Tag: vision

Tag springet og bliv iværksætter

Hvad hvis jeg fortalte dig, at der kun er et salg, der forhindrer dig i at blive succesfuld iværksætter? Ja. Ikke to, ti, hundrede eller tusinde salg. Blot én salg mellem dig og det største mål i dit liv.

Det er ikke en joke. Kun dette ene salg kan give dig den succes du drømmer om. Desværre, for mange mennesker, det er den vanskeligste salg af deres liv. Det handler om at sælge sig selv til dig selv.

Sådan oplevede jeg det, da jeg tog springet. Jeg gik med ideen i flere måneder og den voksede bare som en knude i maven. Turde jeg forlade et godt job med gode kollegaer og god løn til fordel for en usikker fremtid.

Jeg brugte lang tid på at samle alle de data jeg kunne for at overbevis mig selv om, at mit projekt ville lykkes. Jeg tale med venner og familie, der måske mente, at det sikreste ville være et fast job. Så ved man hvad man har, og kan forvente…

Men det var måske problemet, for jeg følte at jeg lå i en koma. Den ene dag tog den anden, og det hele virkede gråt og ligegyldigt.

Drømmen om at blive iværksætter har hele tiden været en del af mit liv. Men dette projekt viste jeg at det var en af de chancer, der var sjældne – men turde jeg tage springet og risikerer alt det jeg havde arbejder for at opnå i min karriere.

Det handler med andre ord om, at sælge ideen til mig selv så godt, at jeg troede på den 100%.

At tro på dig selv i er afgørende for at blive en succesfuld iværksætter.

Hvis du ikke tror nok på dig selv?

Hvis du ikke tror nok på dig selv, så er det sandsynligt, at du aldrig vil nå dine mål. Det er sandsynligt, at du vil mangle motivationen nødvendigt for at yde det der skal til, og tålmodigheden til at vente på, at du når dine mål.

Tænk over det. Hvis du ikke tror du kan opnå det, hvorfor skulle du selv prøve?
Jeg tror på, at enhver vanskelig situation i dit liv kan gøre dig stærkere.  Du kan se det som en mulighed for at dyrke din modstandskraft. Det handler kun om din opfattelse.

Enhver forhindring du møder i dit projekt er et mulighed for udvikling, både af dig selv og dit projekt.

Vidste du at det er vigtigt at tælle alle de små succeser. I startopfasen er der ingen ting der fungerer. Du vil mødes masser af modstand og problemer for at dit produkt er salgsbart, forretningsprocesserne er på plads, og du har lært at sælge dit produkt. Der er rigtig mange udfordringer i de tidlige faser af dit projekt, der kan få dig ned med nakken.

Jeg fik et citat, som jeg har mindet mig selv om mange gange.

”Du skal genopfinde din virksomhed 7 gange før du har den rigtig på plads”

Det har jeg også måtte erkende at det er meget sandt. Man kan nemt ende i den fælde at se det som nederlag, hver gang man må tilbage og genoverveje projektet. Jeg brugte meget mental energi på at kontrollerer mine tanker i retning af at nu er jeg et skridt tætter på. I dag er jeg meget bedre til at håndterer den slags udfordringer, og faktisk værdsætter jeg hver gang kunderne fortæller mig om deres problem eller frustration, for det er her jeg udvikler mit projekt.

Jeg er også meget taknemlig for den vejledning min Mentor har give mig undervejs.

”Tålmodighed Brian, det skal nok komme – bare du holder humøret højt”

Med humøret menes også troen på projekt, som man skal være opmærksom på at holde oppe. Så hvordan skaber man tillid til det projekt man er i gang med?

Jobbet som Iværksætter er det mest udfordrende job du kan få

Hvis du kun har fokus på dine store milepæle eller den første million i bogen – så knækker du. For der er intet der går som du drømmer om, når du endelig kaster dig ud i projektet.

Medierne er fulde af historierne om iværksætteren, der kastede sig ude i en god ide, og solgte den nogle år senere for rigtig mange penge. Det er den gode historie, men de har også været ved at give op over alle de problemer og frustrationer de har mødt undervejs. Men de holdt ud. De fandt en vej og ydede en indsats for at nå det resultat de har i dag.

Jo flere begivenheder du tæller som succeser, jo højere bliver din tillid til projektet.

