Tag: kultur

At vælge sig selv

Hele Søren Kierkegaards tænkning handler om at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske. Det handler ikke om, at du skal finde dig selv. Det handler om at du skal vælge dig selv, for at du kan blive dig selv.

Dit selv bliver dannet gennem de valg du træffer i livet. Både de valg du er stolte af, og som førte noget positivt med sig, men også de valg, som du er mindre stolt af. Alle de valg, som du ikke tillægger nogen betydning, de influerer også hvor du er i dag, og hvem du er.

Det handler om at træffe valg og tage ansvar for de valg, man træffer

Mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling.

Hvert valg er med til at skabe og forme ens eksistens og identitet. Det er således op til den enkelte at skabe sit liv ud fra, hvad der er sandheden for vedkommende. Man er selv ansvarlig for hvert et valg, man tager; et forkert valg er kun din egen skyld. Hverken ens opvækst, samfundsforholdene eller andre ydre ting kan bære skylden for dine valg.

Det er dine valg, der former dig som person, og dine valg bringer dig til en platform, hvorfra alle fremtidige valg bliver truffet. Når du skal finde dig selv, så er det i virkeligheden en søgen efter den platform, som dine valg har bragt dig til. Det er definition på hvem du er – det er den historie du kan fortælle om dig selv. På den måde, så søger vi at finde tilbage til de valg, som vi føler har defineret os, og som begrunder og sandsynliggør den historie, som vi gerne vil fortælle om os selv.

Livet må leves forlands, men forstås baglands

Meningen med tilværelsen kan kun skabes som følge af de valg, vi træffer. Denne mening er til hver en tid subjektiv og ofte midlertidig og ustabil. Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse.

Kierkegaard beskriver kaldet som individets trang til at finde sit eget unikke selv, for der igennem at finde Gud. Meningen med livet er ikke noget man kan ræsonnere sig frem til. Det er en erkendelse det enkle individ selv må opnå.

Når du søger at finde dig selv, så har du faktisk uendelige mange mulige historier i de valg, som du har truffet gennem dit liv. Din livshistorie kan fortælles med dig som både taber, vinder, helt og skurk. – Det vigtigste er, at den historie du vælger at fortælle om dig selv, den bliver nemlig til din virkelighed. Det kommer til at virke som et filter, som du oplever verden i gennem og handler på. Så når du vælger dig selv, så gør dig umage i dit valg, for dit valg bestemmer alt om hvordan dit liv vil udforme sig.

Friheden og nødvendigheden for at vælge sig selv

Selvet udvikler sig hele tiden i en syntese mellem frihed og nødvendighed. Vi har friheden til at tage et valg om hvordan vi forsøger at håndterer nødvendigheder som livet har skabt os med. Det er f.eks personlige forhold som om man er mand, kvinde, klog, smuk, stærk, hurtig osv. Men også hvordan vi lever livet med de nødvendigheder som livet møder os med. Det er f.eks. søvn, mad, tryghed osv.

Det er menneskets natur at udvikle en bevidsthed der observerer, erkender og forholder sig til sig selv gennem vores valg i denne verden. Vi kan i modsætning til andre levende væsner se os selv udefra og dermed forholde os til, hvem vi er, og hvad vi gør. Derfor har vi den unikke gave, at vi kan vælge os selv.

Det er et fundament for at være et menneske at vælge sig selv. At blive bevist om sin sjæl, legeme og ånd. Bevidstløsheden er at lade sig franarre sit valg ved at følge det man bør og plejer og bare følger strømmen.

Du har et selv der kræver, at du erkender dig selv og vælger dig selv
– uden at miste dig selv.
Valget er dit.

I ching – forvandlingernes bog

I Ching – Forvandlingernes Bog, hører ubestridelig til blandt verdenslitteraturens vigtigste bøger. På én gang en spådomsbog og filosofisk klassiker, der i mere end 3000 år har fungeret som åndelig vejleder for utallige mennesker. I Ching menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, således at man roligt kan sige, at årtusinders visdom er bearbejdet i I CHING.
I Ching stammer fra gammel kinesisk spådomskunst. De gamle kinesiske spådomsmænd yndede at spå ved at brænde nogle knogler og baserede deres forudsigelser på om knoglerne revnede eller ej. Andre spådomsmetoder var at varme et skildpaddeskjold op og studere de revner, der herved fremkommer. Idet spådomskunsten tog udgangspunkt i Yin-Yang, symboliserede en brudt linje den kvindelige, negative og passive kraft Yin samt svaret “Nej”, mens en ubrudt linje symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft Yang, samt svaret “Ja”.

