Tag: tankemønstre

The Universe Always Has a Plan

Livet kan være en udfordrende rejse fyldt med op- og nedture. Mange af os søger konstant efter måder at finde mere fred, glæde og mening i vores hverdag. Matt Kahn’s bog “The Universe Always Has a Plan: The 10 Golden Rules for Letting Go” tilbyder en dybdegående vejledning til, hvordan vi kan lære at give slip på kontrol og overgive os til universets naturlige flow.

Ved at følge disse ti gyldne regler kan vi åbne os for nye muligheder, heling og en dybere forbindelse til os selv og verden omkring os.

    1. Du er lige præcis hvor du skal være
    2. Kærlighed er dit sande selv
    3. Når du healer dig selv, healer du verden
    4. At give slip er at give sig hen
    5. Alt sker for en grund
    6. Livet er et spejl
    7. Følg din glæde
    8. Modtagelse er en kraft
    9. Alt er forbundet
    10. Din sjæl kender vejen

Ved at integrere disse ti gyldne regler i vores dagligdag kan vi skabe en dybere forbindelse til os selv, andre og leve et mere rigt og autentisk liv.

Gylden Regel 1: Du er lige præcis hvor du skal være

Matt Kahn indleder sin bog med en dybtgående undersøgelse af vigtigheden af at acceptere nuet. Han forklarer, hvordan vi ofte falder i fælden med at sammenligne vores liv med andres, hvilket kan føre til følelser af utilstrækkelighed og frustration. I stedet opfordrer Kahn os til at finde fred i vores egen unikke sti og anerkende, at vi altid er præcis, hvor vi skal være i vores livs rejse.

Kahn mener, at hver eneste oplevelse, vi har, uanset hvor udfordrende eller smertefuld den måtte være, tjener et formål i vores personlige vækst. Han forklarer, at livet er en læringsproces, og at de udfordringer, vi står over for, ofte er nødvendige for at drive os fremad og hjælpe os med at udvikle os. Ved at acceptere dette synspunkt kan vi begynde at se vores oplevelser som værdifulde lektioner snarere end forhindringer.

Denne regel handler også om at give slip på modstand. Når vi konstant kæmper imod vores nuværende situation eller længes efter noget andet, skaber vi indre konflikt og stress. Ved at acceptere, at vi er, hvor vi skal være, kan vi reducere denne modstand og i stedet finde en dybere følelse af ro og tilfredshed. Dette betyder ikke, at vi skal være passive eller opgivende, men snarere at vi skal finde balance og harmoni i at være til stede i øjeblikket, samtidig med at vi arbejder mod vores mål og drømme.

Kahn opfordrer også til en praksis af taknemmelighed. Ved at fokusere på det, vi har, og værdsætte det, kan vi skabe en positiv og styrkende tankegang. Taknemmelighed hjælper os med at se skønheden i vores nuværende situation og mindsker behovet for at sammenligne os med andre. Det giver os mulighed for at være fuldt til stede og engagerede i vores liv, hvilket igen kan føre til en dybere følelse af tilfredshed og lykke.

I denne første regel sætter Kahn scenen for resten af bogen ved at fremhæve, hvor vigtigt det er at have tillid til vores rejse. Han opfordrer os til at slippe tanken om, at vi skal være et andet sted eller være en anden person for at være lykkelige. I stedet inviterer han os til at finde styrke og fred i at være præcis, hvor vi er, og at omfavne vores unikke vej med åbenhed og accept. Ved at gøre dette kan vi begynde at leve et mere autentisk og opfyldt liv, hvor vi er i harmoni med os selv og universet.

Gylden Regel 2: Kærlighed er dit sande selv

Kahn forklarer, hvordan kærlighed er vores naturlige tilstand og sande selv. Han opfordrer læserne til at praktisere selvkærlighed og medfølelse, da disse er nøglen til at leve et opfyldt liv. Ved at elske os selv ubetinget kan vi bryde fri fra de begrænsninger og negative overbevisninger, der holder os tilbage.

Kærlighed som Vores Naturlige Tilstand

Forestil dig et lille barn, der endnu ikke er blevet påvirket af samfundets forventninger eller negative erfaringer. Dette barn lever i en tilstand af ren kærlighed – det elsker sig selv, og det er åbent og nysgerrigt over for verden omkring det. Denne tilstand af ubetinget kærlighed og accept er vores sande natur.

Desværre bliver denne naturlige tilstand ofte overskygget af livets udfordringer, traumer og samfundets krav. Vi begynder at tvivle på vores egen værdi og kærlighedsværdighed. Men ved at vende tilbage til denne grundlæggende sandhed om, at vi er kærlighed, kan vi begynde at helbrede og leve mere autentiske og opfyldte liv.

Praktisering af Selv-kærlighed

Selv-kærlighed er fundamentet for at leve et liv i overensstemmelse med vores sande selv. Det indebærer at acceptere os selv fuldt ud, med alle vores styrker og svagheder, og at behandle os selv med den samme venlighed og omsorg, som vi ville vise en nær ven.

Matt Kahn præsenterer et kraftfuldt og transformerende perspektiv ved at hævde, at kærlighed er vores naturlige tilstand og den mest autentiske version af os selv. Dette betyder, at kærlighed ikke blot er en følelse, vi oplever i visse situationer, men snarere en konstant og grundlæggende del af vores eksistens.

Vi lever i en verden, hvor kærlighed ofte betinges af præstationer, udseende eller sociale status. Vi lærer, at vi skal gøre os fortjent til kærlighed gennem handlinger og adfærd. Men sandheden er, at kærlighed ikke skal optjenes. Den er allerede til stede i os alle, som et konstant, pulserende lys.

Kahn argumenterer for, at når vi erkender, at kærlighed er vores sande selv, begynder vi at se kærlighedens rolle i alle aspekter af vores liv. Kærlighed bliver ikke kun en følelse, men en universel kraft, der guider vores handlinger og interaktioner. Vi begynder at se verden gennem et filter af kærlighed, hvilket skaber en dybere forbindelse til os selv og andre.

At Give Slip på Perfektion

Ofte føler vi, at vi skal være perfekte for at være værdige til kærlighed.

Men kærlighed kræver ikke perfektion. Den kræver autenticitet.

Når vi giver slip på forestillingen om det perfekte liv, frigør vi os selv til at opleve den ægte glæde og fred, der kommer fra at være vores sande selv.

Matt Kahn fremhæver, hvordan ubetinget selvkærlighed kan være en kraftfuld metode til at bryde fri fra de negative overbevisninger, der ofte holder os tilbage. Disse overbevisninger er som mentale blokeringer, der er blevet dannet gennem tidligere erfaringer, traumatiske begivenheder eller gentagne kritiske stemmer, som vi har internaliseret over tid. Mange af os bærer rundt på dybe sår fra fortiden og lytter stadig til de kritiske stemmer, der konstant fortæller os, at vi ikke er gode nok, værdige nok eller elskelige nok.

At Fjerne Sløret

Hvordan gør vi det? Start med selvrefleksion. Spørg dig selv: Hvilke negative overbevisninger holder jeg fast i? Hvilke forventninger har jeg til mig selv og andre?

Ved at identificere og udfordre disse tanker kan vi begynde at opløse dem og lade vores indre lys skinne klarere.

Disse negative overbevisninger har en dybtgående effekt på vores liv. De kan forme vores beslutninger, påvirke vores forhold og farve vores selvopfattelse.

Når vi tror, at vi ikke er gode nok, kan vi for eksempel afholde os fra at forfølge vores drømme eller indgå i sunde og kærlige forhold. Vi kan begynde at sabotere os selv, undgå muligheder og blive fanget i en cyklus af selvkritik og lavt selvværd.

Ubetinget selvkærlighed.

Kahn foreslår, at nøglen til at bryde denne cyklus er ubetinget selvkærlighed.

Ved at elske os selv uden betingelser kan vi begynde at erstatte de destruktive tanker med positive og styrkende overbevisninger. Men hvordan gør man det i praksis?

  1. Anerkendelse og Bevidsthed

Det første skridt er at blive bevidst om de negative overbevisninger, vi bærer rundt på. Dette kræver, at vi tager os tid til at lytte til vores indre dialog og identificere de mønstre, der holder os tilbage. Dette kan være smertefuldt, men det er en nødvendig del af helingsprocessen.

  1. Selvaccept og Selvmedfølelse

Når vi har identificeret vores negative overbevisninger, er det vigtigt at møde dem med selvaccept og selvmedfølelse. Dette betyder at acceptere os selv fuldt ud, inklusive vores fejl og mangler, og behandle os selv med den samme venlighed og forståelse, som vi ville vise en nær ven.

  1. Positiv Bekræftelse

En effektiv måde at begynde at erstatte negative overbevisninger på er gennem positive bekræftelser. Dette indebærer at gentage positive udsagn om os selv dagligt. For eksempel, i stedet for at tænke “Jeg er ikke god nok,” kan vi sige til os selv “Jeg er værdig og elskelig præcis som jeg er.”

  1. Handlinger der Støtter Selvomsorg

Selvkærlighed er ikke kun en mental øvelse, men også noget, vi skal manifestere gennem vores handlinger. Dette kan omfatte at tage sig tid til at pleje vores kroppe, sind og ånd gennem sunde vaner som motion, sund kost, meditation og tid med mennesker, der løfter os op.

  1. Omgiv Dig med Positivitet

Det er også vigtigt at omgive sig med mennesker og miljøer, der støtter vores vækst og velbefindende. Dette betyder at vælge relationer, der er nærende, og at undgå dem, der trækker os ned.

Gylden Regel 3: Når du Healer Dig Selv, Healer du Verden

Kahn fremhæver, at personlig healing ikke kun påvirker os individuelt, men også verden omkring os. Han taler om konceptet med kollektiv bevidsthed og forklarer, hvordan vores indre transformationer kan have en dybtgående effekt på andre. Ved at arbejde på vores egen vækst og healing, bidrager vi til en mere harmonisk og kærlig verden.

Forståelsen af Kollektiv Bevidsthed

Kollektiv bevidsthed refererer til den samlede energi og bevidsthed, der deles af en gruppe mennesker eller hele menneskeheden. Dette koncept antyder, at vi alle er forbundet på et dybere niveau, og at vores tanker, følelser og handlinger påvirker den kollektive energi. Når en person arbejder på at heale sig selv, sender de positive vibrationer ud i det kollektive felt, som kan have en gavnlig effekt på andre.

Forestil dig en stor sø. Når du kaster en sten i vandet, skaber den ringe, der breder sig udad. På samme måde kan vores personlige healing skabe bølger af positiv forandring, der påvirker dem omkring os og videre ud i verden.

Personlig Healing og Dens Effekt på Verden

Når vi tager ansvar for vores egen healing, kan vi se dybe forandringer i vores liv og i verden omkring os. Personlig healing kan omfatte alt fra at arbejde med vores følelsesmæssige sår og traumer til at udvikle vores spirituelle praksis og finde indre fred. Disse indre transformationer kan have en bemærkelsesværdig effekt på vores omgivelser.

