filosofi – Brian Kristiansen

Den spirituelle dimension

Her er hvad jeg lærte af Henning Davernes bog, Find din gnist. Fra 2012. Hennings baggrund er i kampsport, og direkte influeret af Østens visdom og kampsportstradition.

Krigeren må først træne kroppen, så sindet og til sidst ånden. Når krigeren har en stærk krop, så kan han klare sig i kamp, men har krigeren et godt sind, så kan han med den rigtige teknik klare en fysik overlegen modstander, og når krigeren er forbundet med ånden, så kan han vinde, uden at det kommer til kamp. Det mest potente ligger derfor i ånden.

Derfor skal vi lære at ligge et nyt fokus, hvis vi skal blive bedre til at takle de kampe vi møder i hverdagen. Det er tid til at finde vores spiritualitet, og føle styrken, når vi forbinder os til samme ånd, som der omtales i kampsporten.

Din indre verden.
Du kender scenen. En mester i kampkunst sidder roligt ved foden af bjerget i dyb meditation. Han er i den indre verden. Han arbejder med sig selv. Ikke bare sine tanker og følelser, men han er forbundet til noget langt dybere. En indre ro og nærværd til livet, der ikke opleves i almindelig vågen tilstand. Det er her, at han henter sin styrke – den kommer indefra, men ikke bare fra ham selv. Den indre verden er på dette niveau ikke adskilt i tid og rum. Det kan bedst beskrives som en helt anden dimension. Mesteren føler nærværet af en dyb bevidsthed, der gennemtrænger alt i denne verden og som er tilstede i alt. Denne bevidsthed visker visdom ind i hans sind og giver ham vejledning om livet og de udfordringer han møder.

Den spirituelle dimension
Senest er videnskaben begyndt at formulerer teorier, der både minder om, og forklarer østens spirituelle traditioner.

Kvantefysikken postulerer bl.a. Der er mere til den fysiske virkelighed end det vi kender i dag. Virkeligheden er ikke kun begrænset til 3 dimensioner, måske nærmere 11 dimensioner. Denne teori er lige så skælsættende og vidtrækkende som dengang det blev postuleret, at jorden var rund. Med dette nye paradigme får mennesket en ny forståelse af verden og en helt ny række af handlemuligheder.

Lær at se hele spillet

En metafor kan lære os hvad der sker, når vi forstår de 11 dimensioner; Et spil billard. Du kan se bordet og nogle kugler på bordet. Men kun den hvide, den sorte og den røde kugle. Spillet synes uden orden og uden sammenhæng. Nogle gange bevæger kuglerne sig uden synlig årsag og virkning. Det skyldes, at vi ikke kan se alle kuglerne i spillet som f.eks de grønne og de blå. Med en forståelse af virkeligheden i 11 dimensioner, så er det som at kunne se alle kuglerne i spillet. Alle kugler bevæger sig nu i en præcis og forudsigelig orden med årsag og virkning.

En anden teori fra kvantefysikken er at disse nye dimensioner er direkte påvirket af bevidsthed. Intentionen er afgørende for hvad der sker. Kvantefysikken postulerer, at virkeligheden er et felt af potentiale og bevidsthed er afgørende for den fysiske virkelighed.

I vores metafor betyder det at, det er vores bevidsthed, der sender den hvide kugle afsted, som så rammer ind i andre kugler (den fysiske virkelighed) og påvirker deres vej over bordet.

Spiritualitet handler der for ikke om at kontrollerer den fysiske verden, men sætte spillet i gang således udfaldet bliver som ønsket.

Vi er alle forbundet i den spirituelle dimension

På liggende vis er lægevidenskaben begyndt at interesserer sig for, hvordan en patiens bevidsthed påvirke sygdom og healing. Lægerne har fundet ud af, at bare tanken om at skære sig selv i hånden påvirke de hvide blodlegemer. Endnu mere forunderligt var det, at blodlegemerne også reagerede, da de var taget ud af patientens krop og stod i et reagensglas.

Med et verdensbillede, hvor vi er forbundet gennem flere dimensioner, og hvor alt hænger sammen giver disse nye teorier og spirituelle traditioner mening. Tanken påvirker vores verden, vores krop, cellerne og endda vores DNA.

Men det har længe været kendt i Østens traditionelle visdom. Derfor er deres praksis også bygget op omkring bevidsthedstræning, og opmærksomhed mod den spirituelle dimension. Formålet er at træne sin bevidsthed til et højere niveau, hvor denne forbundenhed opleves. Østens mestre siger, at vi alle er forbundet, at vi er en del af en større bevidsthed. At Vi alle er En …

Samme budskab findes i næste alle verdens store religioner.

