Fremtiden – Brian Kristiansen

Moderne ledelse i en ny tid

Det var militæret, der i 1800tallet opfandt organiseringen i pyramider. Det kopierede virksomhederne hurtigt i organiseringen af arbejdskraften. Her var det vigtigt, at holde maskinerne i gang, mennesker var ligegyldige – dem var der nok af. Det vigtigste var maskinerne, for det var dem, der producerede og var værdiskabende for virksomheden.

Vi er ikke længere en producerende nation. Vi skaber nu immaterielle produkter, og de kan ikke skabes på en konkurrence dygtig måde, ved at behandle mennesker som maskiner og lede arbejdet med magt og kontrol. I dag er det mennesker, der skaber resultater.

Bryd pyramiderne ned og drop kontrollen

Vi skal holde op med at organiserer virksomheder som pyramider. Vi er blandt de første lande i verden, der må omstille vores virksomhedskultur og arbejds organisering, for at virksomheder kan overleve på det globale marked. Vi skal opbygge virksomheder, der er fokuseret på mennesker som den unik ressource, og glemme virksomhedskulturer, der er centreret omkring produktion på maskiner. Det er en stor udfordring for mange ledere, at komme gennem denne transformation og begynde at organisere virksomheden meget mere netværksbaseret, med meget mere frihed til medarbejderne og samtidig gøre arbejdet meget mere meningsfuldt.

Kontrolbaserede organisationer sluger energi og hinder innovation og udvikling. Hierarkier er aldeles uegnet til at få mennesker til at trives, og give dem lyst til at tage initiativer, bruge deres fantasi og skabe resultater for virksomheden. Motivationen stiger, når vi sætter fælles mål og rammer. Ledelse handler i dag om at skabe engagement og commitment – ikke længere at udøve kontrol og magt.

Tillid er en kæmpe ressource

Mennesker har holdninger, følelser og forskellighed. Men alligevel er vi ret homogene i Danmark. Vi forstår hinanden. Det fodrer høj tillid, og derfor behøver vi ikke så meget kontrol. Tillid er en stor ressource i Danmark, og det udnytter vi alt for lidt. Vi er blandt de bedste i verden til tillid. Vi tør tro på hinanden, og det gør, at vi kan arbejde aktivt med at frisætte et større potentiale i medarbejderne – og det vil skabe konkurrencekraft og arbejdspladser i virksomheden.

Lederen skal give den gas på at involverer medarbejderne. Hvis medarbejderne er passionerede, så skaber de fantastiske resultater. Ledelse er at give passionerede medarbejder rum til at præge virksomheden og egne rammer for arbejdet.

Ledelse er vigtigere end strategi- og handleplaner

Ledelsesgrundlaget og ledelseskoncept er ligeså vigtige, som strategiplaner og handleplaner for virksomheden. Ledelsesgrundlaget er den ideologi i virksomheden, som alle kan bekende sig til, uanset om man er direktør eller fejedreng.

Jo stærkere ideologi, jo stærkere værdier og holdninger følger der, og mindre regler har medarbejderne brug for.

Engagement og commitment skaber fantastiske resultater. Medarbejderne vil kæmpe for noget, som de synes, der er værd at kæmpe for. Medarbejderne vil i dag forandre verden og gøre den bedre på alle måder. Det er nødvendigt at finde i til den ideologi – det som det i virkeligheden handler om i virksomheden, og som medarbejderne stimler sammen om og kæmper for.

Eksempel:

Mission: Hjælpe virksomheder til at få online succes.
Vision: Være en strategisk tæt online samarbejdspartner.
Ambition: Lave de bedste online løsninger og strategier i branchen.
Passion: Gøre en målbar forskel. Vise hvor værdifulde vi er.

Ledelse skal give mening

Meningsdannelse er hårdt arbejde. Det er ledelsens opgave, at skabe en ramme for meningsdannelse og indflydelse. Det er god økonomi i at arbejde med mennesker. Passionerede mennesker arbejder hårdt, kæmper hårdt og skaber en god bundlinje.

Hvem skal få passionen til at smitte i virksomheden? Hvad er det i virksomheden, der er så fantastisk, at det samler medarbejderne. Vi skal alle sammen til at tale om vores passion. Når vi taler om det, så smitter det, og vi har lyst til at være i det selskab. Det er lederens opgave, at skabe passion og smitte med passion. Vi har brug for at bliver mere passionerede, hvis vi skal overleve i en global verdens økonomi.

Lederen har ansvaret for tryghed – medarbejderne har brug for den.

Det er væsentligt, at vi har medarbejdere, som er helt trygge, og som tør være sig selv, og som ikke møder ind i på arbejdet i en rolle med en maske på. Vi skal leve af innovation, og der er ikke innovation i mennesker som er bange. Vi kan ikke skabe noget, hvis vi ikke er absolut trygge ved at forsøge nye processer, funktioner og produkter. Vi skal udvikle og innoverer, derfor skal ledere skabe tryghed, selvværd og selvtillid hos medarbejderne.