  1. Indre Fred: Når vi finder indre fred, spreder vi en følelse af ro og harmoni til dem omkring os. Andre kan føle denne energi og blive inspireret til at søge deres egen indre fred.
  2. Empati og Medfølelse: Healing gør os ofte mere empatiske og medfølende. Vi begynder at se andre med større forståelse og venlighed, hvilket kan skabe mere harmoniske og kærlige relationer.
  3. Positiv Energi: Vores personlige vækst og healing øger vores positive energi, som kan smitte af på vores familie, venner og kolleger. Positiv energi har en kraftig effekt og kan skabe en bølge af optimisme og glæde.
  4. Inspiration: Ved at arbejde på os selv og dele vores rejse, kan vi inspirere andre til at tage deres egen helingsrejse op. Vores handlinger og historier kan motivere andre til at søge personlig vækst og transformation.

Gylden Regel 4: At give slip er at give sig hen

Denne regel handler om at lære at give slip på behovet for kontrol og i stedet overgive sig til universets flow. Matt Kahn forklarer, at ved at give slip på vores forventninger og tillade tingene at udfolde sig naturligt, åbner vi op for nye muligheder og oplevelser. Overgivelse er ikke et tegn på svaghed, men en handling af tillid og styrke.

Kontrol og Forventninger

Mange af os føler behovet for at kontrollere forskellige aspekter af vores liv. Dette kan skyldes frygt for det ukendte, et ønske om at sikre os mod skuffelser, eller simpelthen en vane med at planlægge og strukturere alt. Når vi holder fast i denne kontrol, skaber vi ofte modstand mod livets naturlige flow. Vi kan blive skuffede, når tingene ikke går som planlagt, og vi kan føle os stressede og overvældede af de uforudsigelige aspekter af livet.

At Give Slip

At give slip betyder at lade gå af vores stramme greb om, hvordan vi tror, tingene skal være. Det indebærer at slippe forventninger og tillade, at livet udfolder sig på sin egen måde. Dette kræver en betydelig mængde tillid – tillid til, at universet har en plan for os, og at alt vil falde på plads på den bedst mulige måde.

Overgivelse til Universet

Kahn fremhæver, at overgivelse ikke er det samme som at give op. Det er snarere en handling af styrke og mod, hvor vi bevidst vælger at stole på universets større plan. Når vi overgiver os, åbner vi os for nye muligheder og oplevelser, som vi måske ikke engang havde forestillet os. Overgivelse giver plads til, at mirakler kan ske, og at vi kan opdage nye veje, der kan føre os til endnu større glæde og opfyldelse.

Gylden Regel 5: Alt sker for en grund

Matt Kahn’s femte gyldne regel inviterer os til at se vores liv med en dybere mening og formål. Ved at tro på, at alt sker for en grund, kan vi finde styrke, retning og visdom i selv de mest udfordrende tider. Denne tro giver os mulighed for at se vores oplevelser som nødvendige skridt på vores vej mod personlig og spirituel vækst. Ved at omfavne denne forståelse kan vi navigere gennem livet med større fred, tillid og accept.

Denne forståelse kan være både trøstende og inspirerende, da den tilbyder et perspektiv, hvor selv de mest udfordrende oplevelser kan ses som nødvendige for vores vækst og udvikling.

Meningen Bag Oplevelser

Kahn understreger, at livet ikke er en række tilfældige begivenheder, men snarere en velordnet proces, hvor hver hændelse bidrager til vores spirituelle og personlige udvikling. Han opfordrer os til at se på vores liv med nysgerrighed og åbenhed og spørge os selv, hvad hver oplevelse kan lære os. Dette kan hjælpe os med at finde mening, selv i de mest kaotiske og smertefulde tider.

Værdifulde Lektioner fra Udfordringer

En central del af denne regel er ideen om, at udfordringer og modgang ofte bringer værdifulde lektioner med sig. Her er nogle eksempler på, hvordan vanskeligheder kan fremme vores vækst:

  1. Styrke og Resiliens: Gennem udfordringer lærer vi at udvikle styrke og resiliens. De presser os til at finde indre ressourcer, vi måske ikke vidste, vi havde, og hjælper os med at blive stærkere og mere modstandsdygtige.
  2. Empati og Medfølelse: Når vi selv har oplevet smerte og vanskeligheder, bliver vi ofte mere empatiske og medfølende over for andres lidelser. Dette kan gøre os til bedre venner, partnere og medmennesker.
  3. Klarhed og Retning: Udfordringer kan hjælpe os med at afklare vores prioriteter og værdier. De kan vise os, hvad der virkelig betyder noget for os, og lede os mod en mere autentisk og meningsfuld livsbane.
  4. Personlig Vækst: Hver udfordring er en mulighed for personlig vækst. Ved at konfrontere vores frygt, svagheder og begrænsninger kan vi vokse og udvikle os på måder, der ellers ikke ville være mulige.

At Omfavne Troen på, at Alt Sker for en Grund

Ved at omfavne troen på, at alt sker for en grund, kan vi finde mening og retning, selv i de sværeste tider. Dette kræver et skift i perspektiv og en vilje til at se på vores livserfaringer med en dybere forståelse. Her er nogle måder at gøre dette på:

  1. Refleksion og Læring: Tag tid til at reflektere over dine oplevelser og spørg dig selv, hvad du kan lære af dem. Dette kan hjælpe dig med at finde de lektioner og muligheder for vækst, som hver begivenhed tilbyder.
  2. Tillid til Processen: Udvikl en tillid til livets proces. Selvom det kan være svært at se meningen i øjeblikket, kan vi ofte se tilbage og forstå, hvordan visse begivenheder har formet os og ledt os mod noget bedre.
  3. Åbenhed for Forandring: Vær åben for de forandringer, som udfordringer bringer. Se dem som muligheder for transformation snarere end hindringer, der skal overvindes.
  4. Selvmedfølelse: Praktiser selvmedfølelse og vær tålmodig med dig selv i svære tider. Forstå, at det er en del af menneskelig erfaring at opleve smerte og vanskeligheder, og at disse oplevelser kan føre til dybere visdom og forståelse.

Gylden Regel 6: Livet er et spejl

Matt Kahn’s sjette gyldne regel minder os om, at vi har en betydelig magt til at forme vores liv ved at arbejde på vores indre tilstand. Ved at tage ansvar for vores tanker, følelser og handlinger, kan vi skabe positive forandringer i vores ydre virkelighed. Livet fungerer som et spejl, der reflekterer vores indre verden, og ved at arbejde på at skabe indre harmoni, kan vi opleve større fred, glæde og opfyldelse i vores daglige liv.

Denne idé er både enkel og dybtgående, da den understreger, at vi har betydelig indflydelse på vores oplevelser og omgivelser gennem vores tanker, følelser og handlinger.

Indre Tilstand og Ydre Verden

Kahn argumenterer for, at det, vi oplever i vores ydre verden, er en direkte afspejling af, hvad der foregår inden i os. Hvis vi for eksempel bærer rundt på negative følelser som vrede, frygt eller sorg, vil vi sandsynligvis opleve mere konflikt, modstand og udfordringer i vores daglige liv. Omvendt, hvis vi arbejder på at kultivere positive følelser som kærlighed, glæde og fred, vil vores ydre verden begynde at afspejle denne indre harmoni og balance.

Negative Følelser og Ydre Udfordringer

Når vi bærer rundt på negative følelser som vrede, frygt eller sorg, skaber disse følelser en energi, der påvirker vores ydre oplevelser. Her er nogle måder, hvorpå negative indre tilstande kan afspejles i vores ydre verden:

  1. Vrede: Hvis vi ofte føler vrede, kan det føre til hyppige konflikter med andre. Vores vrede kan tiltrække situationer og mennesker, der udløser endnu mere vrede, og skabe en cyklus af konfrontationer og modstand.
  2. Frygt: Når vi lever i frygt, kan det begrænse vores handlinger og beslutninger. Frygt kan forhindre os i at tage risici eller forfølge muligheder, hvilket kan resultere i en følelse af stagnation og frustration i vores liv. Frygt kan også tiltrække situationer, der bekræfter vores værste bekymringer.
  3. Sorg: Ved at holde fast i sorg kan vi opleve en vedvarende følelse af tab og melankoli. Denne indre tilstand kan farve vores syn på verden, så vi ser ting gennem et filter af tristhed, hvilket kan forhindre os i at opleve glæde og tilfredshed.

Positive Følelser og Ydre Harmoni

Omvendt, når vi arbejder på at kultivere positive følelser som kærlighed, glæde og fred, vil vores ydre verden begynde at afspejle denne indre harmoni og balance. Her er nogle eksempler:

  1. Kærlighed: Ved at udstråle kærlighed og venlighed tiltrækker vi positivitet og medfølelse fra andre. Dette kan skabe dybere og mere meningsfulde relationer og en generel følelse af samhørighed og støtte.
  2. Glæde: Når vi fokuserer på at finde glæde i vores daglige liv, kan vi opleve flere øjeblikke af lykke og tilfredshed. Glæde tiltrækker positive oplevelser og mennesker, der deler vores entusiasme for livet.
  3. Fred: Ved at dyrke en indre følelse af fred, uanset ydre omstændigheder, kan vi navigere livets udfordringer med større ro og klarhed. Denne indre fred kan skabe et stabilt fundament, der gør det lettere at håndtere stress og forandringer.

Personligt Ansvar

Kahn opfordrer læserne til at tage ansvar for deres egne tanker, følelser og handlinger. Dette betyder at anerkende, at vi ikke er ofre for omstændighederne, men aktive skabere af vores egne oplevelser. Ved at tage ansvar for vores indre tilstand, kan vi begynde at forme vores ydre virkelighed på en mere bevidst og positiv måde.

Praktiske Skridt til at Arbejde på den Indre Verden

  1. Selvbevidsthed: Det første skridt er at udvikle selvbevidsthed. Dette indebærer at blive opmærksom på vores tanker og følelser, samt hvordan disse påvirker vores handlinger og interaktioner med andre. Meditation, journaling og mindfulness-praksisser kan hjælpe med at øge denne bevidsthed.
  2. Tankemønstre: Identificer og udfordr negative tankemønstre. Ofte har vi automatiske tanker, der begrænser os eller skaber unødvendig stress. Ved at udfordre disse tankemønstre kan vi begynde at erstatte dem med mere positive og støttende tanker.
  3. Følelsesmæssig Healing: Arbejd på at helbrede gamle følelsesmæssige sår. Dette kan involvere terapi, støttegrupper, eller selvhjælpsmetoder som EFT (Emotional Freedom Techniques) eller åndedrætsøvelser. Ved at helbrede vores følelser, kan vi frigøre os fra fortidens byrder og skabe en lysere fremtid.
  4. Positiv Visualisering: Brug visualiseringsteknikker til at forestille dig den virkelighed, du ønsker at skabe. Dette kan hjælpe med at programmere din underbevidsthed og tiltrække de oplevelser og muligheder, der er i overensstemmelse med dine ønsker.
  5. Handling: Handling er en vigtig del af at skabe forandring. Når vi har arbejdet på vores indre tilstand, skal vi også handle i overensstemmelse med vores nye indsigter og intentioner. Dette kan betyde at tage konkrete skridt mod vores mål eller ændre vores adfærd i forhold til andre.

