hvad har du brug for at tilgive? Lad tankerne komme og gå uden at dømme dem. Dette kan hjælpe dig med at finde indre ro og acceptere livets uundgåelige forandringer.

At Træde Ind i Dit Fulde Potentiale

Når vi accepterer vores brud og ser dem som en del af vores rejse, så åbner vi døren til vores fulde potentiale. Vi stopper med at skjule vores fejl og begynder at se dem som noget unikt og smukt – en kilde til styrke. Dette er ikke en let rejse, og det kræver mod og vilje til at se os selv i øjnene og acceptere alle dele af os selv, både de smukke og de mindre smukke.

Husk også at være tålmodig med dig selv. Healing tager tid, og der vil være dage, hvor det føles som om, du tager et skridt frem og to tilbage. Men det er en del af rejsen.

Hver dag, du vælger at se dine sår med medfølelse og forståelse, er en sejr. Det er en dag, hvor du kommer tættere på at leve fuldt ud og autentisk.

Så næste gang du mærker dine følelsesmæssige sår trække dig ned, husk, at de er en del af din rejse.

De er bevis på, at du har kæmpet og overvundet.

De er en påmindelse om din styrke og modstandskraft. Omfavn dem, lær af dem, og lad dem være en kilde til styrke snarere end sår.

For det er gennem vores sår, at vi finder vores sande styrke og skønhed.

Ved at adoptere kintsugi’s lærdomme kan vi leve et liv fyldt med selvaccept, taknemmelighed og indre fred. Ved at fejre vores sår og se dem som en del af vores unikke rejse, kan vi finde styrke i vores sårbarheder og skabe dybere forbindelser med os selv og andre.

Spirituel træning

Vi har så travlt i dag og vi bliver ført rundt af vores daglige rutiner. Og jo længere væk vi er fra os selv, jo travlere har vi. De fleste af os har ikke tid til at stoppe op og mærke efter, om vi har det godt, og desværre er der mange, der på et eller andet tidspunt rammer ind i en krise med stress eller dreperesion. Det er hvad der sker, når vi ikke er forbundet til os selv.

Spiritualiteten tilbyder mening i livet og dermed også retning for, hvordan du skal leve livet. Alt sammen giver den er større følelse af at være i live og at livet giver personlig tilfredsstilllse og at vi er i balance med os selv.

Jo mere du sætter dine talenter og evner i Egoets tjenste, jo mere opsplittet vil du føle dig, og livet følelses som en kamp. Jo mere du lader din spiritualitet være sin ledetråd, jo mere harmonisk og opfyldende vil livet følelses.

Spørgsmålet er nu, om du er parat til at se dit liv i et større perspektiv og accepterer den spirituelle dimmention. Når du skal realiserer dit spirituelle potentiale, så handler det ikke om at frigøre dig fra den fysiske virkelighed, men om at bringe de spirituelle kavaliteter ind i den fysiskeverden og være i kontakt med dem hver dag.

– søg sprituel vækst hver dag, bare 5 minutter er nok
– før en spirituel dagbog om synkronitet
– spørg sig selv, lever du virkelig det liv du gerne vil…
– hvad søger den spirituelle dimmension at udvikle i dig

Du skal således finde frem til din spirituelleinditet og leve i overensstemmelse med denne. Når du er i kontakt med din spirituelle idenditet, så føler du dig lykkelig, fri og at du lever i overensstemmelse med dit livs formål. Det hele giver mening…

Det er ikke den samme flygtige lykkefølelse, som når du får en gave eller når et mål. Den form for lykke er afhænig af den fysiske verden og det du oplever i denne.

Den lykkefølelse der kommer indefra og er lang mere dybtfølt og ikke afhæning af ydre omstændigheder. Den lykkefølelse kan være der blandt de fattigste munke uden nogen jordiske besidelser og den kan være der hos alle andre, der er i kontakt med deres indre verden og den spirituelle dimmention.

Det du giver opmærksomhed og energi, det vil vokse i dit liv.

 

Den spirituelle dimension

Her er hvad jeg lærte af Henning Davernes bog, Find din gnist. Fra 2012. Hennings baggrund er i kampsport, og direkte influeret af Østens visdom og kampsportstradition.

Krigeren må først træne kroppen, så sindet og til sidst ånden. Når krigeren har en stærk krop, så kan han klare sig i kamp, men har krigeren et godt sind, så kan han med den rigtige teknik klare en fysik overlegen modstander, og når krigeren er forbundet med ånden, så kan han vinde, uden at det kommer til kamp. Det mest potente ligger derfor i ånden.