Lederne skal være rollemodeller for ordentlig adfærd som medarbejderne kan være trygge ved. Vi skal have fællesskaber. Vi skal hjælpe hinanden – vi skal have arbejdsvenskaber, vi skal kunne lide hinanden og gøre noget for hinanden. Så vil organisation stå stærkere. Det handler om at være bedre venner på arbejdspladsen.

Lederen er ansvarlig for energien og mindsettet i virksomheden

Ledelsen er ansvarlig for energien, mind-sættet og hvad der tænkes i virksomheden. Positiv energi og positiv fremdrift kommer ved, at der kommunikeres i mindsæt og overskudshandlinger italesætte i dagligdagen. Mindsettet hos medarbejderne er afgørende for hvilke resultater der skabes. Lederen skal derfor fastholde fokus på det vi vil – og at det lykkes.

Det handler om at skabe drive, initiativ og innovation hos medarbejderne. Derfor skal lederne også skabe de bedste rammer og rum for det i virksomheden. Alle i virksomheden skal tage ansvar og tag action. Kollektive oplevelser skaber nemlig kollektive styrker som alle medarbejdere kan låne af.

Det er en god strategi, at have fokus på medarbejdere. Vi har medarbejdere der gene vil, som gerne vil tage et ansvar og vise engagement.
– Alfred Josefsen, Veje til vækst 2013

Autentisk Ledelse

Noter fra forelæsning på Probanas mini MBA
Med en stadig mindre arbejdsstyrke og en ny generation af medarbejdere, der stiller endnu større krav til virksomhederne, og som prioriterer personlig karriere frem for virksomhedsloyalitet, handler det om at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere i virksomheden.

Medarbejder vælger at kæmper for virksomheder som de kan identificerer sig med.
Men medarbejdere forlader virksomheder med dårlige ledere

Det stiller krav til lederen, også selvom det er krisetider, og jobmarkedet har ændret sig drastisk. Følelser og strategi er ikke hinandens modsætninger, men snarere hinandens forudsætninger, når der tales om ledelse. Følelserne, og særligt de positive som glæde, begejstring, passion og kærlighed, er kommet ud af skabet. Ikke for følelsernes skyld, men fordi de i dag betragtes som en strategisk ressource i organisationen.

Hvad er ledelse?
At skabe resultater sammen med andre.

Hvad har du (som leder) præsteret af resultater. Hvilken forskel har du gjort. Hvilken forskel kan du biddrage med. Hvilken værdiskabelse kan du byde ind med. Hvordan kan det ses på bundlinjen, at du var der. Hvad har du gjort af forskel sidste år?

Det første sted er den økonomiske bundlinje hvor det hele sammenfattes i et årsresultat. Vi befinder os jo i en global markedsøkonomi. Økonomi er kritisk og meget interessant.

Men der er nye felter der trænger sig på. Bæredygtighed og social ansvarlighed. Globale ledere tager disse emner meget seriøst. Dette giver nye bundlinjer at måle virksomheder og ledere på.

– medarbejdertilfredshed
– kundetilfredshed
– innovation
– bæredygtighed
– social ansvarlighed

Hvad er rationalet bag denne interesse og fokusering? Økonomi er meget kortsigtet. Det andet er noget der tager meget lang tid, men som betyder en stor forskel.

Ved at gå forret som rollemodel er den eneste måde at forandre mennesker på. Det er ikke hvad du siger, men hvad du går og viser af initiativer, der er afgørende for, hvordan du ses af andre.

Det er først når medarbejderne ser det, og vælger at følger dig, at du bliver en leder. Få ideerne, udvis initiativ og gør en forskel. Det er en adfærd og personlige egenskaber, der bliver til lederskab.

Kun hvis det kan måles, kan det ledes.
Nåede du det du ville?
Hvad er det vi måler, og hvordan måler vi det?

Det er for mange virksomheder kritisk, at medarbejdernes kompetencer skal kunne løftes, for at få en god økonomisk bundlinje. Det er åbenbart at bundlinjen skabes af parametre vi burde interesserer os meget mere for.

– Kundetilfredshed
– Kundeloyalitet
– Kundeprofitibalitet
– Medarbejderlønsomhed
– Innovation
– Ledelse

Det er ikke svært at måle, men alt for mange tror, at de ved bedre. De leder i blinde og finder ikke en bedre bundlinje. Der for er der HR folk med i direktioner og topledelse.

Selvledelse

Ledelse er en konstruktion, men der kan godt foregå ledelse når en gruppe medarbejdere skal fordele opgaver, for at løse et større projekt. Her begynder ledelse at blive italesat. Der er mange medarbejdere der bedriver ledelse uden at være ledere. Her opstå også begrebet selvledelse.
Her kan vi slippe mennesker løs og lade dem selv løse opgaver. Det er meget hurtigt, når organisationsstrukturer ikke bliver en flaskehals. Vi kan ikke sidde og vente på lederen, der er behov for at mennesker handler her og nu uden en leder er indblandet.

Morgendagens organisationer har ikke brug for topledelse, men ledelse fra bunden.
Virksomheden bliver mere agile og i kontakt med omverden i alle de netværk, som medarbejderne ind går i.