Med andre ord, er du som iværksætter du nødt til at tælle alle dine succeser for at holde dig selv oppe. Jeg har skrevet dagbog over alle mine succes undervejs, og nu opfordrer jeg også mit team til at dele alle de små succeser de oplever i dagligdagen.

Den gode nyhed er, at det er ligegyldigt hvor stor eller lille disse succeser er. Alt tæller, hvis du beslutter dig for det. Så vær meget opmærksom for hvor du sætter barren for succes, når du starter som iværksætter.

Iværksætteri er meget mere en disciplin om at holde din selvtillid og tålmodighed oppe end du tror…

En måde at holde selvtilliden oppe er at kigge på din fortid. Din fortid kan vise dig, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde. Havde du mere succes med mindre risiko og en langsommere udvikling? Eller var det bedre for dig at tage større risici, og presse dig til at yde max.? Find den bedste pasform for dig.

Det næste skridt er at gøre dig selv mere komfortabel med den risiko det er at være iværksætter. Og, ikke nok med det. Du bør hele tiden presse dig selv uden for din komfortzone.

Du får ikke succes inden for din komfortzone.

Du er nødt til at gøre noget der føles ubehageligt – enten at ringe 100 virksomheder igennem for at gå din første kunde eller dele 100 visitkort ud på messer for at komme i kontakt med din kundebase.

Ved hele tiden at træde lidt uden for din komfortzone, så øges din modstandskraft. Bare husk, at for nogle mennesker, så er små skridt bedre. Så, ikke presse dig selv for meget, i hvert fald ikke i begyndelsen. For det slider på dig, hvis du ikke får succeser nok.

Men sørg for regelmæssigt øge presset.

Det er ligesom træning i et fitnesscenter. Hvis du ønsker at dyrke dine muskler, du er nødt til at udfordre dem. Du er nødt til at øge belastningen, efterfulgt af en periode til restitution. Ellers vil din træning gå i stå. Det samme gælder for din komfort zone, og mulighed for at udvikle din virksomhed. Når du udsætter dig selv for nye udfordringer, og overvinder dem, så vil din komfort zone ekspandere.  Derfor er du nødt til konstant at skubbe grænserne for, hvad der føles ubehageligt.

Med dit ego på arbejde

Et sund ego kan skubbe dig fremad. Der er brændstof til din vækst og fremgang. Egoet minde dig om, at du er i stand til at opnå mere. Når du opnå et mål, det er din ego hvad nudges dig at gå til det næste niveau. Lad os sige, du har gang i din virksomhed, og du nu kan leve af den. Det er dit ego, der fortæller dig, at det ikke er nok. Du skal videre.

Der er større muligheder for dig – og du har evnerne til at realiserer dem.

Et sundt ego vil også fortælle dig, når du skal ændre retningen i dit liv eller dine mål. Det kan hjælpe dig til at indse, at nogle mål ikke er værd at forfølge. Selv om det var dem, der fik dig i gang som iværksætter, så er det måske nogle andre ting der driver dig, når du er i gang. Ikke alle mål er gode og ikke alle mål er nødvendige. Et sund ego vil hjælpe dig med at finde ud af hvad der er værd at bruge tid og energi på.

Et sundt ego betyder også, at du tror på dig selv, og du er ikke bange for udfordringer. Du ved, at hver eneste udfordring er en mulighed for at teste dine færdigheder og at lære.

Du kan ikke tabe…

 

Spirituel ledelse og meningsfulde tilfældigheder

Vi er på vej ind i en holistisk æra, hvor det rationelle, emotionelle og spirituelle gradvist finder sammen i virksomheder og møder hinanden mellem medarbejderer. Ledere og medarbejderer søger en mening med livet men også med jobbet. Sprirtuel ledeelse handler om at finde mening og  bygger på indre og ydre oplevelser i en søgen efter mening og lykke.

Synkronitet er noget vi kender fra den Østlige spirituelle tradition. Synkronitet, er når der sker sker noget i den fysiske verden, som giver mening i forhold til den indre verden. At der i den fysiske verden viser dig et svar på et problem,, som du går med i tankerne.

Eks, hvis du drømmer om at starte eget firma, og du har en god ide, men mangler pengene til at starte firmaet op. Så møder du helt tilfældig en millionær, der synes at det er verdens bedste ide du har fået og tilbyder at investere i dit firma.