Begrænsningen til disse to svar var snart utilstrækkelig og man fandt derfor på at lave nogle tegn, der hver indeholdte to linjer, hvorved svarmulighederne blev fordoblet til fire. Senere blev endnu en linje tilføjet og der kunne nu dannes otte forskellige muligheder. Disse blev benævnt trigrammer og til hver af disse blev knyttet forskellige karakteristika. Ved at kombinere de otte trigrammer kom man op på 64 svarmuligheder – hexagrammerne. Nedenfor illustreres udviklingen.

Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linjer i hexagrammet. Endvidere er fortolkning af hvert hexagram baseret på betydningen af de trigrammer, det er dannet af.

Denne rækkefølge er, ifølge traditionen, skabt af kong Wen (1099-1050 BC).  Som man kan se roterer hexagrammerne, hvor de kan. F.eks. 5 og 6. De grå hexagrammer, som står over eller under de sorte er roterede. De andre er modsætninger til hinanden.

I Ching´s historiske baggrund.

De vigtigste personer i I-Ching´shistorie er Tu Hsi, Kong Wan, Hertugen af Chou og K´ung-fu-Tse.
Tu Hsi tilhørte de fem kongers periode (2852-2205 f.Kr.).

Det siges, at han en dag under en jagttur fik øje på en skildpadde. Han bemærkede det mønster, der var på dens skjold. Det var et usædvanligt mønster af tre linjer, nogle brudte og andre ubrudte. Gennem megen meditation fik Tu Hsi lavet et system af visdom og spådom ud fra disse linjer.

Kast et hexagram og spørg I Ching

Man opstiller et hexagram (spørger I Ching til råds) ved at man tænker på et spørgsmål og derefter kaster tre mønter seks gange. Man kan bruge hvilke som helst mønter. Det eneste kriterium er at det er nemt at skelne mellem de to sider. I Kina ser man ofte at der benyttes specielle mønter udfærdiget til formålet. Disse siges at være lykkebringende.

1. Tre mønter i dine lukkede hænder rystes og kastes. Kan evt. et virtuelt hexagram her: http://www.ichingonline.net/cast3.php?q=test

2. Krone tælles som tre og plat som to, og værdien af alle tre mønter adderes. Tre krone giver altså summen ni, to krone og én plat giver otte osv.

3. Er tallet ulige, træk da en ubrudt linje. Er det lige, trækkes en linje, der er brudt i midten. Skriv linjens numeriske værdi ved siden af den.

4. Kast mønterne igen for at nå frem til dit hexagrams anden linje. Træk denne linje ovenover, ikke under, den første linje.

5. Gentag denne fremgangsmåde, indtil du har seks linjer over hinanden. Husk at gå opadrettet frem fra den første linje, ikke nedad. Dit hexagram kan f.eks. se sådan ud:

6. linje: ——— 9
5. linje: —   — 8
4. linje: ——— 7
3. linje: ——— 9
2. linje: ——— 7
1. linje: —   — 6
7. Læs teksten for dette hexagram frem til det afsnit, der hedder “FØRSTE LINJE”. Herudover skal du kun læse afsnittene for de linjer, der har “bevæget sig” i dit hexagram. Bevægbare linjer er dem, der bærer værdien 6 eller 9. I eksemplet her er linjerne l, 3 og 6 alle bevægelige.6. De nederste tre linjer er det nedre trigram, mens de tre øverste udgør det øvre. Slå hexagram, du har kastet op her: http://netspirit.dk/new/?page=292#sect292_5 I eksemplet her er det nummer 50.

8. Når du har læst teksten for hexagrammet og evt. bevægelige linjer, ombytter du nu disse linjer med deres modsætninger. I eksemplet her bliver den første linje nu ubrudt, tredie og sjette linje brudt. Slå det nye hexagram op. Her har det nummeret 54.