Derfor skal vi lære at ligge et nyt fokus, hvis vi skal blive bedre til at takle de kampe vi møder i hverdagen. Det er tid til at finde vores spiritualitet, og føle styrken, når vi forbinder os til samme ånd, som der omtales i kampsporten.

Din indre verden.
Du kender scenen. En mester i kampkunst sidder roligt ved foden af bjerget i dyb meditation. Han er i den indre verden. Han arbejder med sig selv. Ikke bare sine tanker og følelser, men han er forbundet til noget langt dybere. En indre ro og nærværd til livet, der ikke opleves i almindelig vågen tilstand. Det er her, at han henter sin styrke – den kommer indefra, men ikke bare fra ham selv. Den indre verden er på dette niveau ikke adskilt i tid og rum. Det kan bedst beskrives som en helt anden dimension. Mesteren føler nærværet af en dyb bevidsthed, der gennemtrænger alt i denne verden og som er tilstede i alt. Denne bevidsthed visker visdom ind i hans sind og giver ham vejledning om livet og de udfordringer han møder.

Den spirituelle dimension
Senest er videnskaben begyndt at formulerer teorier, der både minder om, og forklarer østens spirituelle traditioner.

Kvantefysikken postulerer bl.a. Der er mere til den fysiske virkelighed end det vi kender i dag. Virkeligheden er ikke kun begrænset til 3 dimensioner, måske nærmere 11 dimensioner. Denne teori er lige så skælsættende og vidtrækkende som dengang det blev postuleret, at jorden var rund. Med dette nye paradigme får mennesket en ny forståelse af verden og en helt ny række af handlemuligheder.

Lær at se hele spillet

En metafor kan lære os hvad der sker, når vi forstår de 11 dimensioner; Et spil billard. Du kan se bordet og nogle kugler på bordet. Men kun den hvide, den sorte og den røde kugle. Spillet synes uden orden og uden sammenhæng. Nogle gange bevæger kuglerne sig uden synlig årsag og virkning. Det skyldes, at vi ikke kan se alle kuglerne i spillet som f.eks de grønne og de blå. Med en forståelse af virkeligheden i 11 dimensioner, så er det som at kunne se alle kuglerne i spillet. Alle kugler bevæger sig nu i en præcis og forudsigelig orden med årsag og virkning.

En anden teori fra kvantefysikken er at disse nye dimensioner er direkte påvirket af bevidsthed. Intentionen er afgørende for hvad der sker. Kvantefysikken postulerer, at virkeligheden er et felt af potentiale og bevidsthed er afgørende for den fysiske virkelighed.

I vores metafor betyder det at, det er vores bevidsthed, der sender den hvide kugle afsted, som så rammer ind i andre kugler (den fysiske virkelighed) og påvirker deres vej over bordet.

Spiritualitet handler der for ikke om at kontrollerer den fysiske verden, men sætte spillet i gang således udfaldet bliver som ønsket.

Vi er alle forbundet i den spirituelle dimension

På liggende vis er lægevidenskaben begyndt at interesserer sig for, hvordan en patiens bevidsthed påvirke sygdom og healing. Lægerne har fundet ud af, at bare tanken om at skære sig selv i hånden påvirke de hvide blodlegemer. Endnu mere forunderligt var det, at blodlegemerne også reagerede, da de var taget ud af patientens krop og stod i et reagensglas.

Med et verdensbillede, hvor vi er forbundet gennem flere dimensioner, og hvor alt hænger sammen giver disse nye teorier og spirituelle traditioner mening. Tanken påvirker vores verden, vores krop, cellerne og endda vores DNA.

Men det har længe været kendt i Østens traditionelle visdom. Derfor er deres praksis også bygget op omkring bevidsthedstræning, og opmærksomhed mod den spirituelle dimension. Formålet er at træne sin bevidsthed til et højere niveau, hvor denne forbundenhed opleves. Østens mestre siger, at vi alle er forbundet, at vi er en del af en større bevidsthed. At Vi alle er En …

Samme budskab findes i næste alle verdens store religioner.

Den spirituelle praksis i alle religioner handler om at forbinde sig til denne større bevidsthed eller guddommelighed, der er alle steds nærværende og gennemtrænger alt. At leve i harmoni og overensstemmelse med den balance, der eksisterer i den spirituelle dimension.