Gylden Regel 7: Følg Din Glæde

Kahn fremhæver vigtigheden af at følge vores glæde og passion i livet. Han mener, at vores sande formål ofte ligger i det, der bringer os mest glæde og tilfredsstillelse. Ved at lytte til vores indre vejledning og følge vores hjertes ønsker, kan vi leve et mere autentisk og opfyldt liv.

Hvad Betyder Det at Følge Sin Glæde?

At følge sin glæde handler om at finde de aktiviteter, mennesker og situationer, der bringer dig dyb glæde og tilfredsstillelse. Det handler om at lytte til din indre stemme og give plads til de ting, der virkelig får dit hjerte til at synge. Dette kan være alt fra kreative sysler og hobbyer til relationer og karrierevalg.

Tænk på de øjeblikke, hvor du har følt dig fuldstændig opslugt og lykkelig. Disse øjeblikke giver dig en indsigt i, hvad der virkelig betyder noget for dig. Når vi fokuserer på de ting, der bringer os glæde, lever vi i overensstemmelse med vores sande selv og vores dybeste værdier.

Hvorfor er Det Vigtigt at Følge Sin Glæde?

  1. Autenticitet: Når vi følger vores glæde, lever vi mere autentisk. Vi gør ting, fordi de betyder noget for os, ikke fordi vi føler, at vi skal gøre dem for at behage andre eller leve op til deres forventninger.
  2. Energi og Motivation: Glæde er en kraftfuld energikilde. Når vi engagerer os i aktiviteter, der bringer os glæde, føler vi os mere energiske og motiverede. Dette kan føre til øget produktivitet og en følelse af formål.
  3. Mental og Fysisk Sundhed: At følge sin glæde kan have positive effekter på vores mentale og fysiske sundhed. Det kan reducere stress, øge vores følelse af velvære og forbedre vores generelle livskvalitet.
  4. Relationer: Når vi lever i overensstemmelse med vores glæde, bliver vores relationer mere ægte og meningsfulde. Vi tiltrækker mennesker, der deler vores passioner og værdier, hvilket kan føre til dybere og mere givende relationer.

Hvordan Finder Man Sin Glæde?

At finde sin glæde kræver, at vi er opmærksomme på, hvad der virkelig gør os lykkelige. Her er nogle trin, du kan tage for at opdage og følge din glæde:

  1. Selvrefleksion: Tag tid til at reflektere over, hvad der bringer dig glæde. Hvad elsker du at gøre? Hvilke aktiviteter får tiden til at flyve? Hvornår føler du dig mest levende og tilfreds?
  2. Prøv Nye Ting: Vær åben for at prøve nye ting. Nogle gange opdager vi vores glæde i aktiviteter, vi aldrig havde overvejet før. Vær nysgerrig og modig nok til at udforske nye interesser.
  3. Lyt til Din Intuition: Din intuition kan være en kraftfuld vejleder i at finde din glæde. Lyt til din indre stemme og vær opmærksom på, hvad der føles rigtigt for dig.
  4. Følg Dit Hjerte: Vær tro mod dig selv og dine følelser. Lad ikke frygt eller tvivl stoppe dig fra at følge din glæde. Tag små skridt mod de ting, der betyder mest for dig.

Gylden Regel 9: Alt er Forbundet

Kahn taler om konceptet med interforbundethed og hvordan alt i universet er forbundet. Han understreger vigtigheden af at se sig selv som en del af et større hele og at handle med omtanke og kærlighed mod andre. Ved at forstå vores sammenhæng med alt omkring os kan vi leve mere bevidste og harmoniske liv.

Forståelsen af Interforbundethed

Forestil dig en edderkoppespind. Hvert tråd er forbundet til andre tråde, og enhver bevægelse på et punkt i spindet skaber vibrationer, der mærkes overalt. På samme måde er alt i universet sammenknyttet. Denne interforbundethed betyder, at vores handlinger og valg har indflydelse på andre og på verden omkring os.

Ved at erkende, at vi er en del af et større hele, kan vi begynde at leve med mere ansvarlighed og omtanke. Når vi handler med bevidsthed om vores forbindelse til andre, kan vi skabe positive forandringer og bidrage til en mere harmonisk verden.

At Se Sig Selv som En Del af Det Store Hele

At forstå vores plads i det store billede kan være dybt transformerende. Det kan hjælpe os med at se ud over vores egne behov og ønsker og erkende, at vi er en del af noget større. Denne erkendelse kan føre til en dybere følelse af mening og formål i livet.

Når vi ser os selv som en del af det store hele, begynder vi også at forstå, at vores handlinger har betydning. Vi bliver mere bevidste om, hvordan vores valg påvirker andre mennesker, naturen og fremtidige generationer. Dette kan motivere os til at handle med større ansvarlighed og omsorg.

At Handle med Omtanke og Kærlighed

En vigtig del af at forstå vores interforbundethed er at handle med omtanke og kærlighed. Når vi ser os selv som forbundet med alt omkring os, bliver det naturligt at behandle andre med respekt og medfølelse. Dette gælder ikke kun mennesker, men også dyr og miljøet.

Vi kan begynde at praktisere denne omtanke i vores daglige liv ved at være opmærksomme på, hvordan vi interagerer med andre. Dette kan være så simpelt som at lytte opmærksomt, hjælpe nogen i nød eller tage bæredygtige valg i vores forbrug.

Gylden Regel 10: Din Sjæl Kender Vejen

I den sidste regel opfordrer Kahn læserne til at stole på deres indre visdom og intuition. Han forklarer, at vores sjæl altid vejleder os mod vores højeste gode, og at ved at lytte til denne indre stemme kan vi navigere gennem livets udfordringer med større lethed og nåde.

At Stole på Din Indre Visdom

Hver af os har en indre vejleder, en sjæl, der kender vejen gennem livets kompleksiteter. Dette indre kompas er en kilde til visdom, der ofte bliver overskygget af støjen fra vores daglige liv, vores bekymringer og vores rationelle sind. Ved at stole på denne indre visdom kan vi finde klarhed og retning i vores liv.

Forestil dig, at du har en indre GPS, der altid viser dig den bedste vej at tage. Når vi stoler på denne GPS, kan vi navigere gennem udfordringer og beslutninger med større sikkerhed og ro. Det kræver dog, at vi lytter opmærksomt og har tillid til den vejledning, vi modtager.

At Lytte til Din Intuition

Intuition er sjælens stemme. Det er den stille, men stærke fornemmelse, der guider os, når vi står overfor valg og udfordringer. Intuition kommer ofte som en mavefornemmelse, en pludselig indsigt eller en følelse af vished. Ved at lære at lytte til og stole på vores intuition, kan vi tage beslutninger, der er i overensstemmelse med vores sande selv.

En måde at styrke din forbindelse til din intuition er gennem regelmæssig praksis af stilhed og refleksion. Meditation, journaling og tid i naturen kan alle hjælpe med at berolige sindet og åbne op for sjælens stemme.

Navigere Livets Udfordringer

Livet er fyldt med udfordringer og uforudsigeligheder, men ved at lytte til vores sjæl kan vi navigere gennem disse med større lethed og nåde. Sjælen giver os ikke altid de letteste løsninger, men den vejleder os mod de valg, der er bedst for vores vækst og udvikling.

Når vi møder modgang, kan vi spørge os selv: “Hvad prøver min sjæl at lære mig her? Hvad er den dybere mening med denne udfordring?” Ved at se udfordringer som muligheder for vækst kan vi håndtere dem med en mere positiv og åben indstilling.

At Følge Hjertets Ønsker

Vores hjertes ønsker er ofte en refleksion af vores sjæls længsler. Når vi følger disse ønsker, lever vi i overensstemmelse med vores sande selv og finder større tilfredshed og mening i livet. Dette kræver mod, da det ofte betyder, at vi må gå imod samfundets forventninger eller tage risici.

“Når vi følger vores hjerte, følger vi vores sjæl,” siger Kahn. “Det er her, vi finder vores sande formål og glæde.”

Praktiske Måder at Forbinde med Din Sjæl

  1. Meditation: Find tid hver dag til at sidde i stilhed og lytte til din indre stemme. Meditation kan hjælpe med at berolige sindet og åbne op for sjælens visdom.
  2. Journaling: Skriv dine tanker, følelser og intuitive indsigter ned. Journaling kan hjælpe med at klarlægge dine indre ønsker og vejledning.
  3. Tid i Naturen: Naturen har en beroligende og centrerende effekt, der kan hjælpe dig med at forbinde dybere med din sjæl.
  4. Følg Dine Passions: Engager dig i aktiviteter, der bringer dig glæde og tilfredsstillelse. Disse aktiviteter er ofte en direkte kanal til din sjæls ønsker.

At Leve i Overensstemmelse med Din Sjæl

At leve i overensstemmelse med din sjæl betyder at handle med integritet og ægthed. Det betyder at tage beslutninger, der føles rigtige dybt inde, selv når de ikke altid er de letteste valg. Ved at lytte til og følge din sjæls vejledning kan du leve et liv fyldt med større mening og formål.

Når vi lever fra vores sjæl, bliver vi også mere forbundne med andre. Vi bliver mere empatiske, kærlige og forstående, fordi vi ser, at alle har en dybere vejledning og visdom inden i sig. Denne forståelse kan føre til mere harmoniske og meningsfulde relationer.

Pyt med sandslottet

Det er ferie. Det er en dejlig dag på Tenerife, og hele familien er taget på stranden. Her fik jeg en indsigt on livet, ved at betragte min søn.

Vi var igang med at bygge et sandslot. Jeg havde en ide om, at den skulle bygges ved at fylde vore medbragte spand med sand, klappe sandet fast, for så at vende spanden på hoved, og sætte nogle fine tårne i sand.

Men trods mine mange forsøg på forklare planen og visionen om et stort flot sandslot, så var det meget sjovere for min søn, at trampe på mine fine tårne.

Her på stranden, er det som voksen nemt nok at sige pyt med sandslottet. Det handler om, at vi skal have det sjovt. Det er ferie, og vi har kun 7 dage, så vi skal have det bedste ud af hver dag. Så sandslottet blev forvandlet til et stort hul, og legen gik i stedet ud på at hopper over, i, og rundt om hullet.

En fantastisk dag, hvor jeg kunne se min søn stråle af glæde og begejstring.

Men hvilken indsigt gav det så om livet?

 

Livet handler om at have det sjovt. Livet er kort, dage er dyrebare, så det handler ikke om at bygge sandslotte, virksomheder, karriere eller samle materielle goder.

