Moderne ledelse i en ny tid

2013-11-21 11.35.29

Det var militæret, der i 1800tallet opfandt organiseringen i pyramider. Det kopierede virksomhederne hurtigt i organiseringen af arbejdskraften. Her var det vigtigt, at holde maskinerne i gang, mennesker var ligegyldige – dem var der nok af. Det vigtigste var maskinerne, for det var dem, der producerede og var værdiskabende for virksomheden.

Vi er ikke længere en producerende nation. Vi skaber nu immaterielle produkter, og de kan ikke skabes på en konkurrence dygtig måde, ved at behandle mennesker som maskiner og lede arbejdet med magt og kontrol. I dag er det mennesker, der skaber resultater.

Bryd pyramiderne ned og drop kontrollen

Vi skal holde op med at organiserer virksomheder som pyramider. Vi er blandt de første lande i verden, der må omstille vores virksomhedskultur og arbejds organisering, for at virksomheder kan overleve på det globale marked. Vi skal opbygge virksomheder, der er fokuseret på mennesker som den unik ressource, og glemme virksomhedskulturer, der er centreret omkring produktion på maskiner. Det er en stor udfordring for mange ledere, at komme gennem denne transformation og begynde at organisere virksomheden meget mere netværksbaseret, med meget mere frihed til medarbejderne og samtidig gøre arbejdet meget mere meningsfuldt.

Kontrolbaserede organisationer sluger energi og hinder innovation og udvikling. Hierarkier er aldeles uegnet til at få mennesker til at trives, og give dem lyst til at tage initiativer, bruge deres fantasi og skabe resultater for virksomheden. Motivationen stiger, når vi sætter fælles mål og rammer. Ledelse handler i dag om at skabe engagement og commitment – ikke længere at udøve kontrol og magt.

Tillid er en kæmpe ressource

Mennesker har holdninger, følelser og forskellighed. Men alligevel er vi ret homogene i Danmark. Vi forstår hinanden. Det fodrer høj tillid, og derfor behøver vi ikke så meget kontrol. Tillid er en stor ressource i Danmark, og det udnytter vi alt for lidt. Vi er blandt de bedste i verden til tillid. Vi tør tro på hinanden, og det gør, at vi kan arbejde aktivt med at frisætte et større potentiale i medarbejderne – og det vil skabe konkurrencekraft og arbejdspladser i virksomheden.

Lederen skal give den gas på at involverer medarbejderne. Hvis medarbejderne er passionerede, så skaber de fantastiske resultater. Ledelse er at give passionerede medarbejder rum til at præge virksomheden og egne rammer for arbejdet.

Ledelse er vigtigere end strategi- og handleplaner

Ledelsesgrundlaget og ledelseskoncept er ligeså vigtige, som strategiplaner og handleplaner for virksomheden. Ledelsesgrundlaget er den ideologi i virksomheden, som alle kan bekende sig til, uanset om man er direktør eller fejedreng.

Jo stærkere ideologi, jo stærkere værdier og holdninger følger der, og mindre regler har medarbejderne brug for.

Engagement og commitment skaber fantastiske resultater. Medarbejderne vil kæmpe for noget, som de synes, der er værd at kæmpe for. Medarbejderne vil i dag forandre verden og gøre den bedre på alle måder. Det er nødvendigt at finde i til den ideologi – det som det i virkeligheden handler om i virksomheden, og som medarbejderne stimler sammen om og kæmper for.

Eksempel:

Mission: Hjælpe virksomheder til at få online succes.
Vision: Være en strategisk tæt online samarbejdspartner.
Ambition: Lave de bedste online løsninger og strategier i branchen.
Passion: Gøre en målbar forskel. Vise hvor værdifulde vi er.

Ledelse skal give mening

Meningsdannelse er hårdt arbejde. Det er ledelsens opgave, at skabe en ramme for meningsdannelse og indflydelse.  Det er god økonomi i at arbejde med mennesker. Passionerede mennesker arbejder hårdt, kæmper hårdt og skaber en god bundlinje.

Hvem skal få passionen til at smitte i virksomheden? Hvad er det i virksomheden, der er så fantastisk, at det samler medarbejderne. Vi skal alle sammen til at tale om vores passion. Når vi taler om det, så smitter det, og vi har lyst til at være i det selskab. Det er lederens opgave, at skabe passion og smitte med passion. Vi har brug for at bliver mere passionerede, hvis vi skal overleve i en global verdens økonomi.

