Få mere psykisk energi

Hver gang du beskæftiger sindet med kontrol, så modarbejder du dig selv på et spirituelt plan. Livet er ment til at være let og ubesværet og hver gang du udøver kontrol over sit eget liv, så fryser din spirituelle energi.

Når du beskæftiger sindet med dit liv som eks. Hvor meget du SKAL træne, hvor lidt du SKAL spise, og hvad du SKAL gøre for at være godt nok, så sker der noget med din psykiske energi.

Sæt sig selv fri – dyrk ikke prestige, magt, status, penge og karrierer. Det er egoistiske mål og du sætter dig selv i en spiral, der tager mere og mere på din energi, og ligegyldig hvor meget du opnår – så vil det stadig føles tomt. Energien flyder ikke længere og du oplever at få mindre og minder overskud, fordi der ikke kommer ny energi til dig. Det er fordi, at dit fokus har været på kontrol og selviske mål.

Brug i stedet din energi på kærlighed, forståelse og opmærksomhed på andre mennesker

Det er meningen af energi skal cirkulere. Du skal give energi til andre og ved at gøre det, så får du selv mere energi tilbage.

Du vil opdage, at det på magisk vis drager mennesker til dig, og de trives i dit nærværd. Du vil få et stærkt center, som ikke lader sig slå ud af andres mennesker forsøg på at måle dig på ikke menneskelige egenskaber.

Du vil i stedet få adgang til en evig kilde af energi, dit liv vil emme af formål, og skaberens virke vil flyde gennem dig.

 

 

Den spirituelle dimension

Her er hvad jeg lærte af Henning Davernes bog, Find din gnist. Fra 2012. Hennings baggrund er i kampsport, og direkte influeret af Østens visdom og kampsportstradition.

Krigeren må først træne kroppen, så sindet og til sidst ånden. Når krigeren har en stærk krop, så kan han klare sig i kamp, men har krigeren et godt sind, så kan han med den rigtige teknik klare en fysik overlegen modstander, og når krigeren er forbundet med ånden, så kan han vinde, uden at det kommer til kamp. Det mest potente ligger derfor i ånden.

Derfor skal vi lære at ligge et nyt fokus, hvis vi skal blive bedre til at takle de kampe vi møder i hverdagen. Det er tid til at finde vores spiritualitet, og føle styrken, når vi forbinder os til samme ånd, som der omtales i kampsporten.

Din indre verden.
Du kender scenen. En mester i kampkunst sidder roligt ved foden af bjerget i dyb meditation. Han er i den indre verden. Han arbejder med sig selv. Ikke bare sine tanker og følelser, men han er forbundet til noget langt dybere. En indre ro og nærværd til livet, der ikke opleves i almindelig vågen tilstand. Det er her, at han henter sin styrke – den kommer indefra, men ikke bare fra ham selv. Den indre verden er på dette niveau ikke adskilt i tid og rum. Det kan bedst beskrives som en helt anden dimension. Mesteren føler nærværet af en dyb bevidsthed, der gennemtrænger alt i denne verden og som er tilstede i alt. Denne bevidsthed visker visdom ind i hans sind og giver ham vejledning om livet og de udfordringer han møder.

Den spirituelle dimension
Senest er videnskaben begyndt at formulerer teorier, der både minder om, og forklarer østens spirituelle traditioner.

Kvantefysikken postulerer bl.a. Der er mere til den fysiske virkelighed end det vi kender i dag. Virkeligheden er ikke kun begrænset til 3 dimensioner, måske nærmere 11 dimensioner. Denne teori er lige så skælsættende og vidtrækkende som dengang det blev postuleret, at jorden var rund. Med dette nye paradigme får mennesket en ny forståelse af verden og en helt ny række af handlemuligheder.

Lær at se hele spillet

En metafor kan lære os hvad der sker, når vi forstår de 11 dimensioner; Et spil billard. Du kan se bordet og nogle kugler på bordet. Men kun den hvide, den sorte og den røde kugle. Spillet synes uden orden og uden sammenhæng. Nogle gange bevæger kuglerne sig uden synlig årsag og virkning. Det skyldes, at vi ikke kan se alle kuglerne i spillet som f.eks de grønne og de blå. Med en forståelse af virkeligheden i 11 dimensioner, så er det som at kunne se alle kuglerne i spillet. Alle kugler bevæger sig nu i en præcis og forudsigelig orden med årsag og virkning.

En anden teori fra kvantefysikken er at disse nye dimensioner er direkte påvirket af bevidsthed. Intentionen er afgørende for hvad der sker. Kvantefysikken postulerer, at virkeligheden er et felt af potentiale og bevidsthed er afgørende for den fysiske virkelighed.

I vores metafor betyder det at, det er vores bevidsthed, der sender den hvide kugle afsted, som så rammer ind i andre kugler (den fysiske virkelighed) og påvirker deres vej over bordet.

Spiritualitet handler der for ikke om at kontrollerer den fysiske verden, men sætte spillet i gang således udfaldet bliver som ønsket.

Vi er alle forbundet i den spirituelle dimension

På liggende vis er lægevidenskaben begyndt at interesserer sig for, hvordan en patiens bevidsthed påvirke sygdom og healing. Lægerne har fundet ud af, at bare tanken om at skære sig selv i hånden påvirke de hvide blodlegemer. Endnu mere forunderligt var det, at blodlegemerne også reagerede, da de var taget ud af patientens krop og stod i et reagensglas.

Med et verdensbillede, hvor vi er forbundet gennem flere dimensioner, og hvor alt hænger sammen giver disse nye teorier og spirituelle traditioner mening. Tanken påvirker vores verden, vores krop, cellerne og endda vores DNA.

Men det har længe været kendt i Østens traditionelle visdom. Derfor er deres praksis også bygget op omkring bevidsthedstræning, og opmærksomhed mod den spirituelle dimension. Formålet er at træne sin bevidsthed til et højere niveau, hvor denne forbundenhed opleves. Østens mestre siger, at vi alle er forbundet, at vi er en del af en større bevidsthed. At Vi alle er En …

Samme budskab findes i næste alle verdens store religioner.