Den slags lykketræf har vi det med at tilskrive tilfældigheder, og fordi vi ikke kan regne med dem, så er det ikke noget, som vi tillægger nogen værdi. Men i den spirituelle verden er alt forbundet, og når den slags lykketræf sker, så er det universet, der hvisker til dig, og viser dig vejen.

I den vestlige verden tillægger vi egoet meget værdi. Vi skal være målrettede og kæmpe for at nå vores mål. I østen er de meget mere fokuseret på ånden, og tillægger begivenheder med høj synkronitet meget mere værdi, for så er det selve universets mening, at det skal ske. Derfor er det i østen meget mere prisværdigt, at tingene skal komme til dig. Hvis du skal kæmpe for det, så er det ikke meningen, at det skal ske. Det du har brug for skal komme til dig let og ubesværet, men det betyder dog ikke, at vi ikke skal være udfordret. Det er også meningen….

Eks. Hvis du i dit firma har svært ved at få solgt dit produkt, fordi du ikke har det rigtige netværk. Så en dag opsøger en sælger dig og vil gerne arbejde for dig, fordi han er helt vild med dit produktet og alle han kender og snakker med, de er også vilde med produktet. I Østen vil man betragte den slags begivenheder som meget meningsfulde og tillægger dem stor værdi. I den vestlige verden er det måske noget vi mere vil tilskrive held.

Men jo mere vi fokuserer på det, jo mere vil der komme af det. Jo mere vil vi kunne se den mening, der ligger lige under overfladen. Eks. De udfordringer du havde med små kunder i starten var nødvendige for at virksomheden kunne udvikle sig for at kunne servicerer de stor kunder, der kom længere hen af vejen.

Den vestlige verden blev også introduceret for Synkronitet i 1930’erne af psykologen Carl Jung, selv om det ikke er det arbejde han er mest kendt for. Alligevel er det noget at det arbejde der havde størst betydning for ham. Det var en af årsagerne til, at han og Freud udviklede den vestlige psykologi i hver sin retning.

Jung mente synkronitet var vigtigt for individets meningsdannelse. At der er en relation mellem indre tilstande og ydre begivenheder. Endvidere betyder det, at den meningsdannelse ikke kan tilskrives tilfældigheder. Derfor må der være en forbindelse mellem psyken og den fysiske verden. Jung konkludered, at psyken derfor ikke er noget lokalt i kroppen, men er noget mere….

Du kan observere synkronitet, når:
– du observerer noget der er særligt meningsfuldt for dig.
– ser meningsfulde sammentræf
– når fysiske begivenheder giver dig svaret på indre problemstillinger
– når tilfældigheder opleves som bekræftelse på, at dine valg er rigtige

Jo mere man er bevidst om synkronicitet og ser den i hverdagen, jo oftere vil den komme, og så er det som at opnå en kæmpe tillid til den udviklingsvej man er på.

Hvad er Selvledelse – sådan leder du dig selv

Selvledelse er et valg. Det handler dybest set om, at ville noget med sig selv.
Med evne og vilje til, at tage et ansvar for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde indenfor rammerne mellem individ og virksomhed.

Ved at give frihed og udvise tillid til den enkelte medarbejder, opnås der større adgang til medarbejderens selv, med henblik på at anvende selvet i organisationens værdiskabelse. Til gengæld medfører denne ledelsesform at medarbejderen gennem øget ansvar, opnår større indflydelse på ledelsesprocesserne i organisationen. Medarbejderens eksistens bliver central i virksomhedens planlægning og optimering af værdiskabelse.

Hvis selvledelse skal fungere optimalt, så kræver det, at ledelsen er bevidst om, at selvledelse er en måde, som virksomheden organiserer sig på, at selvledende medarbejdere er afhængige af klare mål og rammer, som understøtter dem.

  • Hvad er selvledelse for dig og hvad er selvledelse ikke?
  • Hvad skal vi passe på og hvilke risici er der ved selvledelse?
  • Hvad kræver det af kompetencer hos ledere og medarbejdere?

Hvad er selvet – selvet på arbejde

Bevidsthed

Selvet er bevidsthed. Bevidsthed om dig. Det er at tænke tanken: ”Der sagde jeg noget godt, der lavede jeg en fejl. ” Selvet kan observere sig selv, være tilstede og løbende evaluere og erkende sig selv.