Vi har i virkeligheden slet ikke brug for mange af de sandslotte som vi forsøger at bygge. Vi er fanget i et stressede spil om at bygge størst, flest og generelt mere, mere, mere. Vi har helt glemt at vi faktisk kan have det meget sjovere med mindre…

Drop forestillingen om et perfekt liv…

Måske skal du opgive dine forestiller om sandslotte og bare grave huller…

Det handler om at kunne give helt slip. Droppe alle forestillinger om opskriften på lykke, det perfekte liv og alle andres mening om, hvordan vi bør leve livet.

Når vi giver slip på os selv, så er vi fleksible nok til at kunne ændre vore opfattelse af livets begivenheder, og det giver plads til at lykken kan strømme ind på måder, der allerede er mulige nu.

Måske er lykken bare gemt bag et slør af dine egne overbevisninger, og venter på, at du tager del i legen i stedet for et insisterer på, at der kun er En rigtig måde at leve livet på.

Stop med at jage lykken

Måske skal du slet ikke bygge sandslotte på stranden. Måske skal du ikke grave huller – måske skal du i dag bare løbe om kap i sandet.

Vores hjerne er indrettet til at kunne tænke tanker om fremtiden. Vi kan faktisk tænke rigtig mange tanker om fremtiden, fortiden og endda tanker om tanker. Vi kan faktisk forsvinde så langt væk i vores tanker, at vi slet ikke opdager, at vi er på stranden.

Særligt er vi optaget af tanker om, hvordan vi kan blive mere lykkelige. Men paradokset er, at jo mere vi tænker over det, jo mere ulykkelige bliver vi, for selve tanken fortæller os, at vi endnu ikke har fundet lykken.

Så løsningen jeg opdagede på stranden er, tænk mindre, være mere spontan og grib alle muligheder for leg.

Så konklusionen er:

Hvis vi kan betragte vores liv lidt som en ferie, sige pyt til alle vore planer og bare få det bedste ud af hver dag. Så får vi en god ferie – måske er det også samme måde, at vi kan få mere lykke ind i vores liv…

Find din indre lykke, NU…

Jeg så min søn lege med hans lille gule skovl i sandkassen. Han er bare 17 måneder, og for ham er skovlen det mest fantastiske legetøj i hele verden. Han løfter den over hovedet og med stor beundring og begejstring jubler han. Skovlen skal med ham over alt, og han prøver at grave i alt hvad han kommer forbi.

Her slog det mig:

Han bliver ikke mere lykkelig af, at vi fylder sandkassen 100 andre legesager. Lykken kommer ikke af flere legesager – heller ikke når vi bliver voksen. 

Så hvorfor bliver vi så ulykkelige?

Hvis du går og drømme og at gøre noget, der skal gør dig lykkelig. Planlægning af det næste, det skal gøre dig lykkelig. Research på nettet om noget der kan gøre dig lykkelig. Drømme og fantasier om noget i fremtiden, der kan gøre dig lykkelig. Det stjæler muligheden for at opleve lykke, og fjerner dig endnu mere fra nærværet med nuet.

Faktisk kan du syntetisere meget ulykke i dit liv på den måde… 

Det eneste sted du kan opleve lykke er lige nu.

Fyld din bevidsthed med de små ting, der giver dagen indhold, mening og lykke. At er muligt. Det er dit liv. Det er dig der bestemmer. Hvorfor tillader du så dig selv at være ulykkelig?

Der er kun en der har ansvaret for din lykke – dig!

Hvis der var en happy-manager i dit liv. Hvordan performer din happy-manager så? Book tid ind til at tale med din happy-manager (dig selv). Driv det som en professionel virksomhed med kort og langsigtede strategier. Start med noget, der kan implementeres allerede i morgen.

  • Hvilken lille justering, kan gære mig lykkelig i morgen?
  • Hvad er det jeg allerede gør, som gør mg lykkelig, hvordan kan jeg fylde dagen mere med det?
  • Kan jeg i morgen fjerne bare en ting, som stjæler min lykke?

Det er måske kun en lille justering. Holde en halv time før fri, til at gøre noget for dig selv. Løbe en tur. Ringe til gamle venner. Få afsluttet arbejde uden at kaste dig over noget nyt, så du kan være nærværende med din familie.

Gøre noget for familien, som overrasker og giver eventyr. Hverdagen er trist nok. Så lav dine egne eventyr. Det er dig, der skal fylde dit liv ud.

Jeg har forsøgt at finde lykken i materielle ting. Computer, mobiltelefoner. Det gør mig faktisk endnu mere ulykkelig.

Lykken kan kun opleves i nærvær med nuet. Kun når krop og sind er til stede i nuet.

Vær der, hvor du er, fordi du bevidst har valgt det. At det er her, at du vil bruge din dag og finde lykken, opleve lykken og tage lykken ind, så du kan huske, at du oplevede lykken den dag. Værdsæt dagen – husk dagen og vær taknemlig for, at du skabte dagen og fandt din egen lykke.

Lykken venter på dig.

At du skal rejse dig og find den. Den kan ikke komme til dig. Du kan ikke købe den eller få den foræret af andre. Kun du kan skabe den. Lykken er en indre oplevelse. Et indre produkt at dine tanker og fortolkning af dine oplevelser.

Du kan finde lykken i alt. Og du kan helt afvise den.

Hvor lykkelig vil du være?

Kan du mærke om du er lykkelig eller ulykkelig, så har du et indre observatør, der er meget vågen. en iagttager der holder øje med om hele butikken kør som den skal. Er der noget der mangler eller er i ubalance, så får du signaler om at der er noget der mangler justeringer.

Du bestemmer hvor meget lykke, der skal være i dit liv. Det er indre arbejde med dig selv og din bevidsthed.

Vælger du om du er 30% lykkelig, eller 90% lykkelig. Hvorfor stiller du dig tilfreds med dit niveau.

Hvorfor tror du at noget magisk vil ske og du fra en dag til den anden vil være lykkelig.

Lykken er dit ansvar. Det er dig, der skal i gang med indre arbejde og skabe en forandring, for at der bliver plads til lykken.

Dit lykke mind-set.

Hvad er din strategi for dagen. Står du op og finder de ting der gør dig lykkelig, eller søger du automatisk mod de ting der gør dig ulykkelig.

Din lykkepilot/happy-manager er en du selv skal uddanne og træne. Brug tid på det hver dag. Han sidder alligevel inde i dit hoved og styre meget af din dag. (Når du ikke er bevidst og nærværende i nuet.) Du kan altid tage en samtale med din happy manager, og skabe forandringer.

Start med at vise hvilken lykkefølelse du gerne vil opleve i løbet af dagen. Star og slut dagen med at tanke op på den følelse. Lån fra fortiden, hvor du har følt dig lykkelig. Værdsæt de ting der gør dig lykkelig. Så er det de følelser din happy-manager vil styre efter i løbet af dagen.

  • Lykken er ikke kommet for at blive.
  • Lykken er noget du skal arbejde med.
  • Lykken er ikke noget andre kan lære dig at finde

Med fuld opmærksomhed på nuet og fuld tilstedeværelse i nuet kan du opleve lykke. Lykken finder du ikke i fremtiden eller i fortiden.

Du kan kun opleve lykken NU…

Overvind stress symptomer og indre uro

  • Hver dag er der 35000 mennesker der sygemelder sig med stress.
  • Danmark er det land i Europa der har størst problem med stress og flest mennesker kommer på førtidspension på grund af stress.
  • Stress er den anden største post i EUs sundhedsbudget.
  • Det er ikke lykkes at knække stresskurven i Danmark endnu.

Skyldes stress individet eller miljøet?

Det er en ideologisk diskussion. Begge har ret… Stress skyldes, at der ikke er balance mellem krav og personlige ressourcer. Andre mener at det er individets ansvar at finde den rette hylde. Vi er jo ikke alle ens.

Hvor meget information får hjerne på en dag i dag i forhold til stenaldermennesket?

Måske hvad der svarer til et helt liv. Hjernen har ikke udviklet sig siden, derfor ikke underligt, at hjernen koger engang imellem.

Mindfulness er for dem der ikke vil anerkende deres stress. Vores holdning til stress er udgangspunktet for hvordan vi kan behandle og håndtere stress.

Vi må ikke låse os fast i overbevisninger om stress

Stress er en primitiv mekanisme i hjerne. Den er udviklet længe før vores moderne kognitive evner. Stress er en gammel ting. Den er udviklet i vores kamp/flugt mekanisme og kan måles på disse hormoner.

Positiv stress er noget sludder.

Det er ikke positivt at have stress. Det er særligt dem, der tror det, at det kommer bag på. Det er ligesom et firbens evne til at tabe halen. Det er på en gang meget positivt, men også ganske alvorligt og invaliderende.

Det er en illusion at bruge stress til at yde mere i perioder.

Man får ikke stress uden en grund. Det kan være noget for 10 år siden, og det kan også være en anden ting, der får bægeret til at flyde over.

Det er ofte ikke det der sker, det er hvordan vi har det med det, der sker, der udløser stress. Man kan have mange oplevelser af samme situation, eks at flyve.

4 primære følelser:
Vrede / sorg / glæde / frygt.

Alle andre følelser relaterer sig til en af disse følelser. Der er op til 52 varianter af følelsen vrede. Hjerne forholder sig til følelsen, ikke det der sker, når der produceres hormoner. Det er vores tilgang til situationen, der giver stress. Det kan redde dig.

Stress overlever ikke lang tid, når vi er indstillet på at den er slut. 10 minutter, så er stress ude af kroppen.

Vi tænker os til stress, ved at fokuserer på fremtiden og fortiden. Det får hjerne til at blive ved med at producerer og pumpe stress rundt.

Stress og angt er det samme…

Er stress socialt produceret?
Stress påvirker hjernen. Eks børn der lever i krigszoner. Få ikke den samme evne til koncentration og indlæring. Dette får betydning for, hvordan vi håndtere stress som voksne.

Har mødrene haft stress under graviditeten, så får børnene problemer med astma og allagihåndterig af vrede m.m Det kan få binyrerne til at vokse og endnu nemmere ved at producere stresshormoner. Det kan ikke gøres om, det følger dig resten af livet.

Nogle gange skal det gå langsomt, for at kroppen kan overvinde stress…

Gør noget aktiv for at lade stressen sive ud af kroppen. Det er en naturlig tilstand at lade kroppen restituerer.

Stress er en mekanisme

Når den først er kommet, så er der ikke så meget at gøre….

Symptomer: nedsat hjernefunktion, sukker trang, social isolation. Drikker alkohol, spiser mere medicin.

Forstyrrelser… Krænkelser…urimelighed…manglende anerkendelse… Når man gør noget man ikke har lyst til…Utryghed…

Sørg for at slappe af… Sørg for at dyrke motion…

Sådan forebygger du stress

Det gør du ved at være proaktiv, ved at skabe trivsel.