I ching – forvandlingernes bog

I Ching – Forvandlingernes Bog, hører ubestridelig til blandt verdenslitteraturens vigtigste bøger. På én gang en spådomsbog og filosofisk klassiker, der i mere end 3000 år har fungeret som åndelig vejleder for utallige mennesker. I Ching menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, således at man roligt kan sige, at årtusinders visdom er bearbejdet i I CHING.
I Ching stammer fra gammel kinesisk spådomskunst. De gamle kinesiske spådomsmænd yndede at spå ved at brænde nogle knogler og baserede deres forudsigelser på om knoglerne revnede eller ej. Andre spådomsmetoder var at varme et skildpaddeskjold op og studere de revner, der herved fremkommer. Idet spådomskunsten tog udgangspunkt i Yin-Yang, symboliserede en brudt linje den kvindelige, negative og passive kraft Yin samt svaret “Nej”, mens en ubrudt linje symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft Yang, samt svaret “Ja”.

Begrænsningen til disse to svar var snart utilstrækkelig og man fandt derfor på at lave nogle tegn, der hver indeholdte to linjer, hvorved svarmulighederne blev fordoblet til fire. Senere blev endnu en linje tilføjet og der kunne nu dannes otte forskellige muligheder. Disse blev benævnt trigrammer og til hver af disse blev knyttet forskellige karakteristika. Ved at kombinere de otte trigrammer kom man op på 64 svarmuligheder – hexagrammerne. Nedenfor illustreres udviklingen.

Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linjer i hexagrammet. Endvidere er fortolkning af hvert hexagram baseret på betydningen af de trigrammer, det er dannet af.

Denne rækkefølge er, ifølge traditionen, skabt af kong Wen (1099-1050 BC).  Som man kan se roterer hexagrammerne, hvor de kan. F.eks. 5 og 6. De grå hexagrammer, som står over eller under de sorte er roterede. De andre er modsætninger til hinanden.

I Ching´s historiske baggrund.

De vigtigste personer i I-Ching´shistorie er Tu Hsi, Kong Wan, Hertugen af Chou og K´ung-fu-Tse.
Tu Hsi tilhørte de fem kongers periode (2852-2205 f.Kr.).

Det siges, at han en dag under en jagttur fik øje på en skildpadde. Han bemærkede det mønster, der var på dens skjold. Det var et usædvanligt mønster af tre linjer, nogle brudte og andre ubrudte. Gennem megen meditation fik Tu Hsi lavet et system af visdom og spådom ud fra disse linjer.

Kast et hexagram og spørg I Ching

Man opstiller et hexagram (spørger I Ching til råds) ved at man tænker på et spørgsmål og derefter kaster tre mønter seks gange. Man kan bruge hvilke som helst mønter. Det eneste kriterium er at det er nemt at skelne mellem de to sider. I Kina ser man ofte at der benyttes specielle mønter udfærdiget til formålet. Disse siges at være lykkebringende.

1. Tre mønter i dine lukkede hænder rystes og kastes. Kan evt. et virtuelt hexagram her: http://www.ichingonline.net/cast3.php?q=test

2. Krone tælles som tre og plat som to, og værdien af alle tre mønter adderes. Tre krone giver altså summen ni, to krone og én plat giver otte osv.

3. Er tallet ulige, træk da en ubrudt linje. Er det lige, trækkes en linje, der er brudt i midten. Skriv linjens numeriske værdi ved siden af den.

4. Kast mønterne igen for at nå frem til dit hexagrams anden linje. Træk denne linje ovenover, ikke under, den første linje.

5. Gentag denne fremgangsmåde, indtil du har seks linjer over hinanden. Husk at gå opadrettet frem fra den første linje, ikke nedad. Dit hexagram kan f.eks. se sådan ud:

6. linje: ——— 9
5. linje: —   — 8
4. linje: ——— 7
3. linje: ——— 9
2. linje: ——— 7
1. linje: —   — 6
7. Læs teksten for dette hexagram frem til det afsnit, der hedder “FØRSTE LINJE”. Herudover skal du kun læse afsnittene for de linjer, der har “bevæget sig” i dit hexagram. Bevægbare linjer er dem, der bærer værdien 6 eller 9. I eksemplet her er linjerne l, 3 og 6 alle bevægelige.6. De nederste tre linjer er det nedre trigram, mens de tre øverste udgør det øvre. Slå hexagram, du har kastet op her: http://netspirit.dk/new/?page=292#sect292_5 I eksemplet her er det nummer 50.