Medarbejdere er meget vidende og ansvarlige. Men det er først noget inden for 200 år at vi er begyndt at interesser os for medarbejderne. Mange ledelsesmodeller er optaget af beslutninger og handlinger, det der sker udad til. Vi skal huske, at der også er et indre. Værdier, ambitioner, traumer, beslutningssystemer, noget man elsker. Vil vi virkelig arbejde med ledere, så skal vi også have det indre med.

Det vi gør, gør vi af grunde i vores personlige indre. Hvordan er sammenhænget med det og den måde vi praktisere ledelse på. Vi bliver bedre ledere ved at lave indre justeringer.

Det jeg siger og det jeg gør, er det noget jeg mener. Kan man regne med dig. Er du autentisk? For en høj grad af selverkendelse og selvværd gør, at den autentiske leder udtrykker tanker og følelser på en klar måde, så medarbejderne respekterer og vælger at følger lederne for disse kvaliteter og ikke kun på grund af lederens magt til at presse beslutninger igennem. Kravene til den moderne leder som person er voldsomme.

Den autentiske leder er optaget af sin egen person og egen udvikling – ikke på en snæver, egocentrisk måde, men på en måde, der på en gang balanceret og selvfølgelig er rettet både indad i personen og udad mod personens omgivelser, lyder Professorens beskrivelse af autentisk ledelse.

»Hvordan vil du gerne blive husket?
Du vil blive husket som det menneske, du er – og ikke din faglighed.
Var du fair? Var du et godt sted mentalt? Skabte du tillid? Var du ærlig?
Faktisk kan det samles i, hvordan man får andre folk til at føle,«

»Du skal flytte organisationer og mennesker med følelser, ved at kommunikere og formidle gennem dine følelser. Tillade din organisation og medarbejdere at få et glimt af, hvad der rører sig i dig, men tænk også over hvilke følelsesmæssige signaler og stemning, du udsender og spreder. «

»Du skal være nærværende, fokuseret og opmærksom. Pas på at din kommunikation ikke bliver rutine, så du holder de samme foredrag, har de samme konflikter og agerer ens i alle situationer. Vær opmærksom på virkningen af din kommunikation og hvordan den bliver modtaget. «

»Du skal være inspirerende og skabe en unik og personlig stil, som ikke er i konkurrence med andres ledelsesstil. Andre kan kopiere din strategi, dine slides og dine ideer, men ingen kan konkurrere med dit autentiske selv. Find din egen niche og spred dit eget budskab. Find det der er dig, din egen kant, dine egne værdier, dine egne synspunkter i stedet for at kopiere andres. «

Sådan opfører autentiske ledere sig

De er sig selv
De forstår de ansatte
De har stor følelsesmæssig selvindsigt og selvværd
De er passionerede
De har stor selverkendelse og vedkender sig deres egne svagheder
De opmuntrer medarbejderne og giver dem mulighed for succes
De opfører sig som rollemodeller og demonstrerer selvdisciplin i alt, hvad de gør

Desværre er der mange mennesker, ledere, der er svage når det gælder sundhed og livskvalitet. Leder har det med at forsømme det indre. Tag en indre rengøringsdag. Dit følelsesliv. Dit mentale liv.

Det kræver en indre ro. Det er ikke muligt at overse begrebet Mindfulness som leder, det er nærværd. F.eks. At sidde stille i bare 5 minutter. Du kan ikke foretage dig noget fornuftigt uden du kan mærke, at du har dig selv med i det. Det skal give mening.

Hvad vil du huskes for

Du dør snart, hvad fortryder du? – sådan har man spurgt mennesker med en uhelbredelig lidelse den sidste tid på hospitalet. Her er hvad de har svaret i prioriteret rækkefølge. Det utrolige er, at næste alle svar er varianter over disse 3.

1) jeg har arbejdet for meget
2) jeg har ikke brugt tid nok samme med mennesker der betyder noget for mig
3) jeg har ikke været god nok til at udtrykke mine følelser

Derfor skal vi leder arbejder med spørgsmålet: Hvad vil jeg med mit liv som leder? Ellers bliver det ikke meningsfuldt. Det betyder, at vi skal til at stille mange flere spørgsmål til os selv, og så arbejde med det, så vi kommer i kontakt med det der giver mening for os.

”Du bliver ikke husket for, hvor dygtig du var, men for den forskel du gjorde.”

Øvrige kilder:

http://mini-mba.dk/probana-erfaringer-historie-og-mba/

http://ing.dk/artikel/vaelg-blive-en-autentisk-leder-83638

http://www.lederweb.dk/Dig-Selv/Lederrollen/Artikel/80330/Agte-ledere-leder-agte

Strategisk happiness

Glade medarbejdere er mere produktive, kreative og innovative. Det er derfor en god forretning at arbejde strategisk med at udvikle happiness i virksomheden.

Happiness er i den grad en tendens der er oppe i tiden. Forskning fra nogle af verdens mest anerkendte universiteter, Stanford University og Harvard University blandt andet, viser nemlig en direkte sammenhæng mellem din produktivitet og evne til at være kreativ og innovativ – og hvor glad du er.