Trivsel hænger meget sammen med tilfredshed…

Hvad er tilfredshed?
Når vi får mere end vi regner med. Vær nøjsom, så vil du blive meget tilfreds… Hvad kan vi lære at leve med. Der er forventninger, som indfries fysisk og psykologisk.

Ting skal give mening. Hvad giver mening i dit liv…

Tænk over at du lever 4 forskellige liv: arbejde, familie, ego, restitution

Du kan føle, at hvert af de 4 liv giver mening for dig.
Du præstere noget godt i hvert af de 4 liv

 

Kognitiv psykologi på socialrådgiverstudiet

Noter fra uddannelse til Social Rådgiver. 2010

 

Introduktion til psykologi side 335 til 339

Kognitiv teori:

Vores personlighed er bestemt af den måde vi tænker på. Det påvirker vores reaktioner.

 

Kellys personlighedsmodel:

Den centrale opgave mht. personlig udvikling er at udvikle vores måde at opfatte verden på, så vi bliver nuancerede og åbne overfor det fremmede.

 

Kelly definerer personligheden således:

En persons processer bliver psykologisk kanaliseret af måden hvorpå vedkommende anticiperer begivenheder. Det kommer an på øjnene som ser. Hvordan man oplever noget afhænger af hvilke briller man har på.

 

Det centrale i personligheden er hvordan man er indstillet på fremtidige begivenheder. Vores antagelser om verden gør andres væremåde meningsfuld og bestemmer hvordan vi forholder os til dem, ligesom de viser os hvordan vi kan handle over for dem.

 

Vores personlige konstruktioner fungerer som hypoteser. Hvis de giver mening, og gør os i stand til at mestre situationer fastholdes de. Hvis ikke ændres de. Vores konstruktioner afspejler ikke noget objektivt men den måde vi forsøger at skabe mening og udvikle vores handlemuligheder. Vores konstruktioner er også sociale og stemmer overens med andres.

 

Det handler om at gøre sit konstruktionssystem så nuanceret som muligt. Så det rummer mere.

 

Vores konstruktioner er ikke medfødte, men frit skabt af os selv, vi vælger selv de konstruktioner som passer os. Vi kan derfor ikke fralægge os ansvaret for vores personlighed. Det er kun os selv som kan udvikle og forandre personligheden.

 

Konstruktioner udvikles og ændres hele tiden. Men personligheden kan også være låst fast. Kelly peger på flere blokeringer af personlighedsprocessen:

  • Modstand i form af skyld (konstruktioner vi ikke mener vi kan tillade os)
  • Modstand mod forandring i form af angst – kan blokere personlighedsprocessen
  • Nogle konstruktioner er ikke formueret i ord og fungerer tavst

 

Personlighedsmodellerne ifølge den kognitive terapeutiske tradition:

De har ingen generelle personlighedsmodeller, men en opfattelse af personligheden.

 

Albert Ellis:

Det er os selv der skaber den måde vi har det på. Personligheden består af en proces: en udløsende begivenhed, et grundlæggende system af opfattelser, reaktioner i form af tanker, følelser og handlinger. Det er det midterste led vi selv skaber. Her er personlighedens kerne. Det er biologisk bestemt dog med en vis grad af fri vilje.

 

Vi har tendens til at fastfryse vores personlighed i bør og skal.

 

Aaron T. Beck:

Ved fødselen er vi udstyret med kognitive strukturer, protoskemaer, som gennem livet ændres og udvikles til kognitive kort. De udgør vores personlighed. Arbejder med automatiske tanker, som udløser bl.a. angstreaktioner. Vi kan ændre vores automatiske tænkning via terapi.

 

Negative automatiske tanker:

  • Forstørre problemer
  • Tænke i sort hvid, enten succes eller fiasko
  • Selektivt – det vi ser, bekræfter vores antagelser
  • Overgeneraliserende
  • Selvhenførende – alt er min skyld

 

 

Kognitive behandlingsformer ved psykiske lidelser

Kognition betyder erkendeevne eller tænkning. Kognitive behandlingsformer er en samlet betegnelse for kognitiv terapi og beslægtede psykologiske og psykosociale behandlingsformer. De bygger på menneskets evne til at tænke, analysere, forestille sig og lære. Interessen for det kognitive er steget i 90’erne. De fire former har både overlap og forskelle. De er udtryk for nytænkning. Der ligges vægt på rationalitet og fleksibilitet, og fordrer en aktiv, kreativ indstilling fra terapeutens side. De lærer metoder til problemløsning og symptomreduktion, og bevidstgørelse af den psykiske lidelse.

De er teoretisk og metodisk eklektiske og lader sig kombinere med andre metoder. Retningen skal ses i sammenhæng med samfundets udvikling. Der er behov for en terapi som hurtig sætter folk i stand til at klare sig selv, samt at hospitalsindlæggelse ikke blot skal være opbevaring.

 

Psykoedukation:

Systematisk undervisning af patienter og/eller pårørende i emner relaterer til en psykisk lidelse. Formålet er øget forståelse af symptomer, forløb og årsagssammenhænge, og formår at samarbejde om at opnå så gode levevilkår som muligt. Forgår ofte i homogene grupper. I hver session undervises i et emne.

 

Teorien bag er den psykiatriske diagnostiske tradition kombineret med en humanistisk opfattelse af menneskeværd og ret. Ideologien bag er oplysning beskytter mod formynderi. Idealet er at blive i stand til at varetage egne interesser.

 

Social færdighedstræning:

Med sociale færdigheder menes evner til at fungere i interpersonelle forhold. Det gælder både personlige, følelsesmæssige relationer (familie, venner, forhold) og relationer hvor instrumentelle færdigheder kræves (forretninger, offentlige kontorer, arbejde etc.).

 

Formålet er at forbedre evnen til at opfatte situationer korrekt, bearbejde indtryk hensigtsmæssigt og vælge passende reaktionsmåder. Der arbejdes med komplekse sammensætninger af samvær, herunder også mimik, kropssprog, stemmeføring etc. Centrale emner er hvordan person gør sig gældende i en samtale, udtrykker uenighed og styrer destruktive impulser. Der arbejdes på at udtrykke egne behov uden at overse den andens.

 

I sessioner laves øvelser og man taler om hvordan de kan udføres i praksis mellem sessionerne. Der anvendes rollespil, analyse af situationer, video etc.

 

Social færdighedstræning er oprindeligt baseret på indlæringsteori, og rummer teknikker fra adfærdsterapi eks. positiv feedback samt belønning med henblik på forstærkning af adfærd. Målet er at forbedre social kompetence.

 

 

 

Kognitiv terapi:

Er en indsigtsgivende terapiform. Den kan indeholde elementer fra de andre, men primært har hovedvægten på udvikling af evnen til at tænke realistisk, rationelt og analyserende med henblik på at øge handlemuligheder og bedre oplevelsers emotionelle kvalitet.

 

Vi tillægger automatisk ting en betydning. Det skaber en tryghed som gør at ukendt kan udforskes. Hos normalt fungerende kan det ændre den oprindelige forståelse. Ved psykopatologi hindres denne proces. Betydninger dannes ud fra begrænsende, selvundertrykkende og handlingslammende indre billeder af den pågældende situationstype og lader sig vanskeligt ændre.

 

I terapien handler det om at fastlægge situationer, de tanker de medfører og finde alternative tanker og handlingsmuligheder. Beck er en af de mest kendte, og følgende begreber stammer fra ham.

 

Begreber

De centrale begreber omfatter personlighedsstruktur, men vægt på tænkningens udformning og terapeutiske teknikker.

 

Skema:

Er basale antagelser om personen selv, andre, fremtiden og forskellige begivenhedstyper. Det er subjektive konstruktioner, det er ikke bevidste overbevisninger der påvirker følelser, motivation og handlinger. De har en identitetsstiftende funktion. Forandring kan opleves som identitetstruende og man tilstræber ubevist at de opretholdes.

 

Automatiske tanker:

Opstår automatisk, de dannes gennem perception af en situation, og beror ofte på forvrængning af denne. Forvrængningen skaber overensstemmelse mellem situation og ens skema. Kun de udsnit af situationen som stemmer overens med de skemata registreres til videre forarbejdning. Indtryk der peger i andre retninger udelukkes fra bevidstheden.

 

Forskellige forvrængningsmåder:

  • Selektiv abstraktion (ud fra få udvalgte aspekter forstås hele situationen)
  • Overgeneralisering – disse to fører til en indskrænkning af mulighed for introspektion
  • Arbitrær slutning – der konkluderes tilfældigt ud fra enkelte tegn
  • Fejlattribuering
  • Personalisering – man er selv skyld
  • Katastrofetænkning
  • Diktomisering – sort hvid tænkning

 

Dette medfører en forringet bearbejdningsevne og øget sårbarhed i forhold til omverden. Tænkningen bliver dysfunktionel.

 

Terapeutiske teknikker:

Dysfunktionel tænkning søges bevidstgjort og forandret gennem en kognitiv proces.

Teknikker som anvendes til dette er:

 

Omstrukturering er det overordnede begreb som har til formål at bevidstgøre og ændre skemaer eller kognitive forvrængninger. Alle teknikker skal hjælpe med at finde alternative tanker:

  • Udvidelse af horisont – udvidelse af aspekter som erkendes
  • Afkatastrofere
  • Placere hændelser i en ny sammenhæng, afpersonalisere, eller ny ramme reframe

 

Adfærdsteknikker:

  • Udsætte sig for en farlig situation i det virkelige liv. Her bliver man bevidst om sin automatiske tænkning og får til opgave at mobiliserer alternativ tænkning
  • Der anvendes hjemmeopgaver som indeholder konfrontation som man søger at undgå. Hertil anvendes ofte skemaer som understøtter processen
  • Terapiens indsigter skal overføres til dagligdagen

 

Anvendelse og teori:

Udformning varierer i forhold til diagnose, problemstilling og patientens ressourcer. Kan anvendes til alt, i starten blev det kun brugt på angst og depression. Terapien afpasses patienten. Kan foretages individuelt eller i en gruppe.

 

Den enkelte session har en fast struktur. Patienten siger hvilke temaer denne ønsker at arbejde med. Terapeuten spørger om der har været yderligere belastende oplevelser. Disse sættes på dagsorden. Hjemmearbejdet gennemgås, og herefter tales om temaerne. Terapeuten støtter i at finder alternative tanker samt udfører nye hjemmeopgaver direkte relateret til temaet. Session afsluttes med spørgsmål og evaluering.

 

I denne metode er der en vis distance til den emotionelle tænkning. Metoden er eklektisk og rummer elementer fra indlæringsteori samt psykoanalytisk (egopsykologiske, Erikson) bidrag til forståelsen af personlighedsstruktur. Kellys begreb om personlig konstruktion genfindes også. skemabegrebet stammer fra Piagets teori om kognitive udviklingsfaser.

 

Hovedkendetegnet har altid været tænkning og rationalitet, men følelserne og lysten underkendes ikke. Der er flere forsøg på at integrere emotionaliteten.