Den spirituelle praksis i alle religioner handler om at forbinde sig til denne større bevidsthed eller guddommelighed, der er alle steds nærværende og gennemtrænger alt. At leve i harmoni og overensstemmelse med den balance, der eksisterer i den spirituelle dimension.

At vælge sig selv

Hele Søren Kierkegaards tænkning handler om at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske. Det handler ikke om, at du skal finde dig selv. Det handler om at du skal vælge dig selv, for at du kan blive dig selv.

Dit selv bliver dannet gennem de valg du træffer i livet. Både de valg du er stolte af, og som førte noget positivt med sig, men også de valg, som du er mindre stolt af. Alle de valg, som du ikke tillægger nogen betydning, de influerer også hvor du er i dag, og hvem du er.

Det handler om at træffe valg og tage ansvar for de valg, man træffer

Mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling.

Hvert valg er med til at skabe og forme ens eksistens og identitet. Det er således op til den enkelte at skabe sit liv ud fra, hvad der er sandheden for vedkommende. Man er selv ansvarlig for hvert et valg, man tager; et forkert valg er kun din egen skyld. Hverken ens opvækst, samfundsforholdene eller andre ydre ting kan bære skylden for dine valg.

Det er dine valg, der former dig som person, og dine valg bringer dig til en platform, hvorfra alle fremtidige valg bliver truffet. Når du skal finde dig selv, så er det i virkeligheden en søgen efter den platform, som dine valg har bragt dig til. Det er definition på hvem du er – det er den historie du kan fortælle om dig selv. På den måde, så søger vi at finde tilbage til de valg, som vi føler har defineret os, og som begrunder og sandsynliggør den historie, som vi gerne vil fortælle om os selv.

Livet må leves forlands, men forstås baglands

Meningen med tilværelsen kan kun skabes som følge af de valg, vi træffer. Denne mening er til hver en tid subjektiv og ofte midlertidig og ustabil. Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse.

Kierkegaard beskriver kaldet som individets trang til at finde sit eget unikke selv, for der igennem at finde Gud. Meningen med livet er ikke noget man kan ræsonnere sig frem til. Det er en erkendelse det enkle individ selv må opnå.

Når du søger at finde dig selv, så har du faktisk uendelige mange mulige historier i de valg, som du har truffet gennem dit liv. Din livshistorie kan fortælles med dig som både taber, vinder, helt og skurk. – Det vigtigste er, at den historie du vælger at fortælle om dig selv, den bliver nemlig til din virkelighed. Det kommer til at virke som et filter, som du oplever verden i gennem og handler på. Så når du vælger dig selv, så gør dig umage i dit valg, for dit valg bestemmer alt om hvordan dit liv vil udforme sig.

Friheden og nødvendigheden for at vælge sig selv

Selvet udvikler sig hele tiden i en syntese mellem frihed og nødvendighed. Vi har friheden til at tage et valg om hvordan vi forsøger at håndterer nødvendigheder som livet har skabt os med. Det er f.eks personlige forhold som om man er mand, kvinde, klog, smuk, stærk, hurtig osv. Men også hvordan vi lever livet med de nødvendigheder som livet møder os med. Det er f.eks. søvn, mad, tryghed osv.

Det er menneskets natur at udvikle en bevidsthed der observerer, erkender og forholder sig til sig selv gennem vores valg i denne verden. Vi kan i modsætning til andre levende væsner se os selv udefra og dermed forholde os til, hvem vi er, og hvad vi gør. Derfor har vi den unikke gave, at vi kan vælge os selv.

Det er et fundament for at være et menneske at vælge sig selv. At blive bevist om sin sjæl, legeme og ånd. Bevidstløsheden er at lade sig franarre sit valg ved at følge det man bør og plejer og bare følger strømmen.

Du har et selv der kræver, at du erkender dig selv og vælger dig selv
– uden at miste dig selv.
Valget er dit.

Jedi krigernes 10 spirituelle øvelser

Star Wars filmen kom frem, da jeg var en lille dreng. Jeg var straks meget fascineret af filmens univers og de fantastiske filmeffekter og særligt heltene – Jedi krigerne. Her i mit voksenliv er Star Wars stadig en fantastisk film, men jeg er mere optaget af de spirituelle overbevisninger, som Jedi krigerne i filmen lever efter.