Den spirituelle praksis i alle religioner handler om at forbinde sig til denne større bevidsthed eller guddommelighed, der er alle steds nærværende og gennemtrænger alt. At leve i harmoni og overensstemmelse med den balance, der eksisterer i den spirituelle dimension.

At vælge sig selv

Hele Søren Kierkegaards tænkning handler om at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske. Det handler ikke om, at du skal finde dig selv. Det handler om at du skal vælge dig selv, for at du kan blive dig selv.

Dit selv bliver dannet gennem de valg du træffer i livet. Både de valg du er stolte af, og som førte noget positivt med sig, men også de valg, som du er mindre stolt af. Alle de valg, som du ikke tillægger nogen betydning, de influerer også hvor du er i dag, og hvem du er.

Det handler om at træffe valg og tage ansvar for de valg, man træffer

Mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling.

Hvert valg er med til at skabe og forme ens eksistens og identitet. Det er således op til den enkelte at skabe sit liv ud fra, hvad der er sandheden for vedkommende. Man er selv ansvarlig for hvert et valg, man tager; et forkert valg er kun din egen skyld. Hverken ens opvækst, samfundsforholdene eller andre ydre ting kan bære skylden for dine valg.

Det er dine valg, der former dig som person, og dine valg bringer dig til en platform, hvorfra alle fremtidige valg bliver truffet. Når du skal finde dig selv, så er det i virkeligheden en søgen efter den platform, som dine valg har bragt dig til. Det er definition på hvem du er – det er den historie du kan fortælle om dig selv. På den måde, så søger vi at finde tilbage til de valg, som vi føler har defineret os, og som begrunder og sandsynliggør den historie, som vi gerne vil fortælle om os selv.

Livet må leves forlands, men forstås baglands

Meningen med tilværelsen kan kun skabes som følge af de valg, vi træffer. Denne mening er til hver en tid subjektiv og ofte midlertidig og ustabil. Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse.

Kierkegaard beskriver kaldet som individets trang til at finde sit eget unikke selv, for der igennem at finde Gud. Meningen med livet er ikke noget man kan ræsonnere sig frem til. Det er en erkendelse det enkle individ selv må opnå.

Når du søger at finde dig selv, så har du faktisk uendelige mange mulige historier i de valg, som du har truffet gennem dit liv. Din livshistorie kan fortælles med dig som både taber, vinder, helt og skurk. – Det vigtigste er, at den historie du vælger at fortælle om dig selv, den bliver nemlig til din virkelighed. Det kommer til at virke som et filter, som du oplever verden i gennem og handler på. Så når du vælger dig selv, så gør dig umage i dit valg, for dit valg bestemmer alt om hvordan dit liv vil udforme sig.

Friheden og nødvendigheden for at vælge sig selv

Selvet udvikler sig hele tiden i en syntese mellem frihed og nødvendighed. Vi har friheden til at tage et valg om hvordan vi forsøger at håndterer nødvendigheder som livet har skabt os med. Det er f.eks personlige forhold som om man er mand, kvinde, klog, smuk, stærk, hurtig osv. Men også hvordan vi lever livet med de nødvendigheder som livet møder os med. Det er f.eks. søvn, mad, tryghed osv.

Det er menneskets natur at udvikle en bevidsthed der observerer, erkender og forholder sig til sig selv gennem vores valg i denne verden. Vi kan i modsætning til andre levende væsner se os selv udefra og dermed forholde os til, hvem vi er, og hvad vi gør. Derfor har vi den unikke gave, at vi kan vælge os selv.

Det er et fundament for at være et menneske at vælge sig selv. At blive bevist om sin sjæl, legeme og ånd. Bevidstløsheden er at lade sig franarre sit valg ved at følge det man bør og plejer og bare følger strømmen.

Du har et selv der kræver, at du erkender dig selv og vælger dig selv
– uden at miste dig selv.

Valget er dit.

I ching – forvandlingernes bog

I Ching – Forvandlingernes Bog, hører ubestridelig til blandt verdenslitteraturens vigtigste bøger. På én gang en spådomsbog og filosofisk klassiker, der i mere end 3000 år har fungeret som åndelig vejleder for utallige mennesker. I Ching menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, således at man roligt kan sige, at årtusinders visdom er bearbejdet I CHING.
I Ching stammer fra gammel kinesisk spådomskunst. De gamle kinesiske spådomsmænd yndede at spå ved at brænde nogle knogler og baserede deres forudsigelser på om knoglerne revnede eller ej. Andre spådomsmetoder var at varme et skildpaddeskjold op og studere de revner, der herved fremkommer. Idet spådomskunsten tog udgangspunkt i Yin-Yang, symboliserede en brudt linje den kvindelige, negative og passive kraft Yin samt svaret “Nej”, mens en ubrudt linje symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft Yang, samt svaret “Ja”.

Begrænsningen til disse to svar var snart utilstrækkelig og man fandt derfor på at lave nogle tegn, der hver indeholdte to linjer, hvorved svarmulighederne blev fordoblet til fire. Senere blev endnu en linje tilføjet og der kunne nu dannes otte forskellige muligheder. Disse blev benævnt trigrammer og til hver af disse blev knyttet forskellige karakteristika. Ved at kombinere de otte trigrammer kom man op på 64 svarmuligheder – hexagrammerne. Nedenfor illustreres udviklingen.

Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linjer i hexagrammet. Endvidere er fortolkning af hvert hexagram baseret på betydningen af de trigrammer, det er dannet af.

Denne rækkefølge er, ifølge traditionen, skabt af kong Wen (1099-1050 BC).  Som man kan se roterer hexagrammerne, hvor de kan. F.eks. 5 og 6. De grå hexagrammer, som står over eller under de sorte er roterede. De andre er modsætninger til hinanden.

I Ching´s historiske baggrund.

De vigtigste personer i I-Ching´shistorie er Tu Hsi, Kong Wan, Hertugen af Chou og K´ung-fu-Tse.
Tu Hsi tilhørte de fem kongers periode (2852-2205 f.Kr.).