9. Det andet hexagrams tekst læses for yderligere at belyse instruktionen i det første. Læs ikke teksten for nogen af linjerne, blot selve de indledende afsnit.

I-Chings grundprincipper:

Ifølge filosofien T’ai Chi ældes en kraft når den har nået sit klimaks og så forvandles den til sin modsætning. Idet tallet seks repræsentere gammel Yin og tallet ni repræsentere gammel Yang, skal disse laves om til deres modsætning.

Hvor den første hexagram fortæller om ens nuværende situation, så fortæller den næste hexagram om fremtidig muligheder. Er der ingen transformation i hexagrammet, dækker tolkningen af det oprindelige hexagram såvel nutid som fremtid. Dette betyder at der til hvert hexagram kan være seks mulige hexagrammer fra transformationen.

Naturen er hele tiden i bevægelse, altid skiftende. For at kunne blive inden for livets kræfter må du hele tiden være i bevægelse, hele tiden forandres.

Dømmekraften afgør, om vores ord eller handlinger bringer lykke eller ulykke, samvittighedsnag eller ydmygelse. Dette hjælper os til altid at træffe de rigtige beslutninger.

 

Kilder:

Mindfulness på jobbet

Tempoet er blevet skruet meget i vejret de sidste 10 – 15 år. Alt ting skal gå hurtigere. Vi skal kunne mere og nå mere på kortere tid. Det giver et pres på vores psyke, der hele tiden er på arbejde. Både med at fordøje det vi gør og oplever, men også alt det vi ikke nåede, samt alt det vi skal nå i morgen. Hovedet er fyldt med tanker og hele tiden fem skridt foran det vi gør lige nu. Kroppen og hovedet er så og sige ikke tilstede i samme oplevelse, og det giver stress.

Mindfulness er at holde hoved og krop i samme oplevelse og være tilstede i nuet.

Mindfulness hjælper os med at håndter den stress, som et moderne job giver. Undersøgelser viser endda at mindfulness er utrolig gavnlig i behandling af stress og andre psykiske belastningssygdomme. Mindfulness forbinder kroppen og hoved igen og genskaber en psykisk balance. Dette er udgangspunktet for en healingsproces. Er krop og sind forbundet, så har vi mere modstandskraft mod sygdomme og en hurtigere healingsproces.

Udfordringen er at holde et fokus af gangen og være tilstede i den.

Multi-tasking har i mange år været i mantra, men forskning hos Microsoft viser, at får du to opgaver på en gang, så tager det længere tid at løse dem, og det er med flere fejl, end hvis du fik opgaverne en af gangen. Hjernen er ikke indrettet til at have fokus på flere ting på en gang. En dag på arbejde med 1000 bolde i luften kan dræne en fuldstændig for energi.

Samme undersøgelse hos Microsoft viser også, at en afbrydelse fra et stykke arbejde der kræver koncentration og fordybelse i gennemsnit tager 15 minutter, for at nå til samme tilstand af koncentration, fordybelse og oplevelse af flow i arbejdet.

Når opmærksomheden afbrydes, så har man en tendens til, at man nemmere bliver forstyrret af andre afbrydelser og mere tilbøjelig til at lave overspringshandlinger, end at gå tilbage til arbejdet.

Øvelse: Koncentrer dig om opgaven her og nu. Arbejdt kun på en opgave af gangen. Få alle andre opgaver ud af hovedet og ned på papiret.

Samme undersøgelse viser at 28 % af arbejdsdagen blev brugt på afbrydelser og overspringshandlinger inden man vendte tilbage til arbejdet igen.

Det handler om vores holdninger til opgaver, afbrydelser og overspringshandlinger. Det koster på effektiviteten og vores velbefindende samt helbred.

Krigeren og offeret i livets cirkel!

Indiansk visdom lærer os om krigeren og offeret og at ”livet er en balanceakt”. Når livet er i balance, så kræver det ikke meget energi at fastholde dette punkt. Men når livet er ude af balance, så kræver det meget energi hele tiden korrigere for ubalance. Du er nød til at finde din indre kriger og kæmpe for at finde ind til balancen igen . Du kender det fra en basketbold, der snurrer rund på din finger. Når den er i balance, så er det let at holde bolden kørende, men når bolden er i ubalance, så kræver det meget energi ikke at tabe bolden.