Lederen har ansvaret for tryghed – medarbejderne har brug for den.

Det er væsentligt, at vi har medarbejdere, som er helt trygge, og som tør være sig selv, og som ikke møder ind i på arbejdet i en rolle med en maske på. Vi skal leve af innovation, og der er ikke innovation i mennesker som er bange. Vi kan ikke skabe noget, hvis vi ikke er absolut trygge ved at forsøge nye processer, funktioner og produkter. Vi skal udvikle og innoverer, derfor skal ledere skabe tryghed, selvværd og selvtillid hos medarbejderne.

Lederne skal være rollemodeller for ordentlig adfærd som medarbejderne kan være trygge ved. Vi skal have fællesskaber. Vi skal hjælpe hinanden – vi skal have arbejdsvenskaber, vi skal kunne lide hinanden og gøre noget for hinanden. Så vil organisation stå stærkere. Det handler om at være bedre venner på arbejdspladsen.

Lederen er ansvarlig for energien og mindsettet i virksomheden

Ledelsen er ansvarlig for energien, mind-sættet og hvad der tænkes i virksomheden.  Positiv energi og positiv fremdrift kommer ved, at der kommunikeres i mindsæt og overskudshandlinger italesætte i dagligdagen. Mindsettet hos medarbejderne er afgørende for hvilke resultater der skabes. Lederen skal derfor fastholde fokus på det vi vil – og at det lykkes.

Det handler om at skabe drive, initiativ og innovation hos medarbejderne. Derfor skal lederne også skabe de bedste rammer og rum for det i virksomheden. Alle i virksomheden skal tage ansvar og tag action. Kollektive oplevelser skaber nemlig kollektive styrker som alle medarbejdere kan låne af.

Det er en god strategi, at have fokus på medarbejdere. Vi har medarbejdere der gene vil, som gerne vil tage et ansvar og vise engagement.
– Alfred Josefsen, Veje til vækst 2013

“Den strategiske leder”, forelæsning med Steen Hildebrandt.

Første dag på mini MBA uddannelsen med fokus på strategi, organisation og ledelse. Dagen sluttede med en forelæsning af Steen Hildebrandt under overskriften “Den strategiske leder”. Hildebrandt benyttede også lejligheden forære hans nye bog til alle deltagerne på holdet.

Jeg oplevede en spændende forelæsning med stof til eftertanke. Her følger mine noter, som jeg skrev under forelæsningen.

I morgen findes ikke, alligevel prøver vi at planlægge dagen i dag efter den. Det er NU’et der er vigtigt – det er kun her vi kan tage beslutninger. I morgen er kun en konstruktion i vores tanker. En fantasi og en drøm.

Den gode strateg laver gode forestillinger om fremtiden, så de kan bruges i dag til at tage beslutninger ud fra i dag. Strategen er en person, der kan tænke flere træk frem. Jo flere træk, jo bedre. En skakspiller vil hurtig tabe spillet, hvis han kun tænker et træk frem af gangen.

Gammel krigskunst

Strategisk-, taktisk- og operationelplanlægning er begreber, der er lånt fra krigskunst. Den sejrende krigsherren er ikke kun en god kriger, men har også en god mavefornemmelse og evner at manurer rundt om forhindringer og finde vej til sejren.

Vores fjende agerer på alle af vores træk og måske også med træk, som vi ikke kunne forestille os. Derfor må vi tilpasse strategien efter hvert træk. Det bedst mulige træk, kan lynhurtigt blive en forældet strategi. Derfor er opmærksomhed på omgivelserne en nødvendighed for at agere strategisk rigtigt.

Hvad er en strategi

Strategier er en måde og en vej til at komme i mål. – Hvordan vi vil vinde slaget.

En strateg har visioner om mål. En strategi kan ikke udtænkes uden en vision og mål. De fleste strategier er en forlængelse af fortiden ind i fremtiden. Man kan sige, at strategiprocessen er orienteret efter bakspejlet. (Baghjulstrukken)

En anden strategiproces er forhjulstrukken, hvor vi prøver på at lære af fremtiden, som ikke er blevet endnu. Ud fra disse billeder prøver vi at lege os ind i fremtiden med drømme, forestillinger og scenarier. Det er så at sige en brændende platform, vi skal hele tiden komme videre, ellers vil vi blive brændt.

Utopi er en drøm om fremtiden, der er næsten uopnåelig. – Det er et muligt fremtidsbillede. Det er et hav af mulige scenarier for fremtiden. Ingen fremtidsbilleder har større sandsynlighed end andre, da fremtiden rummer et uendeligt antal muligheder.