Det siges, at han en dag under en jagttur fik øje på en skildpadde. Han bemærkede det mønster, der var på dens skjold. Det var et usædvanligt mønster af tre linjer, nogle brudte og andre ubrudte. Gennem megen meditation fik Tu Hsi lavet et system af visdom og spådom ud fra disse linjer.

Kast et hexagram og spørg I Ching

Man opstiller et hexagram (spørger I Ching til råds) ved at man tænker på et spørgsmål og derefter kaster tre mønter seks gange. Man kan bruge hvilke som helst mønter. Det eneste kriterium er at det er nemt at skelne mellem de to sider. I Kina ser man ofte at der benyttes specielle mønter udfærdiget til formålet. Disse siges at være lykkebringende.

1. Tre mønter i dine lukkede hænder rystes og kastes. Kan evt. et virtuelt hexagram her: http://www.ichingonline.net/cast3.php?q=test

2. Krone tælles som tre og plat som to, og værdien af alle tre mønter adderes. Tre krone giver altså summen ni, to krone og én plat giver otte osv.

3. Er tallet ulige, træk da en ubrudt linje. Er det lige, trækkes en linje, der er brudt i midten. Skriv linjens numeriske værdi ved siden af den.

4. Kast mønterne igen for at nå frem til dit hexagrams anden linje. Træk denne linje ovenover, ikke under, den første linje.

5. Gentag denne fremgangsmåde, indtil du har seks linjer over hinanden. Husk at gå opadrettet frem fra den første linje, ikke nedad. Dit hexagram kan f.eks. se sådan ud:

6. linje: ——— 9
5. linje: —   — 8
4. linje: ——— 7
3. linje: ——— 9
2. linje: ——— 7
1. linje: —   — 6
7. Læs teksten for dette hexagram frem til det afsnit, der hedder “FØRSTE LINJE”. Herudover skal du kun læse afsnittene for de linjer, der har “bevæget sig” i dit hexagram. Bevægbare linjer er dem, der bærer værdien 6 eller 9. I eksemplet her er linjerne l, 3 og 6 alle bevægelige.6. De nederste tre linjer er det nedre trigram, mens de tre øverste udgør det øvre. Slå hexagram, du har kastet op her: http://netspirit.dk/new/?page=292#sect292_5 I eksemplet her er det nummer 50.

8. Når du har læst teksten for hexagrammet og evt. bevægelige linjer, ombytter du nu disse linjer med deres modsætninger. I eksemplet her bliver den første linje nu ubrudt, tredie og sjette linje brudt. Slå det nye hexagram op. Her har det nummeret 54.

9. Det andet hexagrams tekst læses for yderligere at belyse instruktionen i det første. Læs ikke teksten for nogen af linjerne, blot selve de indledende afsnit.

I-Chings grundprincipper:

Ifølge filosofien T’ai Chi ældes en kraft når den har nået sit klimaks og så forvandles den til sin modsætning. Idet tallet seks repræsentere gammel Yin og tallet ni repræsentere gammel Yang, skal disse laves om til deres modsætning.

Hvor den første hexagram fortæller om ens nuværende situation, så fortæller den næste hexagram om fremtidig muligheder. Er der ingen transformation i hexagrammet, dækker tolkningen af det oprindelige hexagram såvel nutid som fremtid. Dette betyder at der til hvert hexagram kan være seks mulige hexagrammer fra transformationen.

Naturen er hele tiden i bevægelse, altid skiftende. For at kunne blive inden for livets kræfter må du hele tiden være i bevægelse, hele tiden forandres.

Dømmekraften afgør, om vores ord eller handlinger bringer lykke eller ulykke, samvittighedsnag eller ydmygelse. Dette hjælper os til altid at træffe de rigtige beslutninger.

 

Kilder:

Jedi krigernes 10 spirituelle øvelser

Star Wars filmen kom frem, da jeg var en lille dreng. Jeg var straks meget fascineret af filmens univers og de fantastiske filmeffekter og særligt heltene – Jedi krigerne. Her i mit voksenliv er Star Wars stadig en fantastisk film, men jeg er mere optaget af de spirituelle overbevisninger, som Jedi krigerne i filmen lever efter.

På min seneste rejse til USA blev jeg meget overrasket over at lære, at her i Guds eget land er den hurtigst voksende religion Jediisme. Altså den tro som Jedi krigerne praktiserer i Star Wars filmene. En tro der er baseret på ren fiktion – men principperne er alligevel ikke helt ukendt måske endda universelle.

I min researchs på nettet kom jeg forbi en hjemmeside, der har en oversigt over den grundlæggende lærdom i Jediisme. Jeg har her udvalgt og oversat 10 grundlæggende spirituelle øvelser, men undladt referencerne til filmens univers – (Jedi, The Force og The Dark Side). I stedet har jeg brugt hverdagsbegreber. Måske kan disse overbevisninger hjælpe dig med at leve et lykkeligere liv og i mere balance med dig selv.