8. Når du har læst teksten for hexagrammet og evt. bevægelige linjer, ombytter du nu disse linjer med deres modsætninger. I eksemplet her bliver den første linje nu ubrudt, tredie og sjette linje brudt. Slå det nye hexagram op. Her har det nummeret 54.

9. Det andet hexagrams tekst læses for yderligere at belyse instruktionen i det første. Læs ikke teksten for nogen af linjerne, blot selve de indledende afsnit.

I-Chings grundprincipper:

Ifølge filosofien T’ai Chi ældes en kraft når den har nået sit klimaks og så forvandles den til sin modsætning. Idet tallet seks repræsentere gammel Yin og tallet ni repræsentere gammel Yang, skal disse laves om til deres modsætning.

Hvor den første hexagram fortæller om ens nuværende situation, så fortæller den næste hexagram om fremtidig muligheder. Er der ingen transformation i hexagrammet, dækker tolkningen af det oprindelige hexagram såvel nutid som fremtid. Dette betyder at der til hvert hexagram kan være seks mulige hexagrammer fra transformationen.

Naturen er hele tiden i bevægelse, altid skiftende. For at kunne blive inden for livets kræfter må du hele tiden være i bevægelse, hele tiden forandres.

Dømmekraften afgør, om vores ord eller handlinger bringer lykke eller ulykke, samvittighedsnag eller ydmygelse. Dette hjælper os til altid at træffe de rigtige beslutninger.

 

Kilder:

Jedi krigernes 10 spirituelle øvelser

Star Wars filmen kom frem, da jeg var en lille dreng. Jeg var straks meget fascineret af filmens univers og de fantastiske filmeffekter og særligt heltene – Jedi krigerne. Her i mit voksenliv er Star Wars stadig en fantastisk film, men jeg er mere optaget af de spirituelle overbevisninger, som Jedi krigerne i filmen lever efter.

På min seneste rejse til USA blev jeg meget overrasket over at lære, at her i Guds eget land er den hurtigst voksende religion Jediisme. Altså den tro som Jedi krigerne praktiserer i Star Wars filmene. En tro der er baseret på ren fiktion – men principperne er alligevel ikke helt ukendt måske endda universelle.

I min researchs på nettet kom jeg forbi en hjemmeside, der har en oversigt over den grundlæggende lærdom i Jediisme. Jeg har her udvalgt og oversat 10 grundlæggende spirituelle øvelser, men undladt referencerne til filmens univers – (Jedi, The Force og The Dark Side). I stedet har jeg brugt hverdagsbegreber. Måske kan disse overbevisninger hjælpe dig med at leve et lykkeligere liv og i mere balance med dig selv.

  1. Vær opmærksom på dine tanker
    Det du oplever, bliver farvet af dine tanker mens du oplever det. En opleves kan være både god og dårlig. Vær derfor altid positiv i dine tanker og husk at tanker bliver ofte til selvopfyldende profetier.
  2. Lev dit liv i nuet.
    Vores sind interesserer sig ikke for nuet, men er mere optaget af at fortolke fortiden og planlægge fremtiden. Du må træne i at slippe fortidens bånd og bekymringer om fremtiden, for at lade sindet være tilstede og fuldt opmærksomt på nuet. Lev ikke i fortiden eller i bekymringer om fremtiden.
  3. Oprethold et klart sind.
    Vores sind kan blive rodet og inficeret af fremmede tanker og holdninger. Sindet skal derfor renses, så der kun er sunde tanker og holdninger, som du tillader at påvirke dit liv. Dette opnås gennem meditation, fordybelse og opmærksomhed på nuet.
  4. Hav tillid til dine følelser og intuition.
    Sindet synkroniserer sig med universet. Lad universets intention udtrykke sig gennem dig. Dine følelser er et kompas her i livet, og det er gennem dine følelser, at du er forbundet til andre mennesker og i sidste ende hele universet. Jo mere du er i kontakt med dine følelser, jo mere vil du kunne fornemme andre mennesker og verden omkring dig.
  5. Vær opmærksomme på vrede, frygt, aggressivitet og had.
    Hvis du fornemmer disse destruktive følelser, må du udrense dem fra dit sind. Disse følelser vil kun føre dig til lidelse. Du skal i stedet fylde dit sind med kærlighed og medfølelse og lade det smitte mennesker omkring dig.
  6. Vær tålmodig.
    I tålmodighedens lys tillader du dig selv at vælge det rigtige og ikke kun det umiddelbare tilfredsstillende. Når du mærker tvivl, så hav tillid til at den rigtige løsning vil vise sig med tiden.
  7. Husk din træning
    Det er lige så vigtigt at træne sindet og hjernen som kroppen. Det er med træning, at du kommer i kontakt med dit sande jeg, og kan leve i overensstemmelse med dit formål her i livet. Når verden udfordrer dig, så er det din træning, der har gjort dig stærk nok til at stå fast.
  8. Der findes ikke tilfældigheder
    Accepter at alt hvad der virker som tilfældige begivenheder, slet ikke er tilfældige begivenheder, men rummer en skjult mening for dig. Du har et formål her i livet, og det hvisker universet til dig. Det er kun med opmærksomhed på nuet og i et stille sind, at du kan høre det…
  9. Mærk universets kraft i dig
    Vær opmærksom på den energi der binder alle levende væsner sammen, og som gennemstrømmer hele universet. Træn din opmærksomhed på denne energi og lær at fornemme den i dig selv og verden omkring dig.
  10. Beskyt balancen
    Verden og universet er skabt i en fin balance. Menneskers frygt og grådighed truer denne balance, og truer med ufred. Det er kun gennem fred, forståelse og harmoni, at konflikter løses og balancen bevares.