Det ligger i Ledelsen

Det er ledelsens opgave at bestemme sig for hvilket scenarie der er udgangspunktet og styrende for formulering af strategien.

En prognose er eks. En fremskrivning af et parameter som befolkningstal for Danmark i 2020.  Her kan vi lave ret præcise forudsigelser. Prognoser er input til fremtidsbilleder men et fremtidsbillede omfagner verden i mange flere forhold en vi kan lave prognoser for. Derfor er det i sidste ende også en god portion mavefornemmelse der er med til at formulere det fremtidsbillede som strategien skal formuleres ud fra.

En vision for fremtiden

Strategien starter med en realistisk vision for fremtiden. En ønsket situation og noget vi ønsker at bringe virksomheden til. Derfor er en vision konkret og specifik på en fjern men interessant fremtid.

En vision handler om hvilke tilstande vi ser for virksomheden i fremtiden. Et konkret opnåelig billede af virksomheden X år i fremtiden. Sæt et billede på, og lad det være et symbol på, hvad der karakteriser virksomheden. Det er konkret. Det er muligt. Det er noget, som  vi tror på kan lade sig gøre. Den skal dog også til stadighed fornyes og gøres mere ambitiøs.

Eksempel på en kraftfuld vision:
”Landing a man on the moon and returning him
safely to the earth by the end of the decade.”

 

Start med spørgsmål

Der er nogle grundlæggende spørgsmål man skal stille sig i ethvert strategisk arbejde.

– Hvad er meningen med vores tilstedeværelse?
– Hvad vil vi bidrage til verden med?
– Hvorfor har fremtiden behov for os?
– Hvad vil vi og hvad er vores motiver for det?
– Hvem er vi afhængige af, og hvem er afhængige af os?

Tager vi en strategi alvorlig, så arbejder vi på den hele tiden
– Steen Hildebrandt

– forudsætningerne ændrer sig hele tiden, og det vi troede på i går kan ændre sig i dag. Pludselig bliver det interessant at kigge ud over eksisterende markeder, brancher og produkter.

Hvor er det i vores organisation at værditilvæksten sker? Hvordan kan indtjeningen få et nøk opad? Det er hvad en forretningsmodel handler om. Hvordan kan vi til stadighed forbedre DB. Det skal vores planer handle om! Derfra kommer fokus på kompetencer, produkter, teknologi, kunder og virksomhedens grænser. Dette tager udgangspunkt i vores strategiske fundament med værdier, kultur kompetencer og strategier…

Strategien kommer frem

Strategien er noget bestyrelse og direktionen tager sig af! Men i virkeligheden er det en proces der blomstre nedefra i organisationen og som føre til en ikke nødvendigvis færdig formuleret vision og strategi. Det ene skridt tager den anden og strategien og visionen er i evig forandring. Denne forandrings tænkning er ofte i konflikt med mange opfattelse af en strategi som noget fast og ufravigelig.

Strategien er blevet en dynamisk proces,
hvor den hele tiden forandre sig!
– Steen Hildebrandt

Forvent ikke økonomisk vækst i fremtiden.

Den økonomiske vækst bliver lavere end vi er vant til i fremtiden. Vores samfund kommer også til at skulle ændre fokus fra at fordele goder, til at fordele byrder. Sagt på en anden måde – der er et økonomisk og politisk paradigmeskifte på vej.

Sådan lød indledningen til dagens foredrag ved Tidlig Tirsdag i Herning, hvor Michael Nørager phd og lektor i Iinnovation, strategi og ledelse ved AU- Herning kiggede i krystalkuglen for at finde muligheder for Danmark og danske virksomheder i en tid hvor verden er i økonomisk krise.

Hvordan laver vi mere velstand uden vækst?

I 2012 er det tid til et paradigmeskifte. Vi kan ikke arbejde hurtigere og effektivisere produktionen mere, uden det går ud over mennesker i samfundet.

Væksten, som vi er vant til er slut. Det er en ny verden. Vi er nu i en tid, hvor vi skal lave mere velstand uden vækst.

Vor tids økonomiske filosofi stammer fra Adam Smidt og hans bog ”Wealth of Nations”. Det har givet os enorm økonomisk vækst i nyere tid, men det er en begrænset planet og vi har nu nået en øvre grænse for vækst. Forestillingen om en vækst på 5-7 % er ikke længere muligt.