  1. Vær opmærksom  dine tanker
    Det du oplever, bliver farvet af dine tanker mens du oplever det. En opleves kan være både god og dårlig. Vær derfor altid positiv i dine tanker og husk at tanker bliver ofte til selvopfyldende profetier.
  2. Lev dit liv i nuet.
    Vores sind interesserer sig ikke for nuet, men er mere optaget af at fortolke fortiden og planlægge fremtiden. Du må træne i at slippe fortidens bånd og bekymringer om fremtiden, for at lade sindet være tilstede og fuldt opmærksomt på nuet. Lev ikke i fortiden eller i bekymringer om fremtiden.
  3. Oprethold et klart sind.
    Vores sind kan blive rodet og inficeret af fremmede tanker og holdninger. Sindet skal derfor renses, så der kun er sunde tanker og holdninger, som du tillader at påvirke dit liv. Dette opnås gennem meditation, fordybelse og opmærksomhed på nuet.
  4. Hav tillid til dine følelser og intuition.
    Sindet synkroniserer sig med universet. Lad universets intention udtrykke sig gennem dig. Dine følelser er et kompas her i livet, og det er gennem dine følelser, at du er forbundet til andre mennesker og i sidste ende hele universet. Jo mere du er i kontakt med dine følelser, jo mere vil du kunne fornemme andre mennesker og verden omkring dig.
  5. Vær opmærksomme  vrede, frygt, aggressivitet og had.
    Hvis du fornemmer disse destruktive følelser, må du udrense dem fra dit sind. Disse følelser vil kun føre dig til lidelse. Du skal i stedet fylde dit sind med kærlighed og medfølelse og lade det smitte mennesker omkring dig.
  6. Vær tålmodig.
    I tålmodighedens lys tillader du dig selv at vælge det rigtige og ikke kun det umiddelbare tilfredsstillende. Når du mærker tvivl, så hav tillid til at den rigtige løsning vil vise sig med tiden.
  7. Husk din træning
    Det er lige så vigtigt at træne sindet og hjernen som kroppen. Det er med træning, at du kommer i kontakt med dit sande jeg, og kan leve i overensstemmelse med dit formål her i livet. Når verden udfordrer dig, så er det din træning, der har gjort dig stærk nok til at stå fast.
  8. Der findes ikke tilfældigheder
    Accepter at alt hvad der virker som tilfældige begivenheder, slet ikke er tilfældige begivenheder, men rummer en skjult mening for dig. Du har et formål her i livet, og det hvisker universet til dig. Det er kun med opmærksomhed på nuet og i et stille sind, at du kan høre det…
  9. Mærk universets kraft i dig
    Vær opmærksom på den energi der binder alle levende væsner sammen, og som gennemstrømmer hele universet. Træn din opmærksomhed på denne energi og lær at fornemme den i dig selv og verden omkring dig.
  10. Beskyt balancen
    Verden og universet er skabt i en fin balance. Menneskers frygt og grådighed truer denne balance, og truer med ufred. Det er kun gennem fred, forståelse og harmoni, at konflikter løses og balancen bevares.

Hvem er jeg – har jeg en sjæl?

Alle religioner anerkender, at der i mennesket bor en sjæl. En stille indre stemme, der taler til os fra et andet sted, end hvor vores daglige tankestrøm stammer fra. Den rummer ikke følelser eller logiske tankeprocesser. Det er en svag indskydelse, der nærmest drukner i vores tankestrøm.

Det er kun i stilhed, at vi kan lære vores sjæl at kende, og det er kun når vi søger den, at vi finder den.

Fastlåser vi os for meget i en fysisk virkelighed, så vil vi ikke få kontakt til den.  Vi er nød til først at erkende, at der er mere til denne verden, end det vi kan se og røre ved.

Er jeg min krop?

Der er en verden udover denne, hvor alt bevidsthed er forbundet og udgår fra, og for et kort øjeblik tager den bolig i den samlig atomer, som du kalder for din krop. Men overvej dette… Er du den krop som, som du var som 5 årig? Nej, idag er der endnu mere masse i din krop, men er der noget tilbage af den krop du havde som 5 år?

Du har skiftet hår, hud og negle – og ligeså vel som du udskifter din ydre krop, så udskiftes din indre krop også. Din krop er alså en samlig tilfældige atomer, der i en tid er organiseret i din krop, for senere at forlade den igen, for at indgå i det store fysiske kredsløb.

Du ved du har en krop, men du kan identificerer dig med den – den er ikke dit sande jeg. Den er ikke en varig del af dig som både ung og gammel.

Men det er dine tanker. Du kan huke dit liv som 5 årige,  og de følelser, der var forbundet med det. Du kan i tankerne spole tiden både frem og tibage i dine oplevelser. Dine tanker er en varige del af dig som både ung og gammel!

Er jeg mine tanker?

Men der er en bevidsthed, der kan iagttage vores krop og vores tanker. Det er en bevidsthed, der ligger over vores normale tankerprocesser.

Vi kan bekymre os rigtig meget om hverdagens små problemer, men når vi stopper op og stiller os selv spørgsmålet: er alle disse bekymringer ikke lidt ligegyldige? Hvem er det så der obsever disse tanker og vurder på dem, og ikke synes at de er vigtige for vores liv? Kan du så identificere dig med dine tanker, eller er dit sande jeg noget helt andet?

Dette er øvelsen og træningen frem til at finde din sjæl. Du skal grave dybere ind i dig selv end dine tanker. Du er mere end dine tanker – meget mere end du overhovedet kan forestille dig.

Hvem er jeg?

Så ofte du kan, så bliv bevist om dine tanker. Træk dig ud i den position, hvor du kan sige, at nu oplever jeg denne tanke. Nu oplever jeg denne følelse. Nu oplever jeg denne fornemmelse i kroppen.

Træn din bevidsthed til et højere niveau, hvor du er i kontakt med dit sande jeg. Så bliver du i stand til at besvare spørgsmålet: Hvem er jeg og findes der en sjæl?

Gnosis – en vej til spirituel oplysning

Skabelsesberetningen, som jeg lærte den, har altid føltes lidt mærkelig. Det var som om, at der manglede noget. At historien var der, men budskabet var gået tabet. Det var derfor, at jeg med stor interesse fandt fortolkninger af disse gamle tekster. Fortolkninger, der giver ny mening og rummer dyb visdom om den spirituelle verden og menneskets fald fra spirituelle væsner og vores vej tilbage til ophøjet bevidsthed.

Kundskabens træ

Kundskabens træ var det eneste træ i Edens Have, som Gud forbød mennesket at spise af. Før mennesket spiste af træet frugter kunne mennesket ikke få børn. Det var kun for Gud at skabe liv, og mennesket havde på dette tidspunkt endnu ikke blevet spaltet i to køn. Dette skete  efter Adam og Eva spiste af kundskabens træ faldt mennesket fra at være spirituelle væsner, der er forbundet med Gud (De kan høre og tale med ham) til en fysisk eksistens i to køn. Men med sig fik mennesket en af Guds største magter, som vi nu besidder i seksualakten – At skabe liv.

Seksualakten

Seksualakten var i rigtig gamle dage et helligt ritual, der kun blev praktiseret i templerne, og som blev overvåget af engle. Menneskene måtte rejse til disse templer for at skabe liv under den rigtige vejledning og kontakt med Gud. Det er i dag den rejse, som vi kender som bryllupsrejse. Formålet var at frembringe et barn.