Balance
Det er nødvendigt, at vi brænder for arbejdslivet – men samtidig må vi heller ikke brænde op. I det moderne arbejdsliv bliver stress et stadig større problem, som vi skal forholde os til, så vi kan bevarer vores engagement, uden at vi bryder sammen. Vi skal med selvet finde balancen med vores professionelle og private liv.

Perception
Selvet har også en fantastisk evne til at farve virkeligheden, så den er i overensstemmelse med vores forventninger og tro om tingene. Vores indstilling til dagen og arbejdsopgaverne har det med, at blive selvopfyldende profetier. Forventer du en god dag med spændende opgaver – så er det som oftest også det, der kommer til at fylde din dag.

Fokusering
Enhver situation kan tolkes på flere måder. Glasset kan være både halv fuld og halv tomt. Begge dele er lige sandt, men hvilken sandhed du bekender dig til, det afhænger af det fokus du vælger. Ved mange gentagelser bliver dette valg automatisk og uden bevidsthed.  Alle situationer vil synes enten positive eller negative. Selvet har altid et valg om fokus. Med bevidstheden kan dette valg af fokus trænes og ændres til at være mere konstruktivt.

Praktisk selvledelse


1. Definer dit job

Selvledelse handler om, at vi skal lede os selv i forhold til arbejdet. Det vigtigste i selvledelse er derfor, hvordan vi afgrænser og bestemmer vores arbejdsopgaver. For vidensarbejderen er det ofte uklart, hvordan arbejdsopgaven præcist skal løses. Hvad er omfanget af opgaven? Med hvilken kvalitet skal opgaven løses? Hvor stor grad af kompetenceudvikling skal der være i opgaven? Hvem skal inddrages i opgaven? Det er spørgsmål, som den selvledende medarbejder selv skal være i stand til at besvare, for at kunne lede sig selv i arbejdet.

2. Find ud af, hvornår du er en succes

Det er når dybt følt følelse af tilfredshed, der kommer indefra, når tingene lykkes. Det er ikke et mål, som du skal arbejde for at nå – det er en tilstand, som du kan fylde din dag med. Når du først finder ud af, hvornår du er en succes, så kan du begynde at træffe valg som bringer dig i situationer, hvor du kan være en succes. Når du finder ud af, hvornår du er en succes, så vil du få en energi og udstråling, så ingen andre er i tvivl om, at du er en succes. Selvledelse handler om at du skal være en succes.

3. Få styr på prioriteringen

Den der jager 2 kaniner på en gang fanger oftest ikke noget!  For medarbejderne handler selvledelse om, at håndtere og forvalte sin egen produktivitet. De skal kunne presse sig selv til at yde deres bedste. Forsøger man at løse flere opgaver på en gang, så bliver man selv frustreret og kvaliteten i opgaverne falder. Den bedste kvalitet og kvantitet kommer, når man kender prioriteringen og kan koncentrer sig 100 % om en opgave af gangen. Det betyder også, at medarbejderne skal kunne sige fra overfor afbrydelser og selv tilrette perioder med dyb koncentration og andre perioder hvor de er til rådighed for deres kollegaer.

4. Sæt mål

En vigtig egenskab hos selvledende medarbejdere er, at de i samråd med deres ledere kan sætte selvrealiserende mål. Medarbejderen investerer i sig selv ved at engagere sig i arbejdet. Det er en professionel form for selvrealisering, hvor lederen bliver en coachs og partner i medarbejderens udvikling, som i sidste ende driver organisationen fremad.

5. Evaluer dine resultater

Evaluering i selvledelse handler om, at erkende og indfri medarbejderens potentiale. Det er vigtigt, at få identificeret de handlemønstre der er effektive og få identificeret nogle brugbare alternativer til de handlemønstre, der ikke er så effektive. Ved at arbejde med selvet og bevidsthed omkring egne handlinger og resultater, kan der hurtig etableres nye rutiner, der ledere til bedre effektivitet og preformance. Evaluering i samråd med lederen bliver der for en vigtig løbende begivenhed.

Ingen selvledelse uden ledelse

Medarbejdere har brug for ledere, der definerer organisationens og afdelingens strategi og retning. De har brug for ledere, der kan tænke personaleledelse og strategisk ledelse samtidigt. De har brug for ledere, der tør lede.

Lederen skal fokusere på arbejdsopgaverne. De skal holde medarbejderne skarpe på, hvordan de skaber værdi for organisationen. Hvordan ser organisationens kerneopgave ud? Har den ændret sig? Og hvordan kan medarbejderne bidrage til, at organisationen når sine strategiske mål?