Hvem er jeg – har jeg en sjæl?

Alle religioner anerkender, at der i mennesket bor en sjæl. En stille indre stemme, der taler til os fra et andet sted, end hvor vores daglige tankestrøm stammer fra. Den rummer ikke følelser eller logiske tankeprocesser. Det er en svag indskydelse, der nærmest drukner i vores tankestrøm.

Det er kun i stilhed, at vi kan lære vores sjæl at kende, og det er kun når vi søger den, at vi finder den.

Fastlåser vi os for meget i en fysisk virkelighed, så vil vi ikke få kontakt til den.  Vi er nød til først at erkende, at der er mere til denne verden, end det vi kan se og røre ved.

Er jeg min krop?

Der er en verden udover denne, hvor alt bevidsthed er forbundet og udgår fra, og for et kort øjeblik tager den bolig i den samlig atomer, som du kalder for din krop. Men overvej dette… Er du den krop som, som du var som 5 årig? Nej, idag er der endnu mere masse i din krop, men er der noget tilbage af den krop du havde som 5 år?

Du har skiftet hår, hud og negle – og ligeså vel som du udskifter din ydre krop, så udskiftes din indre krop også. Din krop er alså en samlig tilfældige atomer, der i en tid er organiseret i din krop, for senere at forlade den igen, for at indgå i det store fysiske kredsløb.

Du ved du har en krop, men du kan identificerer dig med den – den er ikke dit sande jeg. Den er ikke en varig del af dig som både ung og gammel.

Men det er dine tanker. Du kan huke dit liv som 5 årige,  og de følelser, der var forbundet med det. Du kan i tankerne spole tiden både frem og tibage i dine oplevelser. Dine tanker er en varige del af dig som både ung og gammel!

Er jeg mine tanker?

Men der er en bevidsthed, der kan iagttage vores krop og vores tanker. Det er en bevidsthed, der ligger over vores normale tankerprocesser.

Vi kan bekymre os rigtig meget om hverdagens små problemer, men når vi stopper op og stiller os selv spørgsmålet: er alle disse bekymringer ikke lidt ligegyldige? Hvem er det så der obsever disse tanker og vurder på dem, og ikke synes at de er vigtige for vores liv? Kan du så identificere dig med dine tanker, eller er dit sande jeg noget helt andet?

Dette er øvelsen og træningen frem til at finde din sjæl. Du skal grave dybere ind i dig selv end dine tanker. Du er mere end dine tanker – meget mere end du overhovedet kan forestille dig.

Hvem er jeg?

Så ofte du kan, så bliv bevist om dine tanker. Træk dig ud i den position, hvor du kan sige, at nu oplever jeg denne tanke. Nu oplever jeg denne følelse. Nu oplever jeg denne fornemmelse i kroppen.

Træn din bevidsthed til et højere niveau, hvor du er i kontakt med dit sande jeg. Så bliver du i stand til at besvare spørgsmålet: Hvem er jeg og findes der en sjæl?

Den positive vej til spirituel opvågning

Alle trosretninger fortæller om spirituel opvågning, at vi skal vælge den gode og den positive vej. Det er meget simpelt, at have et billede af, at der er en engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Men dette billede føles ikke rigtig. Der er en underliggende forståelse i dette billede. Kimen til forståelse af det, fik jeg i forestillingen om helhed og enheden.

Det guddommelige er helheden som universet er skabt ud fra, og som vi alle er en del af. Enheden opstår når vi adskiller os fra helheden.