Det er en stor kraft at bære rundt på – evnen til at skabe liv. Når vi spilder vores seksuelle energi på orgasme, så bruger vi den ikke på oplysning af sjælen og spirituelle sanser. Energien brænder ud i den fysiske krop som orgasmen, og fastholder mennesket i en tilstand af fysisk bevidsthed.

Symbolerne lever stadig i vores eventyr

Fra snehvide kender vi frugten fra træet igen. Symbolikken er igen, at den er forbudt at spise. Hvis vi spiser den, så vil vi opleve, at den har en sød og dejlig smag for den fysiske krop, men frugten er forgiftet, og den vil forgifte vores spirituelle væsen til at sove i evighed. (Herfra stammer forestillingen om, at man bliver blind af at få for mange orgasmer).

Vi mister forbindelsen med den højre form af virkeligheden og fastlåses i en fysisk tilstedeværelse. Denne opdagelse af begær leder til et liv i smerte. Det frigiver det onde ind i verden og giver et liv i lidelse. Det var det, som Adam og Eva oplevede efter de spiste frugten af kundskabens træ.

Det er begæret, der får dig til at falde

Det er begær, der har fået engle til at falde fra himmelen, og det er begær, der har fået mennesket til at falde som spirituelle væsner og fastlåses og i en fysisk oplevelse af verden.

Begær gør dig til en slave, og begær fører dig til et liv i smerte. – Det er beskeden fra alle store religioner.

Ilden vokser jo mere brænde man giver den. Derfor kan man ikke slukke ilden med brænde, men ved at nægte ilden brænde. Sådan er det også med begær. Jeg mere man giver efter for sit begær, jo mere kræves der næste gang.

Helten skal besejre dragen, som vi får det fortalt i eventyr og myter. Dragen er et billede på vores egen lyst og begær – vores ego. Det er når vi følger vores begær, at slangen fra Edens have (Kundalinien) falder ud af kroppen, og djævlen viser sin hale.

Transformer dit begær til spirituel energi

Det er gennem sex, at mennesket fødes. Det er gennem sex, at mennesket skal genføde sin sjæl i den menneskelige krop. Seksuel energi skal transformeres til spirituel energi, så vi igen kan blive til spirituelle væsner, der kan forbinde os med vores skaber.

Når 2 mennesker forenes i sex, så frisættes energien, og der kan skabe nyt liv. I stedet for at slippe energien ud af kroppen, så skal den holdes inde i kroppen og skabe spirituel energi og derigennem give fødsel til spirituel bevidsthed.

God fornøjelse med Videoerne

Den positive vej til spirituel opvågning

Alle trosretninger fortæller om spirituel opvågning, at vi skal vælge den gode og den positive vej. Det er meget simpelt, at have et billede af, at der er en engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Men dette billede føles ikke rigtig. Der er en underliggende forståelse i dette billede. Kimen til forståelse af det, fik jeg i forestillingen om helhed og enheden.

Det guddommelige er helheden som universet er skabt ud fra, og som vi alle er en del af. Enheden opstår når vi adskiller os fra helheden.

Dette billede kender jeg fra biblen, hvor vi siger at Gud skabte verden ved at udsende ORDET og englen med lyset skabte verden. Denne engel blev hovmodig og tænkte: ”Jeg har skabt verden – jeg kan skabe alt – jeg har ikke brug for Guds nærværd”. I dette øjeblik kunne englen ikke længere mærke Guds nærvær og faldt som bekendt fra himmeriget, og er nu kendt som Lucifer.

I tidernes morgen gik mennesket og Gud sammen, og vi kunne tale med Gud i Edens have. Her blev mennesket fristet, og overtrådte Guds reglen, og også mennesket mistede Guds nærværd. Vi faldt så at sige, til et materielt plan af eksistens, og kan i denne form ikke længere mærke Guds nærværd.

Gennem tiderne er meget af den visdom, som vi modtog i Edens have gået tabt, og vi har i dag kun symbolerne og skyggerne af fortidens spirituelle kundskaber. Spredt i alle religioner ligger der brudstykker af sandheder, som alle beskriver den samme guddommelige kraft, og hver især har religionerne en metode til at blive genforenet med den guddommelige kraft. I tidernes morgen var mennesket meget mere spirituelt og leve i balance med helheden (naturen). I dag er mennesket blevet mere udviklet og mere optaget af sit ego – og tilfredsstilledes af egoets lyster.

Spirituel opvågning er menneskets opgave her på jorden

Vi rummer dog stadig muligheden for spirituel opvågning, men vi er så at sige tomme rør, hvor igennem den guddommelige kraften ikke længer strømmer. Prøvelsen her på jorden er at aktiverer disse kræfter igen og udnyttet de urgamle ressourcer, der er i os, så vores sjæl på ny kan genforenes med det guddommelige.

Den verden vi liver i, er styret af naturens orden. Naturen omsætter energi og er som et stort kørende energi-hjul. Naturen vil forsøge at bevare sin balance. Det vidste man i gamle dage, og det var derfor, at man offerere til guderne for at bevare balancen.

Den respekt for naturen er glemt, og vi har så at sige distanceret os endnu mere fra helheden. Mennesket har trukket sig så meget ind i dig selv, at det ikke kan se længer end egoet og er hele tiden i en jagt på at tilfredsstille egne lyster.

Forbrydelsen er at fristes til at tro, at vi kan stå udenfor helheden og lukrere på naturen, hinanden, og det guddommelige. At blive vores egen lille enhed, hvor vi søger at tilfredsstille vores selviske begær.

I helheden er det følelser som kærlighed, medfølelse og taknemlighed som binder os sammen og motiverer os til at holde helheden samlet. I enheden er det følelser som begær, misundelse og jalousi, der er motiverede drivkræfter. Dette føre til onde gerninger og fuldender det bibelske billede med Gud og Lucifer som billeder på det gode og onde i verden.

Erkend at der er en spirituel kraft

Som fortællingen om Gud og Lucifer, kan kun den der tror på Gud, høre guds ord. Kun ved at erkende, at der er en guddommelig kraft, som binder os alle sammen, så kan vi begynde at høre den i vores sind.