At kunne lede selvledende medarbejdere frem til personlig succes, kræver personlig indsigt i egen lederstil og forståelse for at matche behovet for ledelse i dagligdagen.

Din første opgave er derfor, at sikre dig et klart og godt overblik over dit samlede ansvarsområde og løbende at sørge for, at du bringer dette overblik til bordet.

Hvis du kan formulere en klar vision for dit område, vil det give dig et super godt ankerpunkt, at måle op imod når du skal skabe dit overblik. Visionen skal ikke opfindes hver gang, men er noget, som du skaber én gang og derefter kun kræver småjusteringer fra tid til anden.

Din egen perception er altafgørende for, hvordan du leder dig selv, dine omgivelser og dine medarbejdere. På samme måde er perceptionen hos de medarbejdere og ledere, som du leder, også altafgørende for deres beslutninger og ageren.

God ledelse overfor selvledende medarbejdere er at udtrykke klare forventninger, der fører til aftaler om konkrete mål, som medarbejderne skal nå. Dette, kombineret med evnen til at være en god coach, er hovedelementerne i lederskab.

Kilder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Selvledelse
http://www.thedailymuse.com/entrepreneurship/6-rules-for-being-a-good-boss-to-yourself/
http://www.lederweb.dk/Strategi/Vardibaseret-ledelse/Artikel/88122/Ledere-Sat-fokus-pa-kerneopgaven
http://www.businessmastering.com/no.html#selvledelse

“Den strategiske leder”, forelæsning med Steen Hildebrandt.

Første dag på mini MBA uddannelsen med fokus på strategi, organisation og ledelse. Dagen sluttede med en forelæsning af Steen Hildebrandt under overskriften “Den strategiske leder”. Hildebrandt benyttede også lejligheden forære hans nye bog til alle deltagerne på holdet.

Jeg oplevede en spændende forelæsning med stof til eftertanke. Her følger mine noter, som jeg skrev under forelæsningen.

I morgen findes ikke, alligevel prøver vi at planlægge dagen i dag efter den. Det er NU’et der er vigtigt – det er kun her vi kan tage beslutninger. I morgen er kun en konstruktion i vores tanker. En fantasi og en drøm.

Den gode strateg laver gode forestillinger om fremtiden, så de kan bruges i dag til at tage beslutninger ud fra i dag. Strategen er en person, der kan tænke flere træk frem. Jo flere træk, jo bedre. En skakspiller vil hurtig tabe spillet, hvis han kun tænker et træk frem af gangen.

Gammel krigskunst

Strategisk-, taktisk- og operationelplanlægning er begreber, der er lånt fra krigskunst. Den sejrende krigsherren er ikke kun en god kriger, men har også en god mavefornemmelse og evner at manurer rundt om forhindringer og finde vej til sejren.

Vores fjende agerer på alle af vores træk og måske også med træk, som vi ikke kunne forestille os. Derfor må vi tilpasse strategien efter hvert træk. Det bedst mulige træk, kan lynhurtigt blive en forældet strategi. Derfor er opmærksomhed på omgivelserne en nødvendighed for at agere strategisk rigtigt.

Hvad er en strategi

Strategier er en måde og en vej til at komme i mål. – Hvordan vi vil vinde slaget.

En strateg har visioner om mål. En strategi kan ikke udtænkes uden en vision og mål. De fleste strategier er en forlængelse af fortiden ind i fremtiden. Man kan sige, at strategiprocessen er orienteret efter bakspejlet. (Baghjulstrukken)

En anden strategiproces er forhjulstrukken, hvor vi prøver på at lære af fremtiden, som ikke er blevet endnu. Ud fra disse billeder prøver vi at lege os ind i fremtiden med drømme, forestillinger og scenarier. Det er så at sige en brændende platform, vi skal hele tiden komme videre, ellers vil vi blive brændt.

Utopi er en drøm om fremtiden, der er næsten uopnåelig. – Det er et muligt fremtidsbillede. Det er et hav af mulige scenarier for fremtiden. Ingen fremtidsbilleder har større sandsynlighed end andre, da fremtiden rummer et uendeligt antal muligheder.

Det ligger i Ledelsen

Det er ledelsens opgave at bestemme sig for hvilket scenarie der er udgangspunktet og styrende for formulering af strategien.