 

Erikson:

Sætter personligheden ind en tværkulturel sammenhæng, hvor han forsøger at integrere både en biologisk, en social og en psykologisk synsvinkel. Egoet dannes som resultat af dets biologiske beredskab, det personlige livsforløb og den historiske sammenhæng hvori personen vokser op.

 

 

Kognitiv optræning:

Til forskel fra de øvrige retter denne sig imod tænkningens formelle elementer: koncentration, indlæring, hukommelse, begrebsdannelse, problemløsning mm. Gennem øvelser søges de kognitive funktioner forbedret. Det tilsigtes af funktionen forbedres og der sker en generalisering således at den sociale formåen forbedres. Primært anvendt ved hjerneskade. Bør altid kombineres med terapi.

 

De kognitive behandlingsformer – fællestræk:

Det anbefales at man skelner imellem:

  • Patologi = basal forstyrrelse f.eks. i centralnervesystemet
  • Symptom/forringet funktion som dækker over et psykisk fænomen
  • Manglende evner
  • Handicap (kan ikke opfylde krav indenfor samfundets rammer)

 

Kognitiv optræning retter sig imod patologi og symptom

Kognitiv terapi lægger vægten på symptom, men omfatter også manglende kompetence

Social færdighedstræning lægger hovedvægten her, men råder også bod på handicap

Psykoedukation tager udgangspunkt i manglende kompetence og handicap

 

Alle forholder sig til relationen mellem person og omverden, men med forskellig vægtning af de to poler. Det er karakteristisk for alle at:

  • De er problemorienterede, fokus er nutid og bedring (ikke fuldstændig helbredelse)
  • Samarbejde, bevidstgøre patienten
  • De er eklektiske, hypoteser anvendes
  • Kan udformes som behandlingsprogrammer hver for sig eller i kombination
  • De er fleksible og kan tilpasses miljøer

 

Forskelle fra psykoanalytiske teorier:

  • De er direkte og handlingsanvisende
  • Barndom søges ikke bearbejdet, fokus er faktuelle forhold, erindringer og viden fra tidligere problemer kan belyse nutidige forhold
  • Der undervises i diagnosen, det gør det ikke i psykodynamisk terapi
  • Modstand vil blive diskuteret åbent, da samarbejde er en forudsætning, begreber som modoverføring etc. anvendes ikke
  • Fortolkning er erstattet med fælles undersøgelse

 

Forskelle fra klassisk adfærdsterapi:

  • Interessen for P

 

Den eklektiske tilgang gør at de nemt kan kombineres med andre behandlingsmetoder.

 

Kognitiv miljøterapi:

På hospitaler eller institutioner.

 

Interpersonel teori som uddybning:

Relationen mellem terapeut og person er vigtig (selvom det for nogle ikke virker sådan). Interventioner farves af det interpersonelle felt imellem de to. De har kun effekt hvis der er tryghed i terapirummet. Ved at kombinere interventioner med interpersonel teori vil inter- og intrapsykiske processer bliver fremhævet.

 

Centrale synspunkter:

  • Interaktionen er central og har betydning for udviklingspotentiale
  • Må give rum for at person kan lære gennem oplevelse og eksperimenteren
  • Terapeuten skal skabe tryghed som muliggør dette
  • Mennesker har forskellig behov for styring, relationen afpasses dette
  • Den måde en person danner samspil i opvæksten vil have betydning for bearbejdning af oplevelser i den interpersonelle sammenhæng. Begreberne får på denne måde en ekstra dimension (skema, automatiske tanker etc.)

 

Den kognitive revolution

Baggrunden for den kognitive revolution i 70’erne og 80’erne er – du er hvad du tænker. Det var en reaktion på psykoanalysen som synes for forenklet. Hvad er det der styrer adfærd – energi (psykoanalysen) eller information?

 

Den måde man oplever sig selv på kan få indflydelse på helbredet.

 

Epsteins kognitive personlighedsmodel:

Understreger en førbevidst bearbejdning af information (førbevidst er tanker og handlinger man ikke umiddelbart er opmærksom på, men som man kan få adgang til ved træning).

 

Mennesker indser ikke at man aldrig reagerer direkte på en reaktion, men på sin fortolkning af denne. I virkeligheden vælger man sin reaktion. Det er altså ikke selve situationen som afgør hvordan vi reagerer. Ved at blive bevidst om førbevidste tanker kan man handle mere konstruktivt.

 

Kalder sin teori en kognitiv, oplevelsesorienteret selv teori og en personlig teori om virkeligheden. Den er forenelig med mange andre teorier. En begrænsning ved tidligere teorier er at de vælger en bestemt kilde som afgørende for adfærden, mens de undlader at anerkende de kilder andre peger på.

 

Epsteins almene behov (taget fra andre teoretikere)  

  1. Lystprincippet (Freud og adfærdspsykologi)
  2. Stabilitetsprincippet
  3. Behov for øget selvagtelse
  4. Bevare godt forhold til betydningsfulde andre (Bowlby)

En personlig teori om virkeligheden er påstande, som stammer fra de fire almene behov:

  1. I hvor høj grad man opfatter verden som velsindet vs. ondsindet
  2. Meningsfuld (forudsigelig, kontrollabel og retfærdig) vs. kaotisk
  3. Om selvet opfattes som værdifuld vs. det modsatte
  4. Om andre opfattes som kilde til glæde og støtte vs. utryghed og fortvivlelse

 

Søge lyst og undgå ulyst er den mest grundlæggende af alle. Den er medfødt og hænger sammen med de øvrige tre.

 

De vigtigste mentale funktioner sker på det førbevidste opmærksomhedsplan. Det er her vore følelser, adfærd og bevidste tankegang bliver påvirket. Han forkaster ikke teorien om det ubevidst eller beviste men mener ikke det er det væsentligste.

 

Psykiatribogen side 277 – 279   

Kognitiv terapi:

Aaron T. Beck har udviklet den kognitive terapi på grundlag af adfærdsterapi. Det er en korttidsterapi med hovedvægt på kognitiv intellektuel information. Adfærd og følelser bestemmes af den måde hvorpå vi begrebsmæssigt strukturerer vores hverdag på.

 

Kognitiv viden baseres på antagelser, skemaer. De udvikles fra tidlige oplevelser og erfaringer. Der er ofte negativ tænkning omkring person selv, den ydre verden og fremtiden. Ved dep. ses:

 

  • Overgeneralisering (en er imod mig, eller er imod mig)
  • Dikotom tænkning (sort hvid)
  • Selektiv abstraktion (man fokuserer på negative forhold)
  • Arbitrært ræsonnement (den værst mulige tolkning)
  • Katastrofetænkning
  • Personalisering
  • Minimering (alt positivt minimeres – det var bare held)

 

Antagelser reformuleres realistisk. Der er hjemmeopgaver, beskrevet på et skema etc.

Terapeuten udspørger om mulige årsager til tænkningen. Svar vil afsløre de negative strukturer. De søger reformuleret. Eksempler kan være:

  • Diskutere manglende logik
  • Den inkonsekvente ved at tænke sort hvidt, nuancer bringes ind
  • Alternative tanker oplæres
  • Hjælpe klienten til at finde alternative tanker, lade denne formulere dem selv
  • Hjælpe til at se de negative konsekvenser
  • Rollespil

 

Styrken er at det er korttidsterapi og det er nemmere at motivere patienten herfor.

 

 

 

 

 

Personal Power

Tak til Tony Robbins, Personal Power, for inspiration til denne artikel.

Kvaliteten af dit liv afhænger af, hvordan du styre din indre dialog. Det er ikke hvad der sker dig, der er afgørende.  Det er hvordan du integrerer begivenhederne i dit liv – der er afgørende.

Hvordan du tænker og taler til dig selv er ret afgørende for, hvordan dit liv vil blive. Hvor meget medgang og succes du vil opleve. Hvilke relationer du får. Hvilket arbejde du får succes med, og hvor gode rammer du skaber for dig selv og din familien.

Hvis du vil ændre noget i dit liv, så er det ikke dit arbejde, din chef eller din parter du skal starte med.  Det er dig selv.  Hvis noget skal blive bedre, så start med at gøre dig selv bedre.

Der findes ikke fejl, kun erfaringer.
Du lærer fra hver erfaring du får.
Så tag action, skab forandringer
og få nye erfaringer til at forbedre dit liv 

Du er ansvarlig for dit liv. Alt hvad der sker er en konsekvens af dine tanker, følelser og valg.

7 trin til PERSONAL POWER

  1. Passion

Hvad får dig op af sengen om morgen og får dig i virkelig begejstret.
Det skal være en passion og en urokkelig tro på at den fremtid du ønsker ligger på din vej.

  1. Energi

Du får energi fra motion, kost og et roligt sind.

  1. Evner

Evnen til at beskrive præcis hvad du vil have. Evnen se præcis hvad andre har brug, og hvordan for og opfylde det. Din evnen til at kontrollerer og manipulerer dine egne tanker.

  1. Modellering

Find ud af hvad der gør for at andre får succes. Du kan duplikerer ethvert menneske, der gør noget ekstraordinært. Lær at gøre som de gør – lad som om du allerede er i mål. ”Fake it till you make it”.

  1. Værdier

Du skal være klar over hvad dine prioriterer er i livet.  Dine værdier skal arbejde samme og støtte dig i at nå dine drømme. Dine værdier må ikke modarbejde eller endnu være direkte saboterer dine drømme.

Du skal altid handle ud fra det, som du føler der er sandt. Din integritet. Dine værdier!

  1. Overbevisninger

Samle på succeser, der først virker umulige for dig. Det giver dig kraften til at skabe endnu mere power til at skabe de resultater du ønsker. Noter dem gerne ned på en note i den telefon. Så er den altid lige ved hånden, og kan hente energi ved at læse og minde dine succes.

Tro på at det du drømmer om, at det er muligt for dig

  1. Strategi

Det er ofte ikke intelligent, talent eller noget andet der giver dem succes.  Det er evnen til at skride til handling, der er den væsentligste årsag til at få succes. Det skal du have en strategi og en plan for, at du tager den action der skal til, for du skaber det du drømmer om.

  • Du skal tage action altid – indtil du får succes.
  • Succes handler om hvor meget action du kan tage.

Du skal første committe dig til noget der virker usandsynligt. Gerne til mennesker, der hænger dig op til det.  Gør som dem, der allerede får de resultater du ønsker.

Hvis frygt eller noget andet holder dig tilbage, så:

Fake it, til you make it! 

Hvad er selvhypnose – lær selvhypnose

Hvad er selvhypnose?

At hypnotisere sig selv er det letteste og mest naturlige i verden, og du gør det allerede.

Selvhypnose sker spontant, når du falder i staver, dagdrømmer, falder ind i dig selv og bare lader tankerne flyde. Hjernen har brug for at komme ned i svingninger, og derfor er alle i denne tilstand mange gange i løbet af dagen.