En del af lærdommen er dog gået tabt i de bibelske fortælling, der er blevet politiske forsøg at styre mennesket med frygt. Det er ikke Lucifer vi skal frygt. Selv det gamle latinske ord betyder ”Den der bærer lyset.” Han var den højeste engel i den guddommelige helhed. – Det er hans gerning, som vi skal frygte af gentage.

Gerningen der adskilte ham fra det guddommelige var tilstedeværelsen af egoet, og trangen til at følge eget begær. Det var samme forbrydelse mennesket begik ved at ”Spise af kundskabens træ”. Og det er denne byde, som vi skal bøde for med vores menneskelige tilværelse.

Vi er alle spirituelle væsner

At vi er skabt i Guds billede betyder, at vi har alle anlæggene det guddommelige. Trossystemerne har nedarvet regler at leve efter. Eks: Vi må ikke leve i synd og begær… – Men det oprindelige formål var ikke at skrive regler. Det var en opskrift til at genforene mennesket med det guddommelige.

Underliggende i disse regler er: undertrykkelse af egoet og den lyststyrede adfærd. Vi skal være opmærksomme på vores tanker og fylde vores sind med kærlighed. Forkaste vores ego og den profitoptimerende adfærd i enheden og søge tilbage til helheden.

Prøv at betragt sindet som et glas vand. Når du tænker syndefulde og selviske tanker, så forurener du vandet og det bliver sort. Holder du der i mod sindet rent og fyldet med kærlig til helheden, så vil vandet blive klart, og du vil kunne se verden i et helt andet perspektiv.

Den spirituelle bevidsthed er på vej tilbage

Vi står i dag foran afgrunden og vi kigger vores skæbne i øjnene. Heldigvis er der en voksende bevidsthed i verden om, at vi er nød til at skifte kurs. Vi har misbrugt naturen og presset den til et kritiskpunkt i vores profitoptimering.  Vender vi ikke om nu, bliver det menneskelighedens endeligt.

Denne indsigt vil varsle en tid, hvor den spirituelle bevidsthed vil blomstrer op igen.

Zen visdom

Min søgen efter visdom om livet har denne gang bragt mig i kontakt med Zen, og særligt bogen ” Vejen – Zen og Tao ” af Ole Nyborg. Jeg har oplevet en meget velskrevet bog, der inddrager mange kilder og koger det sammen med synspunkter fra både øst og vest. Her følger de vigtigste hovedpunkter om Zen og TAO, som de præsenteres i denne bog.

Verden er en indre konstruktion skabt i Sindet
Den vestlige kognitionspsykologi siger, at vore skemaer, som hører til vore tanker og følelser, men også til vore kroppe, muskler, holdning og bevægelser, styrer vores sansning, indkodning og hukommelse. Den samme tanke findes i Zen: – Vi er fortvivlede, fordi vi konsekvent vender hovedet den forkerte vej. – Hvis vi altid har næsen i jorden, så finder vi aldrig månen.

De ting, som vi oplever, er netop formet af vore skemaer. Vores oplevelse af virkeligheden er ikke et givet, objektivt faktum, men en indre konstruktion af verden der skabes i Sindet. Det er både Zen og den kognitive psykologi enige om. Vores tanker bliver til selvopfyldende profetier, og ofte er vores tanker bundet i en irrationel angst eller en uberettiget vrede over livets uretfærdighed. Alt dette kalder Zen for lidelsen, ”dukkha”. Den moderne kognitive terapis menneskeopfattelse og forklaring af vores lidelser svarer nøje til den klassiske opfattelse i Zen og Tao. Begge taler om, at vi bruger de forkerte landkort og databehandlingsregler, og at friheden ligger i at bryde med disse indgroede tankevaner.

Gør dig fri af sit eget sind
I de kinesiske skrifttegn betyder tegnet at se både at se, at se det hele fra en vis vinkel og derfor at have synspunkter, meninger eller fordomme. Da der bruges det samme skrifttegn bliver følgende sætning fra Hua-yen Sutraen et sandt paradoks: – Først når du ikke har nogen synspunkter, kan du se. Eller oversat direkte: – Først når du ikke kan se, kan du se. Det er vore meninger, synspunkter, ideologier og forventninger, som gør os nærsynede, blinde og døve.

Jo flere forskellige perspektiver, jeg kan se verden under, jo friere er jeg, og jo mere viden og forståelse har jeg om verden og mig selv. At være oplyst vil sige at kunne rumme og integrere mange vinkler og perspektiver. At tro at der kun er en sandhed og at jeg altid har ”ret”, er udtryk for lidelse og dumhed. Befrielsen ligger i at kunne se andres synspunkter. Når jeg ser det hele fra ”a point from no-where”, har jeg overskredet mine egne begrænsninger, og alt bliver muligt. I stedet for at opleve verden og mig selv gennem en ”tunnel vision” når jeg frem til en ”panoramisk” oplevelse, og helt bogstaveligt betyder, at jeg ser det hele på én gang (græsk: pan-orama).

Glem dine forventninger
Jeg må give slip på den luft, som jeg har i lungerne, ellers ville jeg dø. Når jeg med viljen prøver at holde fast, svarer det til, at jeg prøver at holde vejret: Jo mere jeg klemmer og knuger, jo værre går det. Eller: Det går netop som det skal!

Alle tings naturlige tilstand er netop denne ”flow”. Jeg oplever, hvordan jeg handler uden at anstrenge mig, uden at skulle bruge min vilje eller tvinge mig selv – uden hver dag at skulle overvinde mig selv. Jeg er blevet sat fri i forhold til mine gamle tvangshandlinger og gjort fri af selv-kontrol og selv-tvang.

Jeg giver slip på mine urealistiske forventninger, krav og ønsker til tilværelsen. Alle disse tanker lukker mig inde i selvødelæggende skemaer og spil. Ofte befinder vi os inde i programmer og situationer, som gør os til sikre tabere. Vi konstruerer bestemte sociale situationer, som kan bekræfte os i vores fordomme, og vi oplever virkeligheden forvrænget og selektivt, så vi bagefter husker det, som passer til vore indre skemaer og drejebøger.