Dette billede kender jeg fra biblen, hvor vi siger at Gud skabte verden ved at udsende ORDET og englen med lyset skabte verden. Denne engel blev hovmodig og tænkte: ”Jeg har skabt verden – jeg kan skabe alt – jeg har ikke brug for Guds nærværd”. I dette øjeblik kunne englen ikke længere mærke Guds nærvær og faldt som bekendt fra himmeriget, og er nu kendt som Lucifer.

I tidernes morgen gik mennesket og Gud sammen, og vi kunne tale med Gud i Edens have. Her blev mennesket fristet, og overtrådte Guds reglen, og også mennesket mistede Guds nærværd. Vi faldt så at sige, til et materielt plan af eksistens, og kan i denne form ikke længere mærke Guds nærværd.

Gennem tiderne er meget af den visdom, som vi modtog i Edens have gået tabt, og vi har i dag kun symbolerne og skyggerne af fortidens spirituelle kundskaber. Spredt i alle religioner ligger der brudstykker af sandheder, som alle beskriver den samme guddommelige kraft, og hver især har religionerne en metode til at blive genforenet med den guddommelige kraft. I tidernes morgen var mennesket meget mere spirituelt og leve i balance med helheden (naturen). I dag er mennesket blevet mere udviklet og mere optaget af sit ego – og tilfredsstilledes af egoets lyster.

Spirituel opvågning er menneskets opgave her på jorden

Vi rummer dog stadig muligheden for spirituel opvågning, men vi er så at sige tomme rør, hvor igennem den guddommelige kraften ikke længer strømmer. Prøvelsen her på jorden er at aktiverer disse kræfter igen og udnyttet de urgamle ressourcer, der er i os, så vores sjæl på ny kan genforenes med det guddommelige.

Den verden vi liver i, er styret af naturens orden. Naturen omsætter energi og er som et stort kørende energi-hjul. Naturen vil forsøge at bevare sin balance. Det vidste man i gamle dage, og det var derfor, at man offerere til guderne for at bevare balancen.

Den respekt for naturen er glemt, og vi har så at sige distanceret os endnu mere fra helheden. Mennesket har trukket sig så meget ind i dig selv, at det ikke kan se længer end egoet og er hele tiden i en jagt på at tilfredsstille egne lyster.

Forbrydelsen er at fristes til at tro, at vi kan stå udenfor helheden og lukrere på naturen, hinanden, og det guddommelige. At blive vores egen lille enhed, hvor vi søger at tilfredsstille vores selviske begær.

I helheden er det følelser som kærlighed, medfølelse og taknemlighed som binder os sammen og motiverer os til at holde helheden samlet. I enheden er det følelser som begær, misundelse og jalousi, der er motiverede drivkræfter. Dette føre til onde gerninger og fuldender det bibelske billede med Gud og Lucifer som billeder på det gode og onde i verden.

Erkend at der er en spirituel kraft

Som fortællingen om Gud og Lucifer, kan kun den der tror på Gud, høre guds ord. Kun ved at erkende, at der er en guddommelig kraft, som binder os alle sammen, så kan vi begynde at høre den i vores sind.

En del af lærdommen er dog gået tabt i de bibelske fortælling, der er blevet politiske forsøg at styre mennesket med frygt. Det er ikke Lucifer vi skal frygt. Selv det gamle latinske ord betyder ”Den der bærer lyset.” Han var den højeste engel i den guddommelige helhed. – Det er hans gerning, som vi skal frygte af gentage.

Gerningen der adskilte ham fra det guddommelige var tilstedeværelsen af egoet, og trangen til at følge eget begær. Det var samme forbrydelse mennesket begik ved at ”Spise af kundskabens træ”. Og det er denne byde, som vi skal bøde for med vores menneskelige tilværelse.

Vi er alle spirituelle væsner

At vi er skabt i Guds billede betyder, at vi har alle anlæggene det guddommelige. Trossystemerne har nedarvet regler at leve efter. Eks: Vi må ikke leve i synd og begær… – Men det oprindelige formål var ikke at skrive regler. Det var en opskrift til at genforene mennesket med det guddommelige.

Underliggende i disse regler er: undertrykkelse af egoet og den lyststyrede adfærd. Vi skal være opmærksomme på vores tanker og fylde vores sind med kærlighed. Forkaste vores ego og den profitoptimerende adfærd i enheden og søge tilbage til helheden.