På min seneste rejse til USA blev jeg meget overrasket over at lære, at her i Guds eget land er den hurtigst voksende religion Jediisme. Altså den tro som Jedi krigerne praktiserer i Star Wars filmene. En tro der er baseret på ren fiktion – men principperne er alligevel ikke helt ukendt måske endda universelle.

I min researchs på nettet kom jeg forbi en hjemmeside, der har en oversigt over den grundlæggende lærdom i Jediisme. Jeg har her udvalgt og oversat 10 grundlæggende spirituelle øvelser, men undladt referencerne til filmens univers – (Jedi, The Force og The Dark Side). I stedet har jeg brugt hverdagsbegreber. Måske kan disse overbevisninger hjælpe dig med at leve et lykkeligere liv og i mere balance med dig selv.

Vær opmærksom på dine tanker
Det du oplever, bliver farvet af dine tanker mens du oplever det. En opleves kan være både god og dårlig. Vær derfor altid positiv i dine tanker og husk at tanker bliver ofte til selvopfyldende profetier.
Lev dit liv i nuet.
Vores sind interesserer sig ikke for nuet, men er mere optaget af at fortolke fortiden og planlægge fremtiden. Du må træne i at slippe fortidens bånd og bekymringer om fremtiden, for at lade sindet være tilstede og fuldt opmærksomt på nuet. Lev ikke i fortiden eller i bekymringer om fremtiden.
Oprethold et klart sind.
Vores sind kan blive rodet og inficeret af fremmede tanker og holdninger. Sindet skal derfor renses, så der kun er sunde tanker og holdninger, som du tillader at påvirke dit liv. Dette opnås gennem meditation, fordybelse og opmærksomhed på nuet.
Hav tillid til dine følelser og intuition.
Sindet synkroniserer sig med universet. Lad universets intention udtrykke sig gennem dig. Dine følelser er et kompas her i livet, og det er gennem dine følelser, at du er forbundet til andre mennesker og i sidste ende hele universet. Jo mere du er i kontakt med dine følelser, jo mere vil du kunne fornemme andre mennesker og verden omkring dig.
Vær opmærksomme på vrede, frygt, aggressivitet og had.
Hvis du fornemmer disse destruktive følelser, må du udrense dem fra dit sind. Disse følelser vil kun føre dig til lidelse. Du skal i stedet fylde dit sind med kærlighed og medfølelse og lade det smitte mennesker omkring dig.
Vær tålmodig.
I tålmodighedens lys tillader du dig selv at vælge det rigtige og ikke kun det umiddelbare tilfredsstillende. Når du mærker tvivl, så hav tillid til at den rigtige løsning vil vise sig med tiden.
Husk din træning
Det er lige så vigtigt at træne sindet og hjernen som kroppen. Det er med træning, at du kommer i kontakt med dit sande jeg, og kan leve i overensstemmelse med dit formål her i livet. Når verden udfordrer dig, så er det din træning, der har gjort dig stærk nok til at stå fast.
Der findes ikke tilfældigheder
Accepter at alt hvad der virker som tilfældige begivenheder, slet ikke er tilfældige begivenheder, men rummer en skjult mening for dig. Du har et formål her i livet, og det hvisker universet til dig. Det er kun med opmærksomhed på nuet og i et stille sind, at du kan høre det…
Mærk universets kraft i dig
Vær opmærksom på den energi der binder alle levende væsner sammen, og som gennemstrømmer hele universet. Træn din opmærksomhed på denne energi og lær at fornemme den i dig selv og verden omkring dig.
Beskyt balancen
Verden og universet er skabt i en fin balance. Menneskers frygt og grådighed truer denne balance, og truer med ufred. Det er kun gennem fred, forståelse og harmoni, at konflikter løses og balancen bevares.

Zen visdom

Min søgen efter visdom om livet har denne gang bragt mig i kontakt med Zen, og særligt bogen ” Vejen – Zen og Tao ” af Ole Nyborg. Jeg har oplevet en meget velskrevet bog, der inddrager mange kilder og koger det sammen med synspunkter fra både øst og vest. Her følger de vigtigste hovedpunkter om Zen og TAO, som de præsenteres i denne bog.