Lær at give slip på tilværelsen
Vi skal leve i det, som man på tysk kalder Gelassenheit, d.v.s. være tålmodig, sindig, rolig, upåvirket, afspændt – og især: ubekymret.
At give slip sammenlignes i Zen med at være som den lodrette væg, som ingen ting kan sidde fast på, og som alting bare løber ned ad.
Den store japanske Zen-mester i 1200-tallet, Dogen, siger i en af hans prædikener, at hvis jeg bekymrer mig om, hvordan andre mennesker skal tro, mene eller reagere, fører jeg mig selv ind i en situation, hvor jeg ikke kan give slip på mig selv, hvor jeg er fængslet af mine egne fejltanker, og hvor jeg binder mig selv på arme og ben. Jeg skal ikke gribe ind i eller lade mig forstyrre af andre menneskers følelser, stemninger eller anskuelser. Jeg skal ikke tro, at jeg er verdens midtpunkt. Jeg skal ikke tro, at deres følelsessvingninger eller vrede er møntet på mig. Det, som de gør, gør de ikke imod mig. De gør det, fordi det er det, som de vil og skal.

Hav tillid til at verden er perfekt
TILLIDEN, som efter Zens opfattelse alle gode handlingers moder. Jeg kan have tillid til mig selv, verden og andre mennesker, og derfor kan jeg let og ubesværet give, give slip og give fra mig.

Ifølge Zen ”mangler” der aldrig noget. Selve begrebet ”mangle” (lige som et andet af vore yndlingsudtryk: ”problem”) er meningsløst: Verden er som den er og dermed færdig og fuldendt. Den indeholder ikke noget, som man kan kalde ”problemer” eller ”mangler”. Det er kun vores uperfekte sind, der ikke kan begribe det, men som vi bliver ældre, så vil vi forstå, at alt hvad vi har oplevet af modgang var nødvendigt for os. En lille spire mangler heller ikke noget, for af være en blomst?

Den kinesiske Zen-lærer Hui-neng sagde engang i 700-tallet: – Du skal kaste det sind bort, som finder fejl. Når dette sind er bortkastet, er alle dine problemer borte.

At være fleksibel
Du skal give efter, lige som bambus bøjer i vinden for ikke at knække, siger den kinesiske Zen Mester Hua. Hvis du er fleksibel, tænker du: Det, som sker, det sker og skal ske. Bambus forsøger ikke at stoppe vinden, eller er overbevist om at det er en ulykke der overgår dem. Intet er så føjeligt og bøjeligt i hele verden som vand, og Zen anviser, at man lige som vand skal opbygge en karakter der er blød, føjelig og bøjelig. Vandet flyder af sted i sit eget tempo og tilpasser sig enhver form: Hæld vandet i en rund skål, og det er rundt.

At være stiv, (ego-centreret) udelukker glæden fra livet. Vand – er frosset til is, og jeg er – på grund af min såkaldte individualitet og identitet – tillukket og afgrænset over for det og dem derude. Jeg lever fremmedgjort i en farlig, fjendtlig verden. Vand er uafgrænset og ikke-defineret og kan flyde sammen med vand og bagefter kan ingen skelne, hvorfra det kommer, men det frosne vand, isklumpen, er begrænset, alene, adskilt, ensom og sårbar: Vand kan ikke knække eller gå i stykker, men det kan isklumpen.

Psykoanalysen taler om den anale karakter, og f. eks. Erich Fromm har givet portrætter af denne type. Den anale er nærig, påholdende, reserveret, sparsommelig, et ene-menneske, som altid vil være 100 % sikker, og som aldrig vover det mindste
Den nyfødte baby er blød og føjelig, mens det døde menneske er hårdt og stift. At være stiv og ubøjelig, at holde på sin ret, at holde sig til sine sikre “erfaringer” uden at anfægte dem det mindste er alt sammen udtryk for det visne og det døde. At være i live er at være blød, blid og bøjelig.

Kend dine sande behov
Problemet er, at de fleste af vore såkaldte behov ikke er reelle, men symbolske, og symbolske behov kan ALDRIG mættes eller tilfredsstilles.

Kilde:
http://www.olenyborg.net

Kærligheden i et lykkeligt parforhold

Kærligheden i et parforhold starter med fokus på glæden ved at finde en, der kan forstå os. – Vi har de samme mål, det samme syn på livet. – Vi glæder os over, at vi er ens, men der går ikke længe før, at denne forestilling går itu. Snart oplever vi forskellighed, at vi ikke forstår hinanden, at vi selv bliver misforstået og snart begynder vi at tvivle på kærligheden.

Alligevel er det vigtigt at huske på, at ægte kærlighed ikke er en simpel ligning, der kan løses med det rette ‘match’ eller den perfekte første date.

Ægte kærlighed er en proces – en rejse af at lære en anden person at kende, at acceptere dem for hvem de er, og at vokse sammen.

Denne proces kræver tid, tålmodighed, og ikke mindst, en vilje til at være sårbar.

Hvor blev kærligheden af?

Sådan er det med følelser. De kan komme og gå, og i mange kærlighedsforhold vil man opleve, at både elske og hade hinanden samme dag. Men bagefter hævder vi alligevel, at kærligheden har været der hele tiden. Dette skaber et forvirrede dilemma: Er kærligheden en følelse?

Hvis det er sandt, så må vi finde os i, at kærligheden kommer og går. At vi ikke kan være sikker på, at vores partner kan gengælde den, når vi selv føler kærligheden.

Hvis kærlighed ikke er en følelse, så kan vi måske se kærligheden som et bånd, der holder 2 mennesker sammen i et parforhold. De oplever sorg, angst, lykke og fortvivlelse, men kærligheden er uafhængig af følelserne.

Nogle skal endog først miste hinanden for at finde kærligheden, for de troede at det var en følelse – som de var på jagt efter og først i tilbageblikket indser de, at kærligheden allerede var i parforholdet.

Kærligheden er det bånd, der binder to mennesker sammen.