En prognose er eks. En fremskrivning af et parameter som befolkningstal for Danmark i 2020.  Her kan vi lave ret præcise forudsigelser. Prognoser er input til fremtidsbilleder men et fremtidsbillede omfagner verden i mange flere forhold en vi kan lave prognoser for. Derfor er det i sidste ende også en god portion mavefornemmelse der er med til at formulere det fremtidsbillede som strategien skal formuleres ud fra.

En vision for fremtiden

Strategien starter med en realistisk vision for fremtiden. En ønsket situation og noget vi ønsker at bringe virksomheden til. Derfor er en vision konkret og specifik på en fjern men interessant fremtid.

En vision handler om hvilke tilstande vi ser for virksomheden i fremtiden. Et konkret opnåelig billede af virksomheden X år i fremtiden. Sæt et billede på, og lad det være et symbol på, hvad der karakteriser virksomheden. Det er konkret. Det er muligt. Det er noget, som  vi tror på kan lade sig gøre. Den skal dog også til stadighed fornyes og gøres mere ambitiøs.

Eksempel på en kraftfuld vision:
”Landing a man on the moon and returning him
safely to the earth by the end of the decade.”

 

Start med spørgsmål

Der er nogle grundlæggende spørgsmål man skal stille sig i ethvert strategisk arbejde.

– Hvad er meningen med vores tilstedeværelse?
– Hvad vil vi bidrage til verden med?
– Hvorfor har fremtiden behov for os?
– Hvad vil vi og hvad er vores motiver for det?
– Hvem er vi afhængige af, og hvem er afhængige af os?

Tager vi en strategi alvorlig, så arbejder vi på den hele tiden
– Steen Hildebrandt

– forudsætningerne ændrer sig hele tiden, og det vi troede på i går kan ændre sig i dag. Pludselig bliver det interessant at kigge ud over eksisterende markeder, brancher og produkter.

Hvor er det i vores organisation at værditilvæksten sker? Hvordan kan indtjeningen få et nøk opad? Det er hvad en forretningsmodel handler om. Hvordan kan vi til stadighed forbedre DB. Det skal vores planer handle om! Derfra kommer fokus på kompetencer, produkter, teknologi, kunder og virksomhedens grænser. Dette tager udgangspunkt i vores strategiske fundament med værdier, kultur kompetencer og strategier…

Strategien kommer frem

Strategien er noget bestyrelse og direktionen tager sig af! Men i virkeligheden er det en proces der blomstre nedefra i organisationen og som føre til en ikke nødvendigvis færdig formuleret vision og strategi. Det ene skridt tager den anden og strategien og visionen er i evig forandring. Denne forandrings tænkning er ofte i konflikt med mange opfattelse af en strategi som noget fast og ufravigelig.

Strategien er blevet en dynamisk proces,
hvor den hele tiden forandre sig!
– Steen Hildebrandt

Lev i balance med dig selv

Når du lever i overensstemmelse med dit inderste væsen, så er livet let, tingene lykkes og du har succes med det du gør.

Denne beskrivelse får dig måske til at tænke på en, som du allerede kender – og det er bare endnu et bevis på, at det kan lade sig gøre at leve i balance med sig selv. Det er ikke fordi, at de er født under en heldig stjerne eller får hjælp fra en anden yder kraft, der hjælper dem gennem livet. Det hele kommer indefra.

Vågn op og bliv bevidst om din indre verden.

Det er et spørgsmål om, at man på et tidspunkt vågner op og indser, at man ikke lever i overensstemmelse med sine værdier. Dette sker typisk på et tidspunkt, hvor man er blevet presset af andre mennesker. Man er gået på kompromis med sig selv, og nu skal man betale prisen. De fleste oplever en krise, som handler om, at de skal have selvindsigt og finde tilbage til deres center, så de kan leve et liv i balance.

De fleste oplever sådan en personlig krise, når de kommer op i tyverne, men kommer gennem den uden støre problemer, men med en del større selvindsigt. Ignorerer man derimod signalerne og fortsætter med at leve i ubalance, så ender man med stress og depression.

Forstyrrende tanker griber ind i underbevidsthedens arbejde med at styre kroppens organer og indre funktioner. Bekymringer, ængstelse, frygt og nedtrykthed bliver til mave- og tarmproblemer og kroppen får svært ved at fungere optimalt.