Et liv i ballance

Sådan er livet også, og vi er ikke i tvivl, når vores liv er i balance. Vi kan mærke det både i vores omgivelser og føle det i vores indre. Vi er centret, lever i NU’et, vi føler stabilitet og sikkerhed – og vi har nemmere ved at holde vores kurs i livet.

Desværre er der mange mennesker, der møder livet ude af balance med sig selv. De skal bruge meget energi på at fordøje både fortid og fremtid – og de får en tendens til at reagere frygtsomt og voldsomt på livets udfordringer.

En cirklen er stærk, når den er hel, men de fleste har huller i deres cirkel og i stedet for at forsøge at reparer den, så har man en tendens til at bruge energi på at skjule hullerne og dække over egne fejl.

Det, der får de fleste til at sidde fast i livets cirkel er modstand mod forandring. De sidder fast i gamle overbevisninger og handlemønstre. Det er holdningen, der er altafgørende for, hvordan din cirkel har det.

Du kan være en kriger eller et offer

Der er grundlæggende 2 holdninger du kan tage:

1)      Krigeren – Tager ansvar. Hvad kan jeg gøre for at ændre min situation til det bedre.

2)      Offeret – Fralægger ansvar. Det er de andres skyld – jeg har ikke mulighed for at ændre min situation.

Den holdning du tager, vil diktere udfaldet af enhver oplevelse i dit liv. Hvis du vælger at skabe forandringer inde i dig selv, vil det påvirke hvordan du forholder dig til dig selv, andre og hele verden omkring dig.

Husk på, at enhver forandring i dit liv er en mulighed for vækst uanset hvor skræmmende den kan virke.

Udfordringen er nu at finde tilbage til, og ind i livets cirkel igen. Hvor er vi splittet? Hvor oplever vi at være adskilt fra vores inderste væsen, og hvorfor udfylder vi ikke vores fulde potentiale?

Vi må lære at identificere det, der ikke længere virker, og kun tage det med os på rejsen gennem livet, der fungerer for os – og det er ikke altid behageligt at konfrontere det, der ikke virker for os.

Vi skal bestræbe os på, at blive hele og velfungerende mennesker. Det er vi i en tilstand af ligevægt. Indianerne begynder med dem selv: ”Hvordan kan jeg tage det første skridt til at blive hel?”  – og derefter begynder verden at ændre sig.

Kilde: Livets Cirkel, Hawk of the Yellow Wind

The Matrix fortolkning – Er virkeligheden en illusion?

En af de vigtigste scener i de tre Matrix filmene er, hvor Neo beslutter sig for at spise den røde pille, som så fører til hans opvågning fra Matrix. Denne scene viser et vigtigt filosofisk princip. At mennesker er parate til at acceptere tingene, som de ser dem. At vi ikke stiller spørgsmålstegn ved vores tro om den verden, som vi kan se.

Vores tro (om verden) er bestemmende for hvordan vi oplever verden, da det er gennem denne tro, at vi fortolker vores oplevelser. Et simpelt eksempel er en optimist, der synes at leve i en anden verden end en pessimist. Et mere slående eksempel er forskellen mellem den fundamentalistiske kristen og den videnskabelige forsker. De vil fortolke deres oplevelser, såvel som hele virkeligheden, forskelligt på grund af deres forskellige trossystemer.

Selvfølgelig kan vores trossystemer være forkerte, og dermed er virkeligheden ikke, som vi synes, det er. Dette var Neo’s opdagelse, da han spiste den røde pille, og samme opdagelse gjorde filosoffer, da de begyndte at sætte spørgsmålstegn ved deres tro mere en totusinde år siden.

Således er Neo’s opvågning er et symbol på vores forsøg på at opdage, hvad der findes bag vores illusioner. Vi kan blive snydt af onde maskiner, en karismatisk leder, eller af traditioner i vores samfund – og hvis vi bliver snydt, så er virkeligheden ikke, som vi tror den er.