10 facts om happiness

Din IQ er videnskabeligt højere på dage, hvor du er glad.
Din kreativitet er tre gange så høj, når du er glad.
Du er 31% mere produktiv, når du er glad.
Dit immunforsvar er stærkere, og du kommer dig hurtigere over sygdomme, når du er glad.
Du bliver gladere ved at smile – selvom du faker det – for du aktiverer dine glædesreceptorer i hjernen, og de står for at udsende de hjernekemiske stoffer, som gør os lykkelige.
Din indlæringsevne er 25% højere, når du smiler.
Fiskeolie betragtes som den vigtigste fødevare, der kan få os til at performe bedre.
30-40 minutters motion hver dag giver dig et hjernekemisk boost svarende til den dobbelte dose af de stærkeste antidepresiver man kan få.
Motion er nr. 2 på listen over, hvad der gør os lykkeligst, når glædesniveauet måles i situationen (gæt selv nr. 1).
For lidt søvn gør os gennemsnitligt 30% mindre glade.

Her er en af de foredrag der satte tanker igang hos mig, og ansporede mig til at gøre happiness en prioritet i min ledelse.

Læs mere:

http://ilab.dk/blog/strategisk-happiness-15
http://ilab.dk/blog/strategisk-happiness-25
http://ilab.dk/blog/strategisk-happiness-35

I ching – forvandlingernes bog

I Ching – Forvandlingernes Bog, hører ubestridelig til blandt verdenslitteraturens vigtigste bøger. På én gang en spådomsbog og filosofisk klassiker, der i mere end 3000 år har fungeret som åndelig vejleder for utallige mennesker. I Ching menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, således at man roligt kan sige, at årtusinders visdom er bearbejdet i I CHING.
I Ching stammer fra gammel kinesisk spådomskunst. De gamle kinesiske spådomsmænd yndede at spå ved at brænde nogle knogler og baserede deres forudsigelser på om knoglerne revnede eller ej. Andre spådomsmetoder var at varme et skildpaddeskjold op og studere de revner, der herved fremkommer. Idet spådomskunsten tog udgangspunkt i Yin-Yang, symboliserede en brudt linje den kvindelige, negative og passive kraft Yin samt svaret “Nej”, mens en ubrudt linje symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft Yang, samt svaret “Ja”.

Begrænsningen til disse to svar var snart utilstrækkelig og man fandt derfor på at lave nogle tegn, der hver indeholdte to linjer, hvorved svarmulighederne blev fordoblet til fire. Senere blev endnu en linje tilføjet og der kunne nu dannes otte forskellige muligheder. Disse blev benævnt trigrammer og til hver af disse blev knyttet forskellige karakteristika. Ved at kombinere de otte trigrammer kom man op på 64 svarmuligheder – hexagrammerne. Nedenfor illustreres udviklingen.

Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linjer i hexagrammet. Endvidere er fortolkning af hvert hexagram baseret på betydningen af de trigrammer, det er dannet af.

Denne rækkefølge er, ifølge traditionen, skabt af kong Wen (1099-1050 BC). Som man kan se roterer hexagrammerne, hvor de kan. F.eks. 5 og 6. De grå hexagrammer, som står over eller under de sorte er roterede. De andre er modsætninger til hinanden.

I Ching´s historiske baggrund.

De vigtigste personer i I-Ching´shistorie er Tu Hsi, Kong Wan, Hertugen af Chou og K´ung-fu-Tse.
Tu Hsi tilhørte de fem kongers periode (2852-2205 f.Kr.).

Det siges, at han en dag under en jagttur fik øje på en skildpadde. Han bemærkede det mønster, der var på dens skjold. Det var et usædvanligt mønster af tre linjer, nogle brudte og andre ubrudte. Gennem megen meditation fik Tu Hsi lavet et system af visdom og spådom ud fra disse linjer.

Kast et hexagram og spørg I Ching

Man opstiller et hexagram (spørger I Ching til råds) ved at man tænker på et spørgsmål og derefter kaster tre mønter seks gange. Man kan bruge hvilke som helst mønter. Det eneste kriterium er at det er nemt at skelne mellem de to sider. I Kina ser man ofte at der benyttes specielle mønter udfærdiget til formålet. Disse siges at være lykkebringende.

1. Tre mønter i dine lukkede hænder rystes og kastes. Kan evt. et virtuelt hexagram her: http://www.ichingonline.net/cast3.php?q=test

2. Krone tælles som tre og plat som to, og værdien af alle tre mønter adderes. Tre krone giver altså summen ni, to krone og én plat giver otte osv.

3. Er tallet ulige, træk da en ubrudt linje. Er det lige, trækkes en linje, der er brudt i midten. Skriv linjens numeriske værdi ved siden af den.

4. Kast mønterne igen for at nå frem til dit hexagrams anden linje. Træk denne linje ovenover, ikke under, den første linje.