Prøv at betragt sindet som et glas vand. Når du tænker syndefulde og selviske tanker, så forurener du vandet og det bliver sort. Holder du der i mod sindet rent og fyldet med kærlig til helheden, så vil vandet blive klart, og du vil kunne se verden i et helt andet perspektiv.

Den spirituelle bevidsthed er på vej tilbage

Vi står i dag foran afgrunden og vi kigger vores skæbne i øjnene. Heldigvis er der en voksende bevidsthed i verden om, at vi er nød til at skifte kurs. Vi har misbrugt naturen og presset den til et kritiskpunkt i vores profitoptimering.  Vender vi ikke om nu, bliver det menneskelighedens endeligt.

Denne indsigt vil varsle en tid, hvor den spirituelle bevidsthed vil blomstrer op igen.

Zen visdom

Min søgen efter visdom om livet har denne gang bragt mig i kontakt med Zen, og særligt bogen ” Vejen – Zen og Tao ” af Ole Nyborg. Jeg har oplevet en meget velskrevet bog, der inddrager mange kilder og koger det sammen med synspunkter fra både øst og vest. Her følger de vigtigste hovedpunkter om Zen og TAO, som de præsenteres i denne bog.

Verden er en indre konstruktion skabt i Sindet
Den vestlige kognitionspsykologi siger, at vore skemaer, som hører til vore tanker og følelser, men også til vore kroppe, muskler, holdning og bevægelser, styrer vores sansning, indkodning og hukommelse. Den samme tanke findes i Zen: – Vi er fortvivlede, fordi vi konsekvent vender hovedet den forkerte vej. – Hvis vi altid har næsen i jorden, så finder vi aldrig månen.

De ting, som vi oplever, er netop formet af vore skemaer. Vores oplevelse af virkeligheden er ikke et givet, objektivt faktum, men en indre konstruktion af verden der skabes i Sindet. Det er både Zen og den kognitive psykologi enige om. Vores tanker bliver til selvopfyldende profetier, og ofte er vores tanker bundet i en irrationel angst eller en uberettiget vrede over livets uretfærdighed. Alt dette kalder Zen for lidelsen, ”dukkha”. Den moderne kognitive terapis menneskeopfattelse og forklaring af vores lidelser svarer nøje til den klassiske opfattelse i Zen og Tao. Begge taler om, at vi bruger de forkerte landkort og databehandlingsregler, og at friheden ligger i at bryde med disse indgroede tankevaner.

Gør dig fri af sit eget sind
I de kinesiske skrifttegn betyder tegnet at se både at se, at se det hele fra en vis vinkel og derfor at have synspunkter, meninger eller fordomme. Da der bruges det samme skrifttegn bliver følgende sætning fra Hua-yen Sutraen et sandt paradoks: – Først når du ikke har nogen synspunkter, kan du se. Eller oversat direkte: – Først når du ikke kan se, kan du se. Det er vore meninger, synspunkter, ideologier og forventninger, som gør os nærsynede, blinde og døve.

Jo flere forskellige perspektiver, jeg kan se verden under, jo friere er jeg, og jo mere viden og forståelse har jeg om verden og mig selv. At være oplyst vil sige at kunne rumme og integrere mange vinkler og perspektiver. At tro at der kun er en sandhed og at jeg altid har ”ret”, er udtryk for lidelse og dumhed. Befrielsen ligger i at kunne se andres synspunkter. Når jeg ser det hele fra ”a point from no-where”, har jeg overskredet mine egne begrænsninger, og alt bliver muligt. I stedet for at opleve verden og mig selv gennem en ”tunnel vision” når jeg frem til en ”panoramisk” oplevelse, og helt bogstaveligt betyder, at jeg ser det hele på én gang (græsk: pan-orama).

Glem dine forventninger
Jeg må give slip på den luft, som jeg har i lungerne, ellers ville jeg dø. Når jeg med viljen prøver at holde fast, svarer det til, at jeg prøver at holde vejret: Jo mere jeg klemmer og knuger, jo værre går det. Eller: Det går netop som det skal!

Alle tings naturlige tilstand er netop denne ”flow”. Jeg oplever, hvordan jeg handler uden at anstrenge mig, uden at skulle bruge min vilje eller tvinge mig selv – uden hver dag at skulle overvinde mig selv. Jeg er blevet sat fri i forhold til mine gamle tvangshandlinger og gjort fri af selv-kontrol og selv-tvang.