Selvhypnose bruges for at afhjælpe rigtig mange problemstillinger, for eksempel til smertelindring, til at opnå positiv tankegang, indre ro, afstresning, mindre angst, bedre selvværd, til at falde i søvn osv.

Du kan også bruge selvhypnose til at afhjælpe rigtig mange problemstillinger, for eksempel i forbindelse med angst, depression og stress. Ved at skifte fokus med selvhypnose kan du ændre dit humør, følelser, oplevelser og opførsel.

I disse år bliver der udført megen psykologisk forskning i at kombinere kognitiv terapi og hypnose. Interessen skyldes blandt andet, at man nu ved, at hjernen kan ændre og udvikle sig ved, at tankegangen ændres. Det sker lettere og mere effektivt i terapi med hypnose, fordi man her får fat i det ubevidste. Desuden frigives hormonet oxytocin under hypnose. Det gør oplevelsen yderst behagelig og alene ved at benytte selvhypnose regelmæssigt, vil du opleve at du får det bedre på mange måder.

Denne selvhypnose, som du kan lærer her, kan praktiseres midt under dagligdags begivenheder, så ingen ekstra tid er nødvendig. Og fordi metoden udføres under almindelige daglige opgaver, så opstår gentagelse naturligt. Det kræver ingen tilstand af afslapning eller trance af nogen art. Endvidere udnyttes symbolske og relevant billedmateriale i hverdagen

 

Hvad er selv-suggestion

Når du tænke på en glad erindring, så vil din underbevidsthed instruerer din krop i at gengive den fysiologiske tilstand er forbundet med lykke, herunder udskillelse af feel-good hormoner kaldet endorfiner.

Suggestioner er således de forslag / kommandoer du giver din underbevidsthed. I selvhypnose kan du bevidst arbejde med at designe forslag/kommandoer til din underbevidsthed der vil frembringe gode forandringer og udvikling i livet.

Det underbevidste sind diskriminerer ikke mellem gode eller dårlige suggestioner. I en vis forstand, er det lidt ligesom en computer. Uanset hvilket program du sætter på, så kører computeren det uden at vide om det er godt eller skidt.

Suggestioner kan potentielt have en kæmpe indflydelse på dine følelser, sind og krop. Vi udsætter os selv regelmæssigt for selv-suggestion om, hvem og hvad vi er og hvad vi tror om os selv.

Den interne dialogen er hvor vi fortæller os selv om, hvad vi mener om vores liv, vores værdier, og hvordan vi agte os selv.

Denne Selv-snak er hovedsagelig synonymt med selv-suggestion, og har en enorm indflydelse på, hvordan vi føler om ting, hvordan vi fortolker begivenheder, og ander menneskers adfærd.

Forholdet mellem traditionel selvhypnose og denne selvhypnose er, at begge udnytte kraften i suggestions og metafor til at kommunikere med den indre sind for at fremkalde dyb ændring.

Metoden i denne selvhypnose er anderledes, fordi det kræver …

• Ingen ekstra tid afsat til selvhypnose
• ingen tilstand eller trance af nogen art
• Ingen visualisering evne

 

Kraften i symbolske selv-suggestioner

Begynd at bruge metaforer for dine daglige aktiviteter til at kommunikere selv-suggestion til din indre sind, som kan føre dig til et gladere, sundere liv.

En selv-suggestion er en idé, det er designet til at fremkalde eller påvirke:

  • Et svar i tanke eller adfærd.
  • Den magt forslag spiller i de valg, vi træffer
  • Og livskvalitet, vi producerer for os selv.

 

Mental hygiejne

Man kan desværre også helt ubevidst komme til at hypnotisere sig selv negativt, det kender vi alle. Negativ selvhypnose virker lige så effektivt som positiv selvhypnose. En depressiv, angstfuld tankegang er både destruktiv og farlig både for en selv og for ens omgivelser. Vi mennesker kan virkelig gøre det dårligt for os selv ved at gøre vores tankegang mere ængstelig, pessimistisk, dyster og derved få det rigtigt dårligt og gøre os selv mere syge. Derved kommer man desværre også til at lave dårlig stemning for andre, for dårligt humør smitter også.

Når du praktiserer positiv selv-suggestion, så svare det til at spise super-foods for dit mentale liv. Arbejdet med mental hygiejne giver os også mulighed for at vælge, hvordan vi vil fortolke verden omkring os: hvordan vi reagerer på livet, i stedet for blot at reagerer med vores instinkter. Derudover kan det faktisk bruges til at skabe nye mønstrer for tanke og adfærd, der kan føre os til bedre mental og fysisk sundhed og endda føre os mod større succes i vores relationer, karriere og åndelige stræben.

En selv-suggestion skal være designet til at understøtte personlige mål, følelsesmæssige trivsel.

 

Nøglen til effektiv selv-suggestion og selvhypnose

Grundlaget for succes med enhver form for selv-suggestion har at gøre med ordentlig kommunikation med det ubevidste. Billeder fungere som stærke selv-suggestion til det underbevidste. For mange mennesker er suggestioner i billedsprog langt stærkere end abstrakte ord eller begreber. Billeder, fotos og symboler er en slags super kommunikation til underbevidstheden.

Den ideelle selv-suggestion metode indeholder

– Hyppig gentagelse
– Stærke og positive følelser
– Udnyttelse af relevante billeder og metaforer
– At du tror på styrken i selv-suggestion

 

Eksempel på selvhypnose og selv-suggestion

Jeg tager dagligt et brusebad, og at give mig dette forslag, “Jeg renser mig for alle negative tanker og følelser. “Vandet skyllede ind over min krop, og jeg forestiller mig at vandet rense mit sind, og sender al frygt, vrede, sorg, jalousi og grådighed ned i afløbet.

Denne multi sanssning er en besked til det underbevidste om at stoppe alle negative og stressende tanker. Dette ”program” er nu lagt ind i underbevidstheden og kører resten af dagen. Den bedste effekt begynder at vise sig, efter en periode på måske 7 dage.

 

Find muligheder for selvhypnose i dagligdagens opgaver

Der forekommende metaforer, der findes i dagligdags opgave, og kombinere dem med selv-suggestion er det en fremragende metode til selvhypnose uden at gå ind i en trance.

Der er potentielt livsændrende symbolik i stort set enhver aktivitet i dagligdagen. Om det er gå over vejen, åbne en dør, gå rund om et hjørne, gøre rent, tage bad, lave mad, løbe en tur, køre til karbede, drikke en kop kaffe, rejse sig….

Alt, hvad vi gør, har dyb betydning for os, når vi anerkender dets symbolsk værdi.

Invester i dine dagline aktiviteter med entusiasme og iver. Du kommunikere en kraftfuld, levende, bevægelige suggestion til din underbevidsthed, der vil helt sikkert ændre dit liv på gavnlige måder! Tillad naturlige følelser af tilfredshed og forventning at komme til overfladen i dit sind og krop. Mest af alt, lad dig have sjov med den aktivitet, du har valgt nu, og vær bevidst om hvad det vil gøre for dig.

Det er bare et spørgsmål om finde ud af den symbolske værdi af en aktivitet, der matcher det til en intention til personlig forbedring, og komponere en sætning til at ledsage det.

  •  “bliver bedre og bedre for hvert skridt”
  • “Bliver mere afslappet for hver indånding”
  • ”Jeg blomstrer op, når solen skinner på mig”
  • ”Jeg bliver fuldt af glæde når jeg ser den grønne natur”
  • ”Vandes renser og skyller bekymringerne af mig”

Hver af disse eksempler illustrerer anvendelsen af metafor. Når nogen siger, at de hører “mulighed banker, vi ved, at de taler metaforisk og vi ved præcis, hvad de mener. Ikke kun intellektuelle idéer, men følelsesmæssig information formidles i metaforer og symboler.

 

Lav din egen selvhypnose og suggestioner

Det er nødvendigt at være konsekvent og vedholdes, for at få budskabet til at sætte sig fast i underbevidstheden, og det tager nogle dage før du begynder at mærke en virkning. De fleste kan mærke en forbedring i den ønskede retning i løbet af en uge. De fleste føler, at de er i mål med at ændre en dårlig vane eller uhensigtsmæssig tankemønster i løbet af 1-3 måneder.

1. Vælg en aktivitet, du skal udfører med en vis regelmæssighed.
Jo oftere du gør det på en given dag eller uge, jo bedre.

2. Reflektere over og identificere de grundlæggende symboler og metaforer i aktiviteten.
Bare tænke på aktiviteten, hvilke associationer får du, og derefter overveje, om disse associationer kan hjælpe dig med den udvikling du ønsker.

3. Formuler en gavnlig selv-suggestion til at ledsage aktiviteten. Brug de symboler og associationer, du har fundet med den aktivitet, og formuler så enkle og direkte forslag vedrørende den udvikling du ønsker. Gør de forslag korte og opløftende

 

Lad selvhypnosen virke

Det er nyttigt under og efter hver syv-dages program til at reflektere over hvilke ændringer der har fundet sted. Du ønsker måske at tage notater om enhver ændringer eller fremskridt, du har bemærket, hvad enten stor eller lille. En dagbog over selvhypnoseprogrammer du får formuleret og hvor ofte du kører dem vil være nyttigt. Noter også din udvikling. Hvis dit stress niveau er på 9 (på en 10 skala). Så mærk efter i gen efter 7 dage, 14 dage, 21 dage og 30 dage. Så er du måske kommet din stress til livs og kan fokuserer på at skabe nye selvhypnoseprogrammer der udvikler og opbygger dig.

Hvad er forelskelse

Forelskelse er en af de stærkeste følelser mennesket kender. Den er så stærk, at den nedsætter vigtige hjernefunktioner, som f.eks. vores evne til at analysere og træffe beslutninger.

Evolutionen har udviklet mennesket til at blive blind og døv og at opleve en berusende lykkefølelse, når vi er forelskede. – og det eneste vi kan tænker på i forelskelsen er sex. Jo mere desto bedre. Det er der også en evolutionær grund til, for hvis samlejet kulminerer i orgasme, bliver hjernen oversvømmet med en særlig slags hormoner kaldet endofiner.

Forelskelsen gør at hjernen bliver oversvømmet med hormoner der påvirker vores personlighed. Derfor er en forelskelse måske ikke det bedste grundlag for, at vælge en partner for livet, og måske er det derfor, at vi har det så svært med kærligheden.

Forelskelse kemi

Forelskelsen er ikke magi – den er ren kemi. Forelskelse er en biologisk betinget hormonel reaktion, hvis formål er at rydde forhindringer af vejen, at skabe forudsætningerne for at mennesker knytter sig til hinanden og danner par.

Det er kemiske processer, der giver os oplevelsen af at være forelskede, foregår i hjernen. Serotonin falder til et niveau som hos patienter med tvangstanker. Der er derfor stor sandhed i det vi siger i spøg: at en forelskelse er en tilstand af midlertidige sindssyge.