5. Gentag denne fremgangsmåde, indtil du har seks linjer over hinanden. Husk at gå opadrettet frem fra den første linje, ikke nedad. Dit hexagram kan f.eks. se sådan ud:

6. linje: ——— 9
5. linje: — — 8
4. linje: ——— 7
3. linje: ——— 9
2. linje: ——— 7
1. linje: — — 6
7. Læs teksten for dette hexagram frem til det afsnit, der hedder “FØRSTE LINJE”. Herudover skal du kun læse afsnittene for de linjer, der har “bevæget sig” i dit hexagram. Bevægbare linjer er dem, der bærer værdien 6 eller 9. I eksemplet her er linjerne l, 3 og 6 alle bevægelige.6. De nederste tre linjer er det nedre trigram, mens de tre øverste udgør det øvre. Slå hexagram, du har kastet op her: http://netspirit.dk/new/?page=292#sect292_5 I eksemplet her er det nummer 50.

8. Når du har læst teksten for hexagrammet og evt. bevægelige linjer, ombytter du nu disse linjer med deres modsætninger. I eksemplet her bliver den første linje nu ubrudt, tredie og sjette linje brudt. Slå det nye hexagram op. Her har det nummeret 54.

9. Det andet hexagrams tekst læses for yderligere at belyse instruktionen i det første. Læs ikke teksten for nogen af linjerne, blot selve de indledende afsnit.

I-Chings grundprincipper:

Ifølge filosofien T’ai Chi ældes en kraft når den har nået sit klimaks og så forvandles den til sin modsætning. Idet tallet seks repræsentere gammel Yin og tallet ni repræsentere gammel Yang, skal disse laves om til deres modsætning.

Hvor den første hexagram fortæller om ens nuværende situation, så fortæller den næste hexagram om fremtidig muligheder. Er der ingen transformation i hexagrammet, dækker tolkningen af det oprindelige hexagram såvel nutid som fremtid. Dette betyder at der til hvert hexagram kan være seks mulige hexagrammer fra transformationen.

Naturen er hele tiden i bevægelse, altid skiftende. For at kunne blive inden for livets kræfter må du hele tiden være i bevægelse, hele tiden forandres.

Dømmekraften afgør, om vores ord eller handlinger bringer lykke eller ulykke, samvittighedsnag eller ydmygelse. Dette hjælper os til altid at træffe de rigtige beslutninger.

Kilder:

“Den strategiske leder”, forelæsning med Steen Hildebrandt.

Første dag på mini MBA uddannelsen med fokus på strategi, organisation og ledelse. Dagen sluttede med en forelæsning af Steen Hildebrandt under overskriften “Den strategiske leder”. Hildebrandt benyttede også lejligheden forære hans nye bog til alle deltagerne på holdet.

Jeg oplevede en spændende forelæsning med stof til eftertanke. Her følger mine noter, som jeg skrev under forelæsningen.

I morgen findes ikke, alligevel prøver vi at planlægge dagen i dag efter den. Det er NU’et der er vigtigt – det er kun her vi kan tage beslutninger. I morgen er kun en konstruktion i vores tanker. En fantasi og en drøm.

Den gode strateg laver gode forestillinger om fremtiden, så de kan bruges i dag til at tage beslutninger ud fra i dag. Strategen er en person, der kan tænke flere træk frem. Jo flere træk, jo bedre. En skakspiller vil hurtig tabe spillet, hvis han kun tænker et træk frem af gangen.

Gammel krigskunst

Strategisk-, taktisk- og operationelplanlægning er begreber, der er lånt fra krigskunst. Den sejrende krigsherren er ikke kun en god kriger, men har også en god mavefornemmelse og evner at manurer rundt om forhindringer og finde vej til sejren.

Vores fjende agerer på alle af vores træk og måske også med træk, som vi ikke kunne forestille os. Derfor må vi tilpasse strategien efter hvert træk. Det bedst mulige træk, kan lynhurtigt blive en forældet strategi. Derfor er opmærksomhed på omgivelserne en nødvendighed for at agere strategisk rigtigt.

Hvad er en strategi

Strategier er en måde og en vej til at komme i mål. – Hvordan vi vil vinde slaget.

En strateg har visioner om mål. En strategi kan ikke udtænkes uden en vision og mål. De fleste strategier er en forlængelse af fortiden ind i fremtiden. Man kan sige, at strategiprocessen er orienteret efter bakspejlet. (Baghjulstrukken)

En anden strategiproces er forhjulstrukken, hvor vi prøver på at lære af fremtiden, som ikke er blevet endnu. Ud fra disse billeder prøver vi at lege os ind i fremtiden med drømme, forestillinger og scenarier. Det er så at sige en brændende platform, vi skal hele tiden komme videre, ellers vil vi blive brændt.

Utopi er en drøm om fremtiden, der er næsten uopnåelig. – Det er et muligt fremtidsbillede. Det er et hav af mulige scenarier for fremtiden. Ingen fremtidsbilleder har større sandsynlighed end andre, da fremtiden rummer et uendeligt antal muligheder.

Det ligger i Ledelsen

Det er ledelsens opgave at bestemme sig for hvilket scenarie der er udgangspunktet og styrende for formulering af strategien.