Jeg giver slip på mine urealistiske forventninger, krav og ønsker til tilværelsen. Alle disse tanker lukker mig inde i selvødelæggende skemaer og spil. Ofte befinder vi os inde i programmer og situationer, som gør os til sikre tabere. Vi konstruerer bestemte sociale situationer, som kan bekræfte os i vores fordomme, og vi oplever virkeligheden forvrænget og selektivt, så vi bagefter husker det, som passer til vore indre skemaer og drejebøger.

Lær at give slip på tilværelsen
 Vi skal leve i det, som man på tysk kalder Gelassenheit, d.v.s. være tålmodig, sindig, rolig, upåvirket, afspændt – og især: ubekymret.
At give slip sammenlignes i Zen med at være som den lodrette væg, som ingen ting kan sidde fast på, og som alting bare løber ned ad.
Den store japanske Zen-mester i 1200-tallet, Dogen, siger i en af hans prædikener, at hvis jeg bekymrer mig om, hvordan andre mennesker skal tro, mene eller reagere, fører jeg mig selv ind i en situation, hvor jeg ikke kan give slip på mig selv, hvor jeg er fængslet af mine egne fejltanker, og hvor jeg binder mig selv på arme og ben. Jeg skal ikke gribe ind i eller lade mig forstyrre af andre menneskers følelser, stemninger eller anskuelser. Jeg skal ikke tro, at jeg er verdens midtpunkt. Jeg skal ikke tro, at deres følelsessvingninger eller vrede er møntet på mig. Det, som de gør, gør de ikke imod mig. De gør det, fordi det er det, som de vil og skal.

Hav tillid til at verden er perfekt
TILLIDEN, som efter Zens opfattelse alle gode handlingers moder. Jeg kan have tillid til mig selv, verden og andre mennesker, og derfor kan jeg let og ubesværet give, give slip og give fra mig.

Ifølge Zen ”mangler” der aldrig noget. Selve begrebet ”mangle” (lige som et andet af vore yndlingsudtryk: ”problem”) er meningsløst: Verden er som den er og dermed færdig og fuldendt. Den indeholder ikke noget, som man kan kalde ”problemer” eller ”mangler”. Det er kun vores uperfekte sind, der ikke kan begribe det, men som vi bliver ældre, så vil vi forstå, at alt hvad vi har oplevet af modgang var nødvendigt for os. En lille spire mangler heller ikke noget, for af være en blomst?

Den kinesiske Zen-lærer Hui-neng sagde engang i 700-tallet: – Du skal kaste det sind bort, som finder fejl. Når dette sind er bortkastet, er alle dine problemer borte.

At være fleksibel
Du skal give efter, lige som bambus bøjer i vinden for ikke at knække, siger den kinesiske Zen Mester Hua. Hvis du er fleksibel, tænker du: Det, som sker, det sker og skal ske. Bambus forsøger ikke at stoppe vinden, eller er overbevist om at det er en ulykke der overgår dem. Intet er så føjeligt og bøjeligt i hele verden som vand, og Zen anviser, at man lige som vand skal opbygge en karakter der er blød, føjelig og bøjelig. Vandet flyder af sted i sit eget tempo og tilpasser sig enhver form: Hæld vandet i en rund skål, og det er rundt.

At være stiv, (ego-centreret) udelukker glæden fra livet. Vand – er frosset til is, og jeg er – på grund af min såkaldte individualitet og identitet – tillukket og afgrænset over for det og dem derude. Jeg lever fremmedgjort i en farlig, fjendtlig verden. Vand er uafgrænset og ikke-defineret og kan flyde sammen med vand og bagefter kan ingen skelne, hvorfra det kommer, men det frosne vand, isklumpen, er begrænset, alene, adskilt, ensom og sårbar: Vand kan ikke knække eller gå i stykker, men det kan isklumpen.

Psykoanalysen taler om den anale karakter, og f. eks. Erich Fromm har givet portrætter af denne type. Den anale er nærig, påholdende, reserveret, sparsommelig, et ene-menneske, som altid vil være 100 % sikker, og som aldrig vover det mindste
Den nyfødte baby er blød og føjelig, mens det døde menneske er hårdt og stift. At være stiv og ubøjelig, at holde på sin ret, at holde sig til sine sikre “erfaringer” uden at anfægte dem det mindste er alt sammen udtryk for det visne og det døde. At være i live er at være blød, blid og bøjelig.

Kend dine sande behov
Problemet er, at de fleste af vore såkaldte behov ikke er reelle, men symbolske, og symbolske behov kan ALDRIG mættes eller tilfredsstilles.

Kilde:
http://www.olenyborg.net