Det bedste man kan gøre i sådan en tilstand er at lade underbevidstheden tage styringen og lukke ned for de skadelige tanker. Slap af fysisk og mentalt – fortæl dig selv, at underbevidstheden skal genoprette balancen i kroppen og sindet. At du kun vil tænke gode og positive tanker, som vil gavne dig.

Tid til selvindsigt

Du skal investere tid og energi i at træne dit sind hver dag. Det er ligesom med sport – uden træning bliver du aldrig god. Vi investerer meget tid og energi i at træne vores krop, men ikke vores sind. Vi bør måske investere lige så meget tid i at træne vores sind, ellers affinder vi os med at leve et liv ude af balance med os selv, og først alt for sent opdager vi, at dette liv gør os syge.

Den første træning er at stille ind på sin ”sjæl” og lytte til, hvad den har at fortælle os. Det er den stille indre stemme, som altid vil viske sandheden til os, men som let bliver druknet af alle de andre stemmer, som ekkoet stadig lyder af i vores sind.

I en tilstand med tvivl og frygt, vil man ikke kunne identificere sine inderste ønsker, behov og formål i livet som skal til for at kunne leve et liv i balance med sit inderste væsen. Man er først nød til at befri sindet for disse snærende bånd. Tricket er at stille dig selv spørgsmål, der åbner for en tilstand uden frygt og tvivl.

Eks:

  • Hvilke mål ville du sætte for dig selv – hvis du var sikker på, at det ville lykkes?
  • Ville du leve dit liv anderledes, hvis du får succes i alt, hvad du foretager dig?
  • Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad ville du så lave?
  • Hvis du skulle gøre det gratis – hvad ville du så lave?

Opskriften herfra er meget simpel: ”Tag en beslutning – og lev efter den hver dag”. Jo mere modstand du overvinder, jo stærkere sind vil du opbygge.

Det er ikke afgørende, hvad det er, du bestemmer dig for, der skal være dit fokus for at holde livet i balance. Det er blot vigtigt, at du holder det, som du lover dig selv. Også når du møder modstrand. Tænk på, at dette vil bringe dig tættere og tættere på dine mål her i livet. Du træner på den måde dit sind til, at der ikke er nogen vej udenom. Dette er målet og dette vil du realisere – på den ene eller anden måde.

Du er selv herre over dit liv

En vigtig erkendelse for mig, og som har taget lang tid om at rodfæste sig er, at jeg selv er herre over mit liv. Jeg har ofte følt, at begivenheder og andre mennesker har skubbet mig i en retning og livet var som en flod, og at jeg bare flød med strømmen, og nogle gange måtte kæmpe hårdt for at holde hovedet oven vande. Alt for udmattet til at fokuserer på hvilken retning floden løb og hvad der ventede forude.

Jeg er nået til den erkendelse, at hvor jeg er i dag ikke er resultatet af disse mennesker og omstændigheder jeg har mødt på min vej, men de valg, som jeg har truffet.

Denne indsigt giver et stort ansvar, for på den måde bliver jeg bevidst om, at de valg jeg træffer i dag har betydning for, hvordan jeg skal leve i morgen – i næste uge og resten af livet.

Jeg blev klar over, at jeg ikke har nogen plan at træffe disse valg ud fra. Jeg er blot styret at de følelser, der dominerer mit sind i det øjeblikket, og som en dag kan være negative og andre dage positive. Jeg bliver bevidst om, at et liv med beslutninger truffet i negative sindstilstand kun vil give et liv i modgang og indeholde nederlag.

Det hele er således tilbage ved, at mit liv bliver nøjagtigt som jeg forestiller mig, at det vil blive. Tanker bliver til følelser, følelser bliver til reaktioner på begivenheder. Dette giver resultaterne, som vi definerer som vores liv.

Jeg forstår pludselig, hvorfor at perioder af mit liv har føltes som en tur ned af en vild flod. Jeg havde ikke nogen fornemmelse for hvilken retning jeg ville, og mine beslutninger var kun taget men en kort horisont og uden hensyn til hvad det vil bringe mig af muligheder i fremtiden.

Nu forstår jeg vigtigheden af at have en klar vision af, hvad jeg vil have ud af livet. Det er den, der skal væres styrende, når jeg skal tage beslutninger: Den skal være den sikre klippe, hvor jeg kan finde fodfæste og tage bestik af verden for at sætte ud med den kurs, som er bedst for mig.