En prognose er eks. En fremskrivning af et parameter som befolkningstal for Danmark i 2020. Her kan vi lave ret præcise forudsigelser. Prognoser er input til fremtidsbilleder men et fremtidsbillede omfagner verden i mange flere forhold en vi kan lave prognoser for. Derfor er det i sidste ende også en god portion mavefornemmelse der er med til at formulere det fremtidsbillede som strategien skal formuleres ud fra.

En vision for fremtiden

Strategien starter med en realistisk vision for fremtiden. En ønsket situation og noget vi ønsker at bringe virksomheden til. Derfor er en vision konkret og specifik på en fjern men interessant fremtid.

En vision handler om hvilke tilstande vi ser for virksomheden i fremtiden. Et konkret opnåelig billede af virksomheden X år i fremtiden. Sæt et billede på, og lad det være et symbol på, hvad der karakteriser virksomheden. Det er konkret. Det er muligt. Det er noget, som vi tror på kan lade sig gøre. Den skal dog også til stadighed fornyes og gøres mere ambitiøs.

Eksempel på en kraftfuld vision:
”Landing a man on the moon and returning him
safely to the earth by the end of the decade.”

Start med spørgsmål

Der er nogle grundlæggende spørgsmål man skal stille sig i ethvert strategisk arbejde.

– Hvad er meningen med vores tilstedeværelse?
– Hvad vil vi bidrage til verden med?
– Hvorfor har fremtiden behov for os?
– Hvad vil vi og hvad er vores motiver for det?
– Hvem er vi afhængige af, og hvem er afhængige af os?

Tager vi en strategi alvorlig, så arbejder vi på den hele tiden
– Steen Hildebrandt

– forudsætningerne ændrer sig hele tiden, og det vi troede på i går kan ændre sig i dag. Pludselig bliver det interessant at kigge ud over eksisterende markeder, brancher og produkter.

Hvor er det i vores organisation at værditilvæksten sker? Hvordan kan indtjeningen få et nøk opad? Det er hvad en forretningsmodel handler om. Hvordan kan vi til stadighed forbedre DB. Det skal vores planer handle om! Derfra kommer fokus på kompetencer, produkter, teknologi, kunder og virksomhedens grænser. Dette tager udgangspunkt i vores strategiske fundament med værdier, kultur kompetencer og strategier…

Strategien kommer frem

Strategien er noget bestyrelse og direktionen tager sig af! Men i virkeligheden er det en proces der blomstre nedefra i organisationen og som føre til en ikke nødvendigvis færdig formuleret vision og strategi. Det ene skridt tager den anden og strategien og visionen er i evig forandring. Denne forandrings tænkning er ofte i konflikt med mange opfattelse af en strategi som noget fast og ufravigelig.

Strategien er blevet en dynamisk proces,
hvor den hele tiden forandre sig!
– Steen Hildebrandt

Forvent ikke økonomisk vækst i fremtiden.

Den økonomiske vækst bliver lavere end vi er vant til i fremtiden. Vores samfund kommer også til at skulle ændre fokus fra at fordele goder, til at fordele byrder. Sagt på en anden måde – der er et økonomisk og politisk paradigmeskifte på vej.

Sådan lød indledningen til dagens foredrag ved Tidlig Tirsdag i Herning, hvor Michael Nørager phd og lektor i Iinnovation, strategi og ledelse ved AU- Herning kiggede i krystalkuglen for at finde muligheder for Danmark og danske virksomheder i en tid hvor verden er i økonomisk krise.

Hvordan laver vi mere velstand uden vækst?

I 2012 er det tid til et paradigmeskifte. Vi kan ikke arbejde hurtigere og effektivisere produktionen mere, uden det går ud over mennesker i samfundet.

Væksten, som vi er vant til er slut. Det er en ny verden. Vi er nu i en tid, hvor vi skal lave mere velstand uden vækst.

Vor tids økonomiske filosofi stammer fra Adam Smidt og hans bog ”Wealth of Nations”. Det har givet os enorm økonomisk vækst i nyere tid, men det er en begrænset planet og vi har nu nået en øvre grænse for vækst. Forestillingen om en vækst på 5-7 % er ikke længere muligt.

Der er nu brug for at ændre vores tænkning. Vækst er ikke længere svaret – det er ikke længere muligt.

Hvem har en strategi for en verden uden vækst- hvordan skaber vi arbejdspladser uden vækst?

Er øget vækst stadig svaret?

Denne økonomiske filosofi har skabt et samfund, hvor vi bruger penge vi ikke har, på ting vi ikke behøver og som vi hurtigt smider væk igen. Svaret på denne krise er ikke mere vækst.

Vi skal skabe udvikling i samfundet på de områder, der er vigtige for os. Vores eget liv – vores familie, venner og vores egen sundhed. Det er det, som vores fremtid skal handle om.

Vi skal skabe en mening i vores fælles udvikling i samfundet. Vi skal finde et håb for fremtiden. Det håb vi efterlader lige nu til fremtidige generationer er ikke godt nok.

Vi snakker alt for meget krise og vores fokus er på begrænsede ressourcer. Det bør i stedet handle om hvordan vi kan trives som mennesker i det samfund, som udviklingen har skabt.