Verden er en indre konstruktion skabt i Sindet
Den vestlige kognitionspsykologi siger, at vore skemaer, som hører til vore tanker og følelser, men også til vore kroppe, muskler, holdning og bevægelser, styrer vores sansning, indkodning og hukommelse. Den samme tanke findes i Zen: – Vi er fortvivlede, fordi vi konsekvent vender hovedet den forkerte vej. – Hvis vi altid har næsen i jorden, så finder vi aldrig månen.

De ting, som vi oplever, er netop formet af vore skemaer. Vores oplevelse af virkeligheden er ikke et givet, objektivt faktum, men en indre konstruktion af verden der skabes i Sindet. Det er både Zen og den kognitive psykologi enige om. Vores tanker bliver til selvopfyldende profetier, og ofte er vores tanker bundet i en irrationel angst eller en uberettiget vrede over livets uretfærdighed. Alt dette kalder Zen for lidelsen, ”dukkha”. Den moderne kognitive terapis menneskeopfattelse og forklaring af vores lidelser svarer nøje til den klassiske opfattelse i Zen og Tao. Begge taler om, at vi bruger de forkerte landkort og databehandlingsregler, og at friheden ligger i at bryde med disse indgroede tankevaner.

Gør dig fri af sit eget sind
I de kinesiske skrifttegn betyder tegnet at se både at se, at se det hele fra en vis vinkel og derfor at have synspunkter, meninger eller fordomme. Da der bruges det samme skrifttegn bliver følgende sætning fra Hua-yen Sutraen et sandt paradoks: – Først når du ikke har nogen synspunkter, kan du se. Eller oversat direkte: – Først når du ikke kan se, kan du se. Det er vore meninger, synspunkter, ideologier og forventninger, som gør os nærsynede, blinde og døve.

Jo flere forskellige perspektiver, jeg kan se verden under, jo friere er jeg, og jo mere viden og forståelse har jeg om verden og mig selv. At være oplyst vil sige at kunne rumme og integrere mange vinkler og perspektiver. At tro at der kun er en sandhed og at jeg altid har ”ret”, er udtryk for lidelse og dumhed. Befrielsen ligger i at kunne se andres synspunkter. Når jeg ser det hele fra ”a point from no-where”, har jeg overskredet mine egne begrænsninger, og alt bliver muligt. I stedet for at opleve verden og mig selv gennem en ”tunnel vision” når jeg frem til en ”panoramisk” oplevelse, og helt bogstaveligt betyder, at jeg ser det hele på én gang (græsk: pan-orama).

Glem dine forventninger
Jeg må give slip på den luft, som jeg har i lungerne, ellers ville jeg dø. Når jeg med viljen prøver at holde fast, svarer det til, at jeg prøver at holde vejret: Jo mere jeg klemmer og knuger, jo værre går det. Eller: Det går netop som det skal!

Alle tings naturlige tilstand er netop denne ”flow”. Jeg oplever, hvordan jeg handler uden at anstrenge mig, uden at skulle bruge min vilje eller tvinge mig selv – uden hver dag at skulle overvinde mig selv. Jeg er blevet sat fri i forhold til mine gamle tvangshandlinger og gjort fri af selv-kontrol og selv-tvang.

Jeg giver slip på mine urealistiske forventninger, krav og ønsker til tilværelsen. Alle disse tanker lukker mig inde i selvødelæggende skemaer og spil. Ofte befinder vi os inde i programmer og situationer, som gør os til sikre tabere. Vi konstruerer bestemte sociale situationer, som kan bekræfte os i vores fordomme, og vi oplever virkeligheden forvrænget og selektivt, så vi bagefter husker det, som passer til vore indre skemaer og drejebøger.

Lær at give slip på tilværelsen
Vi skal leve i det, som man på tysk kalder Gelassenheit, d.v.s. være tålmodig, sindig, rolig, upåvirket, afspændt – og især: ubekymret.
At give slip sammenlignes i Zen med at være som den lodrette væg, som ingen ting kan sidde fast på, og som alting bare løber ned ad.
Den store japanske Zen-mester i 1200-tallet, Dogen, siger i en af hans prædikener, at hvis jeg bekymrer mig om, hvordan andre mennesker skal tro, mene eller reagere, fører jeg mig selv ind i en situation, hvor jeg ikke kan give slip på mig selv, hvor jeg er fængslet af mine egne fejltanker, og hvor jeg binder mig selv på arme og ben. Jeg skal ikke gribe ind i eller lade mig forstyrre af andre menneskers følelser, stemninger eller anskuelser. Jeg skal ikke tro, at jeg er verdens midtpunkt. Jeg skal ikke tro, at deres følelsessvingninger eller vrede er møntet på mig. Det, som de gør, gør de ikke imod mig. De gør det, fordi det er det, som de vil og skal.