Der er nu brug for at ændre vores tænkning. Vækst er ikke længere svaret – det er ikke længere muligt.

Hvem har en strategi for en verden uden vækst- hvordan skaber vi arbejdspladser uden vækst?

 

Er øget vækst stadig svaret?

Denne økonomiske filosofi har skabt et samfund, hvor vi bruger penge vi ikke har, på ting vi ikke behøver og som vi hurtigt smider væk igen.  Svaret på denne krise er ikke mere vækst.

Vi skal skabe udvikling i samfundet på de områder, der er vigtige for os. Vores eget liv – vores familie, venner og vores egen sundhed. Det er det, som vores fremtid skal handle om.

Vi skal skabe en mening i vores fælles udvikling i samfundet. Vi skal finde et håb for fremtiden. Det håb vi efterlader lige nu til fremtidige generationer er ikke godt nok.

Vi snakker alt for meget krise og vores fokus er på begrænsede ressourcer. Det bør i stedet handle om hvordan vi kan trives som mennesker i det samfund, som udviklingen har skabt.

Vores definition af velstand skal omdefineres. Vi skal tilbage til udviklingen som mennesker. Der ligger et meget bedre samfund og fremtid i denne version.

Vi skal samle fællesskaber, der kan sætte fokus på denne forestilling om et bedre samfund.

Vores jagt på kortsigtede gevinster er den største trussel mod et samfund i velstand. Fælles velstand forudsætter at vi ændrer vores tænkning til langsigtede gevinster for fællesskabet.

Kan vi tænke anderledes?

En lille gruppe kan forandre verden – vi skal starte med at ville noget andet. Vi skal udvikle os i forhold til de økonomiske paradigmer – og det skal komme fra Danmark.

Vi er det samfund der hurtig kan tilpasse sig nye betingelser i verden og samfundet. Vores virksomheder skal udvikle løsninger der giver vækst på livskvaliteten og ikke vækst i økonomisk forstand.

Vi skal udvikle vores egen vision for velstand og gøre op med forestillinger om vækst.

Man kan forestille sig, at der kommer en forbruger reaktion på denne udvikling og der er store muligheder i mere livskvalitet. Løsningen er ikke som politikerne foreskriver – forbruge mere…

Vores hjerne fungerer ud fra princippet om mindst muligt forbrug. Hjernen vil forsøge at komme tilbage til hvad vi plejede at gøre.

Hjernen passer ikke ret godt til finansmarkederne. Det kræver meget energi at ligge et nyt mønster ind og derfor vil mange fortsætte i samme spor.

Start med dig selv

Vi kan godt ændre vores tænkning og vores vaner, men det stresser hjernen at lave om på rutiner og vaner. Det nye mønster skal bevidst fastholdes i ca. 3- 4 måneder før det nye mønster er forankret.

Vi skal starte med at være opmærksomme, så vi kan træffe et bevidst valg. Vi har evnen til selverkendelse, vilje og fantasi. Det giver os mulighed for at forandre verden.

Udfordringen er, at vi modtager vildledende informationer og vi udvikler vaner der er uhensigtsmæssige. Vi skal lære at styre vores fokus, så vi kan ligge gode vaner i vores liv, så kan vi forøge vores livskvalitet og ikke bare vores forbrug.

Sindet har evnen til at ændre hjernen gennem et bevidst valg af fokus:

1) Start med at være opmærksom på og bevidst om, hvad du oplever

2) Se tingene i en ny kontekst – det giver nye muligheder for tænkning

3) Sæt dit fokus på sunde og konstruktive værdier, rutiner og overbevisninger

4) Genkende og reagere på sunde og dårlige vaner

Vi kan håndtere den samme situation på mange måder. Det er tid til at finde nye forestillinger om, hvordan vi skaber mere velstand for det enkelte menneske og samfundet som helhed.

Hvad skal virksomhederne gøre?

Start med at lytte til hvad der bliver snakket om blandt medarbejderne. Hvad er medarbejderne optaget af? Hvordan vil de øge livskvalitet for dem selv og virksomhedens kunder?

Vores tænkning smitter hinanden. Vi skal satse på medarbejderudvikling. Det er vores egen udvikling, der driver os som mennesker.

På vej tilbage til kontoret var der tid til refleksion. Det hele kan vel samles op i den sang der blev spillet i radioen.

If you want to make the World a better place,
then take at look at yourself and make a change…


–    Michael Jackson