Vores definition af velstand skal omdefineres. Vi skal tilbage til udviklingen som mennesker. Der ligger et meget bedre samfund og fremtid i denne version.

Vi skal samle fællesskaber, der kan sætte fokus på denne forestilling om et bedre samfund.

Vores jagt på kortsigtede gevinster er den største trussel mod et samfund i velstand. Fælles velstand forudsætter at vi ændrer vores tænkning til langsigtede gevinster for fællesskabet.

Kan vi tænke anderledes?

En lille gruppe kan forandre verden – vi skal starte med at ville noget andet. Vi skal udvikle os i forhold til de økonomiske paradigmer – og det skal komme fra Danmark.

Vi er det samfund der hurtig kan tilpasse sig nye betingelser i verden og samfundet. Vores virksomheder skal udvikle løsninger der giver vækst på livskvaliteten og ikke vækst i økonomisk forstand.

Vi skal udvikle vores egen vision for velstand og gøre op med forestillinger om vækst.

Man kan forestille sig, at der kommer en forbruger reaktion på denne udvikling og der er store muligheder i mere livskvalitet. Løsningen er ikke som politikerne foreskriver – forbruge mere…

Vores hjerne fungerer ud fra princippet om mindst muligt forbrug. Hjernen vil forsøge at komme tilbage til hvad vi plejede at gøre.

Hjernen passer ikke ret godt til finansmarkederne. Det kræver meget energi at ligge et nyt mønster ind og derfor vil mange fortsætte i samme spor.

Start med dig selv

Vi kan godt ændre vores tænkning og vores vaner, men det stresser hjernen at lave om på rutiner og vaner. Det nye mønster skal bevidst fastholdes i ca. 3- 4 måneder før det nye mønster er forankret.

Vi skal starte med at være opmærksomme, så vi kan træffe et bevidst valg. Vi har evnen til selverkendelse, vilje og fantasi. Det giver os mulighed for at forandre verden.

Udfordringen er, at vi modtager vildledende informationer og vi udvikler vaner der er uhensigtsmæssige. Vi skal lære at styre vores fokus, så vi kan ligge gode vaner i vores liv, så kan vi forøge vores livskvalitet og ikke bare vores forbrug.

Sindet har evnen til at ændre hjernen gennem et bevidst valg af fokus:

1) Start med at være opmærksom på og bevidst om, hvad du oplever

2) Se tingene i en ny kontekst – det giver nye muligheder for tænkning

3) Sæt dit fokus på sunde og konstruktive værdier, rutiner og overbevisninger

4) Genkende og reagere på sunde og dårlige vaner

Vi kan håndtere den samme situation på mange måder. Det er tid til at finde nye forestillinger om, hvordan vi skaber mere velstand for det enkelte menneske og samfundet som helhed.

Hvad skal virksomhederne gøre?

Start med at lytte til hvad der bliver snakket om blandt medarbejderne. Hvad er medarbejderne optaget af? Hvordan vil de øge livskvalitet for dem selv og virksomhedens kunder?

Vores tænkning smitter hinanden. Vi skal satse på medarbejderudvikling. Det er vores egen udvikling, der driver os som mennesker.

På vej tilbage til kontoret var der tid til refleksion. Det hele kan vel samles op i den sang der blev spillet i radioen.

If you want to make the World a better place,
then take at look at yourself and make a change…

– Michael Jackson

Underbevidsthedens hemmeligheder

Folk er i overvejede grad optages at hvad der sker i den yderverden, og ofte bliver de frustreret og stressede over disse situationer. Vi beskæftiger os ikke med den indre verden – og i endnu mindre hvordan den inder verden påvirker den yder verden.

Over 90 % af vores mentale liv foregår ubevidst, og undlader vi at have fokus på dette indre liv, så lever man indenfor særdeles snævre rammer. I modsætning til vores bevidsthed, så arbejder underbevidstheden 24 timer i døgnet og sover aldrig.

Hemmelighed #1: ”Den indre verden skaber den ydre verden”

Tanken er handlings spire. Reaktion er underbevidsthedens respons, som stemmer overens med tankens natur. Fyld din bevidsthed med tanker om harmoni, sundhed, fred og velvilje.

Din indre verden er som en have, og dit beviste sind er gartneren. Dagen lang planter du tanke-frø i haven. Nogle plantes bevidst, mens de fleste plantes ubevidst. Som du sår – således skal du høste.

Enhver tanke er således en årsag, og enhver situation er således en virkning.

Det er derfor af største vigtighed, at vi er opmærksomme på vores tanker og følelser, så vi ikke planter frø, der vil være bitre at høste i fremtiden.

Jo mere bevist du er om hvad du planter, en mere storslået høst, kan du se frem til.

Når du lærer at bruge underbevidsthedens kraft, vil du kunne tiltrække og frembringe ønskede tilstande og løse alle problemer.

Hemmelighed #2: ”For at ændre yder omstændigheder, er du først nød til at ændre den indre årsag”

De fleste søger desværre årsagen i yder omstændigheder, og investerer meget tid og energi i at kontrollerer den yder verden.