Hav tillid til at verden er perfekt
TILLIDEN, som efter Zens opfattelse alle gode handlingers moder. Jeg kan have tillid til mig selv, verden og andre mennesker, og derfor kan jeg let og ubesværet give, give slip og give fra mig.

Ifølge Zen ”mangler” der aldrig noget. Selve begrebet ”mangle” (lige som et andet af vore yndlingsudtryk: ”problem”) er meningsløst: Verden er som den er og dermed færdig og fuldendt. Den indeholder ikke noget, som man kan kalde ”problemer” eller ”mangler”. Det er kun vores uperfekte sind, der ikke kan begribe det, men som vi bliver ældre, så vil vi forstå, at alt hvad vi har oplevet af modgang var nødvendigt for os. En lille spire mangler heller ikke noget, for af være en blomst?

Den kinesiske Zen-lærer Hui-neng sagde engang i 700-tallet: – Du skal kaste det sind bort, som finder fejl. Når dette sind er bortkastet, er alle dine problemer borte.

At være fleksibel
Du skal give efter, lige som bambus bøjer i vinden for ikke at knække, siger den kinesiske Zen Mester Hua. Hvis du er fleksibel, tænker du: Det, som sker, det sker og skal ske. Bambus forsøger ikke at stoppe vinden, eller er overbevist om at det er en ulykke der overgår dem. Intet er så føjeligt og bøjeligt i hele verden som vand, og Zen anviser, at man lige som vand skal opbygge en karakter der er blød, føjelig og bøjelig. Vandet flyder af sted i sit eget tempo og tilpasser sig enhver form: Hæld vandet i en rund skål, og det er rundt.

At være stiv, (ego-centreret) udelukker glæden fra livet. Vand – er frosset til is, og jeg er – på grund af min såkaldte individualitet og identitet – tillukket og afgrænset over for det og dem derude. Jeg lever fremmedgjort i en farlig, fjendtlig verden. Vand er uafgrænset og ikke-defineret og kan flyde sammen med vand og bagefter kan ingen skelne, hvorfra det kommer, men det frosne vand, isklumpen, er begrænset, alene, adskilt, ensom og sårbar: Vand kan ikke knække eller gå i stykker, men det kan isklumpen.

Psykoanalysen taler om den anale karakter, og f. eks. Erich Fromm har givet portrætter af denne type. Den anale er nærig, påholdende, reserveret, sparsommelig, et ene-menneske, som altid vil være 100 % sikker, og som aldrig vover det mindste
Den nyfødte baby er blød og føjelig, mens det døde menneske er hårdt og stift. At være stiv og ubøjelig, at holde på sin ret, at holde sig til sine sikre “erfaringer” uden at anfægte dem det mindste er alt sammen udtryk for det visne og det døde. At være i live er at være blød, blid og bøjelig.

Kend dine sande behov
Problemet er, at de fleste af vore såkaldte behov ikke er reelle, men symbolske, og symbolske behov kan ALDRIG mættes eller tilfredsstilles.

Kilde:
http://www.olenyborg.net

Krigeren og offeret i livets cirkel!

Indiansk visdom lærer os om krigeren og offeret og at ”livet er en balanceakt”. Når livet er i balance, så kræver det ikke meget energi at fastholde dette punkt. Men når livet er ude af balance, så kræver det meget energi hele tiden korrigere for ubalance. Du er nød til at finde din indre kriger og kæmpe for at finde ind til balancen igen . Du kender det fra en basketbold, der snurrer rund på din finger. Når den er i balance, så er det let at holde bolden kørende, men når bolden er i ubalance, så kræver det meget energi ikke at tabe bolden.

Et liv i ballance

Sådan er livet også, og vi er ikke i tvivl, når vores liv er i balance. Vi kan mærke det både i vores omgivelser og føle det i vores indre. Vi er centret, lever i NU’et, vi føler stabilitet og sikkerhed – og vi har nemmere ved at holde vores kurs i livet.

Desværre er der mange mennesker, der møder livet ude af balance med sig selv. De skal bruge meget energi på at fordøje både fortid og fremtid – og de får en tendens til at reagere frygtsomt og voldsomt på livets udfordringer.

En cirklen er stærk, når den er hel, men de fleste har huller i deres cirkel og i stedet for at forsøge at reparer den, så har man en tendens til at bruge energi på at skjule hullerne og dække over egne fejl.