I slutningen af den anden film møder Neo arkitekten. Gennem dette møde opdager Neo igen, at hans tro er en illusion, som arkitekten har iscenesat for ham, at »Frelseren er en myte – Det er blot endnu et middel til kontrol”. Vi opdager, at Neo kan være en falsk profet, at han i virkeligheden ikke er en frelser af menneskeheden, men i stedet tjener maskinerne.

Matrix-trilogien handler om at sætte spørgsmålstegn ved vores eksistens og spørge: ”hvordan er virkeligheden?” Hvilken vej skal vi tage for at vågne op og indse sandheden, så vi også kan hjælpe andre til at gøre det samme – med henblik på at opnå sand frihed, ved hjælp af fysiske og psykiske befrielse.

“Du kender ikke rigtig vedkommende, før du har kæmpet mod ham.” Det ironiske er, at vi ikke engang kender os selv, så vi er nødt til at kæmpe mod vores egen tro for at opnå befrielse og oplysning.

Matrix-trilogien handler om at sætte spørgsmålstegn ved vores eksistens og spørge: ”hvordan er virkeligheden?” Hvilken vej skal vi tage for at vågne op og indse sandheden, så vi også kan hjælpe andre til at gøre det samme – med henblik på at opnå sand frihed, ved hjælp af fysiske og psykiske befrielse.
“Du ved ikke rigtig kender nogen, før du har kæmpet mod dem.” Det ironiske er, at vi ikke engang kender os selv, så vi er nødt til at kæmpe mod vores egen tro for at opnå befrielse og oplysning.

Jeg ser dig! – Fra filmen Avatar

Sådan lyder en hilsen til andre medlemmer af klanen i filmen Avatar. Det får mig til at tænke over, hvor dybt denne hilsen er ment, og hvad vi kan lære af filmen Avatar. At vi måske bør kigge på vores kære en gang i mellem, og sige ”jeg ser dig”

I vores travle hverdag begynder vi at tage mange ting for givet, og vi glemmer at sætte pris på de mennesker, der er os kærest. Denne hilsen minder os om, at ”vi ser dem”, for det de er. Ikke bare at vi genkender den fysiske form og de følgende antagelser om personen, som måske for længst er forældet eller usande.

Det er en vane vi har udviklet for at spare på vores hjerneaktivitet, så vi ikke skal danne os nye fortolkninger, af det vi ser hver gang, men at vi kan genkalde os tidligere fortolkning. Derfor har vi også opfundet begreber som førstehåndsindtryk, der beskriver, hvor vigtige de første 20 sekunder er i mødet med et andet menneske. Det vidner i højere grad om, hvordan vi oplever andre mennesker. At det i højre grad handler om os selv, end de mennesker vi møder. For vi kan umuligt forstå en person ud fra 20 sekunders samvær.

”Jeg ser dig”! Forbi den fysiske skal og helt ind i sjælen. Tager hele personen ind uden at anvende fordomme eller at måle personen i forhold til sig selv. At fylde hjerte med taknemlighed over at denne person er en del af livet.

På Pandora er livet centreret omkring, at alt liv er en af et større kredsløb. At solen skinner på græsset, græsset vokser, og bliver til føde for planteædende dyr, der igen vokser, og bliver til føde for de ”mennesker”, der bebor planeten.  Når de siger, ”jeg ser dig”, så mener de, at de ser mere en den fysiske eksistens. De ser dig i dette kredsløb

På Pandora ved de, at energi kun er til låns. At du optager den energi, der er i maden, og den bliver til en del af dig. At alt stof og energi i virkeligheden blot passerer igennem dig. Den fysiske skikkelse du har i dag, er en helt anden end den for7 år siden. Det stof der er i den fysiske skal, er blevet skiftet ud med den energi og stof, som er blevet optaget gennem føden.

I dette kredsløb er den fysiske form ikke væsentlig, men mere hvordan vi indgår i dette kredsløb. Det vigtigste bliver at forstå vores relation til naturen, til klanen og til forældre og børn.

”Jeg ser dig”, og forstår, hvad du betyder for dine børn, forældre, klanen og hvordan du er en uundværlig del af livet. Jeg forstår dit inderste væsen, hvor du kommer fra, og hvor du er på vej hen.

Med denne hilsen, indsigt i livet og forståelse for hinanden formidler de den dybeste accept og respekt for hinanden.