Din underbevidsthed adlyder de ordrer, der kommer fra bevidstheden med udgangspunkt i, at bevidstheden anser dem som sande og fremmende for dit liv.

Hver gang du siger, ”det kan jeg ikke”, så laver du en kommando til underbevidstheden, og underbevidstheden vil gøre alt for at adlyde din ordre.

Hemmelighed #3: Du bliver hvad du tænker – Lad aldrig en negativ tanke stå uimodsagt.

Alt hvad du vanemæssig tænker synker ned i underbevidstheden, som så skaber ud fra dine tankers natur. Når først underbevidstheden accepterer en ide, omsættes den til virkelighed.

Alt hvad du fasteholder med din tankevirksomhed, og som accepteres som sandt, vil underbevidstheden tage til sig og den vil fremme følelser og reaktioner, der får denne virkelighed til at manifesterer sig.

Hemmelighed #4 ”Det eneste som du behøver, at få din underbevidstheden til at accepterer ide’erne”

Er underbevidstheden fuld af fejlagtige overbevisninger, fejlagtige begreber og forkert information. Så er det vigtigt, at disse tankemønstre bliver omskrevet. Dette kan du gøre ved at fastholde et tankemønstrer og via gentagelses magt, vil de trænge ned i underbevidstheden.

Hemmelighed #5 ”Underbevidstheden kan ikke pålægges noget, der strider mod den bevidste vilje.

Vi har alle vores indre frygt, meninger og holdninger, som er styrende for vores liv. De tænder vores følelser og styrer vores adfærd og bliver til vores virkelighed. Frygt, bekymring, jalousi, vrede og lignende er de mest destruktive tankemønstre.

”Ligesom vandet tager form efter det kar det hældes i,
således tager dit liv form efter de tanker som hældes i underbevidstheden”

Bestemmer min skæbne min lykke?

Newton lærte os, at for enhver aktion, er der en lige så stor re-aktion. Denne universelle lov gælder også i den spirituelle verden. Alt hvad vi føler i dag er konsekvensen af en aktion tidligere i vores liv.

Det er ikke sikkert, at vi umiddelbart kan se det, da vores oplevelse af virkeligheden er begrænset til vores 5 sanser. Derfor har vi opfundet begreber som uheld, tilfældigheder, held og chancer.

Årsag og effekt giver os et fantastik redskab, men også et enormt ansvar, for vores liv. Vi kan sætte forskellige begivenheder i bevægelse, som vil give os belønninger senere i livet, men oplever vi, at vi i perioder er ulykkelige, så er vi selv ansvarlige for det. Vi oplever nu reaktionen fra fortidens begivenheder.

Dette giver illusionen af, at vi lever efter en skæbne, som er bestemt for os. Virkeligheden er, at enhver smerte, som vi oplever her i livet, har vi selv påkaldt os. Når nogle mennesker syntes, at få serveret alt på et fad her i livet, mens andre slås med den ene ulykke efter den anden. Så er det nærmere, at disse mennesker har en vane med at træffe gode eller dårlige beslutninger.

Du er selv herre over dit liv

En vigtig erkendelse for mig, og som har taget lang tid om at rodfæste sig er, at jeg selv er herre over mit liv. Jeg har ofte følt, at begivenheder og andre mennesker har skubbet mig i en retning og livet var som en flod, og at jeg bare flød med strømmen, og nogle gange måtte kæmpe hårdt for at holde hovedet oven vande. Alt for udmattet til at fokuserer på hvilken retning floden løb og hvad der ventede forude.

Jeg er nået til den erkendelse, at hvor jeg er i dag ikke er resultatet af disse mennesker og omstændigheder jeg har mødt på min vej, men de valg, som jeg har truffet.

Denne indsigt giver et stort ansvar, for på den måde bliver jeg bevidst om, at de valg jeg træffer i dag har betydning for, hvordan jeg skal leve i morgen – i næste uge og resten af livet.

Jeg blev klar over, at jeg ikke har nogen plan at træffe disse valg ud fra. Jeg er blot styret at de følelser, der dominerer mit sind i det øjeblikket, og som en dag kan være negative og andre dage positive. Jeg bliver bevidst om, at et liv med beslutninger truffet i negative sindstilstand kun vil give et liv i modgang og indeholde nederlag.

Det hele er således tilbage ved, at mit liv bliver nøjagtigt som jeg forestiller mig, at det vil blive. Tanker bliver til følelser, følelser bliver til reaktioner på begivenheder. Dette giver resultaterne, som vi definerer som vores liv.

Jeg forstår pludselig, hvorfor at perioder af mit liv har føltes som en tur ned af en vild flod. Jeg havde ikke nogen fornemmelse for hvilken retning jeg ville, og mine beslutninger var kun taget men en kort horisont og uden hensyn til hvad det vil bringe mig af muligheder i fremtiden.

Nu forstår jeg vigtigheden af at have en klar vision af, hvad jeg vil have ud af livet. Det er den, der skal væres styrende, når jeg skal tage beslutninger: Den skal være den sikre klippe, hvor jeg kan finde fodfæste og tage bestik af verden for at sætte ud med den kurs, som er bedst for mig.