Og de lever lykkeligt til deres dages ende…

Sådan er budskaberne i alle eventyr, men dette har vi glemt som voksne. I dag tror vi på, at et lykkeligt parforhold er harmoni, fred og forsoning. Og vi oplever fortvivlelse over, at blive mødt med forskellighed, og konflikter.

Det er spændende at spørge, om det modsatte også kunne være sandt – at det er meningen, at et parforhold skal være fyldt med forskellighed og konflikter – og at det er kærlighed?

Det er gammel visdom, at det kun er gennem konflikter, at vi udvikler os. Foran vores eget spejlbillede bliver vi ikke bedre mennesker, men forfalder til vores egne dårlige vaner.

Hvis han dog bare kunne forså mig!

Denne forestilling giver problemer for mange parforhold, når de holder det som en facitliste. – At vi bør kunne forstå hinanden. Virkeligheden er, at de sundeste forhold er dem, hvor der er forskellighed. Fejlen opstår når manden og kvinden begynder at tænke, at det er den andens skyld, at vi har problemer.  Det er en ond cirkel som splitter parforholdet.

Parforholdet er ikke styret fra hovedet og vores evne til at analyserer og fortolke, for så ville der ikke være konflikter. Vi ville forudse vores reaktioner og finde et kompromis med det samme. Parforholdet er heller ikke styret at følelserne, for vores ego tåler ikke at blive udfordret så meget, som det bliver i et parforhold. Så ville følelserne brænde af i os, og hver ville gå til sit i parforholdet.

En central del af søgningen efter ægte kærlighed er selvindsigt.

Forståelse af egne behov, ønsker og værdier er afgørende for at kunne genkende en partner, med hvem man kan dele en dyb og meningsfuld forbindelse. Det indebærer ofte en rejse ind i ens eget hjerte og sind, for at forstå hvad man virkelig søger i en partner, udover de overfladiske kriterier, som ofte fremhæves i datingverdenen.

Kun gennem udfordringer, får vi de bedste betingelser for at vokse os til hele mennesker.

Naturligvis kan man ikke diskutere ægte kærlighed uden også at nævne de udfordringer, der følger med. Ægte kærlighed er ikke blot rosenrøde dage; den indebærer også at navigere i konflikter, at håndtere forskelligheder, og at støtte hinanden gennem livets op- og nedture. Det kræver et engagement i at arbejde gennem problemer sammen, i stedet for at give op, når det første stormvejr rammer.

Kærligheden findes i sjælen

Men der er noget, der holder os sammen. Noget der ligger dybere end vores følelser og intellekt. Det er i vores sjæl, at vi skal søge efter kærligheden. Sjælen længes efter at blive forbundet med en anden sjæl, og det driver os til at søge en partner, og det er netop båndet mellem 2 sjæle, der holder os sammen.

En dybere spirituel forståelse af sjælen vil afsløre, at vi faktisk fødes med en halv sjæl, og at vi i parforholdet forener os og bliver til en hel sjæl. Derfor bliver båndet så stærkt. Men 2 sjæle forenes ikke i mødet, men gennem den udvikling et parforhold giver.

Hvad er det, du kan se, som er skjult for mig?

Kvinden besidder nogle egenskaber, som manden mangler, og ligeledes har manden egenskaber, som kvinden mangler. For at fortsætte metaforen med den halve sjæl, så svarer det til, at vi kun oplever verden halvt. Det er først i parforholdet, at vi kan opleve verden gennem en fuldkommen sjæl. Det er ligesom det menneske, der har gået rundt i sit hus hele livet, og først gennem sin partner finder ud af, at der er flere etager i huset. Manden kan kun se til højre og venstre, og kvinden kan kun se op og ned. Sammen åbner der sig en helt nu verden for dem. Dette billede viser med alt tydelighed, at en diskussion om at få ret uvæsentlig i betragtning af, hvor stor en verden er der åbner sig, når man i stedet spørger ”Hvad er det du kan se, som er skjult for mig?”

Er det muligt at finde ægte kærlighed?

Her skal vi udforske de mange facetter af ægte kærlighed. Hvad gør kærlighed ægte? Er det en følelse, en beslutning, en proces, eller måske en blanding af det hele? Hvordan kan vi skelne mellem flygtig forelskelse og varig kærlighed?

  1. Følelser: Overvej hvem du føler dig mest naturligt tiltrukket af, ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt og mentalt.
  2. Fælles værdier og mål: Se på, hvem der deler dine kerneværdier og livsmål. Ligheder i disse områder kan føre til et stærkere og mere varigt forhold.
  3. Kommunikation: Vurder, hvem du kommunikerer bedst med. God kommunikation er afgørende for forståelse og konfliktløsning i et forhold.
  4. Kemi og kompatibilitet: Tænk over, hvem du har den bedste kemi med – hvem får dig til at føle dig godt tilpas, glad og værdsat.
  5. Fremtidsvisioner: Overvej, hvis vision for fremtiden ligner din egen. Langsigtede relationer trives, når begge parter arbejder mod fælles mål.
  6. Tillid og sikkerhed: Føl dig ud, hvem du stoler mest på og føler dig mest sikker med.
  7. Personlig vækst: Overvej, hvem der støtter din personlige vækst og hvem du kan vokse sammen med.
  8. Instinkt: Nogle gange er det vigtigt at lytte til din mavefornemmelse. Dit instinkt kan ofte fortælle dig meget.

Derudover spiller modet til at være ærlig og autentisk en væsentlig rolle. I en relation, hvor der ofte er et pres for at fremstå på en bestemt måde, kræver det mod at vise sin sande selv. Men det er netop denne ærlighed og autenticitet, der danner grundlaget for en dybere forbindelse.

Den moderne verden bestemt stiller hindringer på vejen til ægte kærlighed, men det er det ikke umuligt at finde den. Det kræver en dybere forståelse af sig selv og andre, modet til at være ærlig og sårbar, og en villighed til at se udover de overfladiske aspekter af romantik.

Ægte kærlighed findes ikke i hurtige løsninger eller perfekte scenarier, men i den langsomme, ofte udfordrende, men utroligt berigende proces med at bygge en dyb, meningsfuld forbindelse med en anden person.