Det, der får de fleste til at sidde fast i livets cirkel er modstand mod forandring. De sidder fast i gamle overbevisninger og handlemønstre. Det er holdningen, der er altafgørende for, hvordan din cirkel har det.

Du kan være en kriger eller et offer

Der er grundlæggende 2 holdninger du kan tage:

1) Krigeren – Tager ansvar. Hvad kan jeg gøre for at ændre min situation til det bedre.

2) Offeret – Fralægger ansvar. Det er de andres skyld – jeg har ikke mulighed for at ændre min situation.

Den holdning du tager, vil diktere udfaldet af enhver oplevelse i dit liv. Hvis du vælger at skabe forandringer inde i dig selv, vil det påvirke hvordan du forholder dig til dig selv, andre og hele verden omkring dig.

Husk på, at enhver forandring i dit liv er en mulighed for vækst uanset hvor skræmmende den kan virke.

Udfordringen er nu at finde tilbage til, og ind i livets cirkel igen. Hvor er vi splittet? Hvor oplever vi at være adskilt fra vores inderste væsen, og hvorfor udfylder vi ikke vores fulde potentiale?

Vi må lære at identificere det, der ikke længere virker, og kun tage det med os på rejsen gennem livet, der fungerer for os – og det er ikke altid behageligt at konfrontere det, der ikke virker for os.

Vi skal bestræbe os på, at blive hele og velfungerende mennesker. Det er vi i en tilstand af ligevægt. Indianerne begynder med dem selv: ”Hvordan kan jeg tage det første skridt til at blive hel?” – og derefter begynder verden at ændre sig.

Kilde: Livets Cirkel, Hawk of the Yellow Wind

The Matrix fortolkning – Er virkeligheden en illusion?

En af de vigtigste scener i de tre Matrix filmene er, hvor Neo beslutter sig for at spise den røde pille, som så fører til hans opvågning fra Matrix. Denne scene viser et vigtigt filosofisk princip. At mennesker er parate til at acceptere tingene, som de ser dem. At vi ikke stiller spørgsmålstegn ved vores tro om den verden, som vi kan se.

Vores tro (om verden) er bestemmende for hvordan vi oplever verden, da det er gennem denne tro, at vi fortolker vores oplevelser. Et simpelt eksempel er en optimist, der synes at leve i en anden verden end en pessimist. Et mere slående eksempel er forskellen mellem den fundamentalistiske kristen og den videnskabelige forsker. De vil fortolke deres oplevelser, såvel som hele virkeligheden, forskelligt på grund af deres forskellige trossystemer.

Selvfølgelig kan vores trossystemer være forkerte, og dermed er virkeligheden ikke, som vi synes, det er. Dette var Neo’s opdagelse, da han spiste den røde pille, og samme opdagelse gjorde filosoffer, da de begyndte at sætte spørgsmålstegn ved deres tro mere en totusinde år siden.

Således er Neo’s opvågning er et symbol på vores forsøg på at opdage, hvad der findes bag vores illusioner. Vi kan blive snydt af onde maskiner, en karismatisk leder, eller af traditioner i vores samfund – og hvis vi bliver snydt, så er virkeligheden ikke, som vi tror den er.

I slutningen af den anden film møder Neo arkitekten. Gennem dette møde opdager Neo igen, at hans tro er en illusion, som arkitekten har iscenesat for ham, at »Frelseren er en myte – Det er blot endnu et middel til kontrol”. Vi opdager, at Neo kan være en falsk profet, at han i virkeligheden ikke er en frelser af menneskeheden, men i stedet tjener maskinerne.

Matrix-trilogien handler om at sætte spørgsmålstegn ved vores eksistens og spørge: ”hvordan er virkeligheden?” Hvilken vej skal vi tage for at vågne op og indse sandheden, så vi også kan hjælpe andre til at gøre det samme – med henblik på at opnå sand frihed, ved hjælp af fysiske og psykiske befrielse.

“Du kender ikke rigtig vedkommende, før du har kæmpet mod ham.” Det ironiske er, at vi ikke engang kender os selv, så vi er nødt til at kæmpe mod vores egen tro for at opnå befrielse og oplysning.

“Du ved ikke rigtig kender nogen, før du har kæmpet mod dem.” Det ironiske er, at vi ikke engang kender os selv, så vi er nødt til at kæmpe mod vores egen tro for at opnå befrielse og oplysning.