Man kan ikke tale om forelskelse uden at snakke om belønningscentrene i hjernen – de giver os et skud dopamin, der i tilstrækkeligt høje doser udløser en glædesrus i os. Stoffet gør os opstemte, lykkelige og glade, og følelserne er så dejlige, at vi bliver afhængige af den, på samme måde som junkier bliver det af deres stof.

Forelskelses-tilstanden får manden til at producere mindre testosteron, mens kvinden producerer mere. På en vis måde kommer mænd til mere at ligne kvinder, og kvinder til at ligne mænd. Det er som om, Naturen ønsker at udligne forskellene imellem mand og kvinde, fordi det vigtige er at overleve og parre sig

    • Testosteron stiger hos kvinder – de får mere sexlyst
    • Testosteron falder hos mænd – de bliver mere blide og overbærende.

Hvad udløser forelskelse

Der er mennesker, som i årevis søger efter den eneste ene. De længes efter kærlighed, men når de så møder en, er der altid det ene eller andet i vejen. Vedkommende er enten for gammel eller ung, tyk eller tynd. Det virkelige problem ligger dog et helt andet sted. De er for tilfredse med deres liv.

“En forelskelse gør dig både blind og døv.
At leve sammen – vil åbne dine øjne og ører.
Også fordi at du derved får en god mulighed
for at se langt dybere ind i en andens sjæl,
end du nogensinde vil kende din egen.”

Vi kan ikke selv bestemme, hvem vi vil forelske os i. Følelserne opstår i nogle centre i den primitive del af vores hjerne, og dem har vi ingen indflydelse på,

Forelskelse kan dog udløses under bestemte forhold som du kan iscenesætte.
– I udveksle dybe personlige tanker
– I holder lang øjenkontakt
– I udsættes for et højt stress niveau – f.eks hvis man er i nye lande eller ukendte situationer.

Hvordan Ved Du, At Du Er Forelsket? Klassiske Tegn på Forelskelse

Forelskelse er en af livets mest intense og mindeværdige oplevelser. Det er en følelse, der får dig til at se verden gennem en ny linse, fyldt med glæde og forventning. Men hvordan ved man, at det man føler, faktisk er forelskelse? Her er nogle klassiske tegn, som mange mennesker oplever, når de falder for nogen.

1. Konstante Tanker Om Personen
Et af de mest fortællende tegn på forelskelse er, at personen konstant fylder dine tanker. Uanset hvad du laver, finder dine tanker en vej tilbage til denne særlige person. Du kan tænke på deres smil, deres latter, eller bare måden de siger dit navn på.

2. Ønsket Om At Tilbringe Tid Sammen
Når du er forelsket, ser du frem til hver mulighed for at være sammen med personen. Hver afsked kan føles lidt for lang, og du tæller minutterne, indtil I kan være sammen igen.

3. Følelsesmæssig Forbindelse
Forelskelse handler ikke kun om fysisk tiltrækning; det handler også om at føle en dyb følelsesmæssig forbindelse. Du bekymrer dig om deres velbefindende og er interesseret i deres tanker, følelser og oplevelser.

4. Fysisk Tiltrækning
Naturligvis spiller fysisk tiltrækning en stor rolle i forelskelse. Du kan føle dig draget mod personen og ønske fysisk nærhed – lige fra at holde i hånd til mere intime udtryk for kærlighed.

5. Nervøsitet og Sommerfugle
Mange oplever nervøsitet eller en følelse af ‘sommerfugle’ i maven, når de er i nærheden af personen, de er forelsket i. Det er en blanding af spænding, nervøsitet og ren og skær glæde.

6. Øget Energi og Glæde
Forelskelse kan få dig til at føle dig mere energisk og i bedre humør generelt. Verden synes lysere, og selv de mest trivielle opgaver kan virke sjovere.

7. Viljen Til At Gå På Kompromis
Forelskelse får ofte folk til at være mere åbne for kompromis. Du finder dig selv villig til at gøre ting, du normalt ikke ville, bare for at gøre den anden person glad.

8. Følelse Af Eufori
Til sidst, men ikke mindst, kan forelskelse føre til en følelse af eufori. Dette intense glædesudbrud, som ofte ledsager forelskelse, er uforglemmeligt og en af de største glæder ved at være menneske.

Forelskelse sindssyge

Det center i hjernen vi bruger til at tænke kritisk med bliver mindre dømmende og mindre kritiske. Vi ser vores partner meget mere attraktive end andre gør, vi kan ikke se de potentielle konflikter der vil være i et forhold med en person med andre værdier, holdninger og livsstil. Det er som om, at vi bliver binde. Den form for blindhed og kærlighed koblet sammen kan også iagttages hos møder, der ikke kan se fejl ved deres egne børn, men alle andre børn er uopdragende.

Både de forelskede og de neurotiske er besat af »tvangstanker« og har svært ved at se nøgternt på omverdenen, herunder den udkårnes egenskaber. De positive illusioner hjælper os til at holde hinanden ud i længden. Det er evolutionen, der har udviklet denne mekanisme, der sikre god forplantning og artens overlevelse.

Kan man stoppe en forelskelse

Det er forskerne uenige om, for det er et meget kraftigt hjernesystem der styre forelskelsen. Hvis elskende bliver adskilt og ikke kan se hinanden, så kan der måles en stigning i de stress hormoner, der udskilles i kroppen.
Det kan udvikle sig til en hel besættelse. Forelskelse er nok et af vores mest dyriske instinkter. Det kan få mennesker til at ødelægge en veletableret tilværelse og i blinde vælge en ny partner på trods at vores største og mest rodfæstende overbevisninger. – forelskelse gør så og sige en midlertidig sindssyg.

Hjælp hjernen til at undgå stress

Det er hjernen, der hjælper os med at tage sunde valg.  En sund hjerne giver os evnen til at planlægge at gøre ting, som gøre os lykkeligere og sundere, f.eks. motionerer og spiser du sundt, så kan det betyde 14 år længere liv. Men et moderne liv slider rigtig meget på hjernen. Læs her, hvordan du undgår stress og holder din hjerne sund, får mere viljestyrke og gælde ind i hverdagen.

Stress skader hjernen

Noget af det, som vores hjerner i dag er rigtig udfordret af, er alt den stress, som et moderne liv giver. Arbejdet kræver, at vi skal kunne holde mange bolde i luften, multitaske og håndtere mange forstyrrelser. Det er en udfordring for vores hjerne, som ikke har ændret sig siden stenalder menneske der levede på savannen.

Alle de mange krav, opgaver og forventninger til sig selv, familie og arbejde giver emotionelt stress. Begge former for stress kan være sundt i korte perioder. Men hvis hjernen udsættes for stress i for lang tid, så begynder det at gå ud over vores evne til at træffe sunde valg.

Oplever du stress, skal du derfor være meget opmærksom op, at du anerkende din stress og tage ansvar for den. Her er nogle ting du kan gøre for at beskytte hjernen, når du føler dig stressende.

– snak det ud af hovedet.
– skriv de stressende tanker ned.
– praktiser taknemlighedsøvelser
– motioner
– discipliner din hjerne til at tænke positive tanker
– spis balanceret kost
– praktiser viljestyrke
– drik grøn te
– Tag en time-out fra de ting der giver stress

Oplev mere glæde i din hverdag

Find naturlige kilder glæder. Teknologi der aktiverer glædecenteret i hjerne for meget gør, at vi over tid mister vores følsomhed overfor glæde. Hjerne oplever glæde som stoffet dopamin, der frigives i hjerne. Som ethvert andet stof, så kan det føre til et misbrug, og der skal mere og mere til, for at opleve samme glæde. Derfor opstår afhængighed af tv, computer, sociale medier, og mobiltelefoner. Denne afhængighed fjerner vores evne til at føle glæde i naturlige former. Eks. Møde nye mennesker, gode samtaler, fælles oplevelser med vores partner. For at beskyte vores hjerne med at nedslide vores glædes center, så er det vigtigt, at vi begrænser vore forbrug af kunstige stimuli, som teknologien tilbyder.

Forbruget af Facebook eller computerspil prioriteres over parforholdet, fordi glædescenteret kræver mere og mere stimuli, før hjernen frigiver dopamin. Ting der tidligere gav glæde, vil i et misbrug ikke længere være tilstrækkelig.

Træn din viljestyrke

Viljestyrke er noget der skal trænes ligesom enhver anden muskel. Hvis du giver efter, så bliver din viljestyrke svagere. Hvis du gennemføre en beslutning på din viljestyrke – så bliver den stærkere. Dette sker hver gang du skal buge din viljestyrke. Derfor kan viljestyrke trænes, ligeså vel som muskler kan trænes.

Eks. vær opmærksom på at træne din viljestyrke hver dag. Eks. Gå en bestemt tur uanset vejret, eller lav en workout der også styrker kroppen.

Her er hvad du kan gøre for at få en sund og velfungerende hjerne.

Godt
– Meditation, disciplinering af sindet til at tænke positivt
– Sundt familieliv – mere sex.
– Varieret kost. Vitamin og mineraler. 9 måltider om dagen. Fiskeolie
– Motion, det er ungdommens kilde.
– Mindst 7 timers god søvn.
– Slappe af og reducer stress og bekymring. Praktiser taknemlighed.
– Skrive dagbog

Dårligt
– bekymring, kronisk stres
– sukker trang
– alkohol og rygning
– hjernerystelse
– stoffer og medicin
– fedme – giver ophobning af giftstoffer.
– dårligt blodomløb
– Kaffe og nikotin
– for lidt søvn
– for meget tv og computer
– for lidt vand
– for lidt motion
– negativ tankegang.
– emotionel stress

Læs mere i bogen: Change your brain, change your body – Daniel G Amen

Hvad er Bevidsthed

Selvet er bevidsthed. Bevidsthed om dig. Det er at tænke tanken: ”Der sagde jeg noget godt, der lavede jeg en fejl. ” Selvet kan observere sig selv, være tilstede og løbende evaluere og erkende sig selv.

Balance

Det er nødvendigt, at vi brænder for arbejdslivet – men samtidig må vi heller ikke brænde op. I det moderne arbejdsliv bliver stress et stadig større problem, som vi skal forholde os til, så vi kan bevarer vores engagement, uden at vi bryder sammen. Vi skal med selvet finde balancen med vores professionelle og private liv.

Perception

Selvet har også en fantastisk evne til at farve virkeligheden, så den er i overensstemmelse med vores forventninger og tro om tingene. Vores indstilling til dagen og arbejdsopgaverne har det med, at blive selvopfyldende profetier. Forventer du en god dag med spændende opgaver – så er det som oftest også det, der kommer til at fylde din dag.

Fokusering

Enhver situation kan tolkes på flere måder. Glasset kan være både halv fuld og halv tomt. Begge dele er lige sandt, men hvilken sandhed du bekender dig til, det afhænger af det fokus du vælger. Ved mange gentagelser bliver dette valg automatisk og uden bevidsthed.  Alle situationer vil synes enten positive eller negative. Selvet har altid et valg om fokus. Med bevidstheden kan dette valg af fokus trænes og ændres til at være mere konstruktivt.