Overvind stress symptomer og indre uro

  • Hver dag er der 35000 mennesker der sygemelder sig med stress.
  • Danmark er det land i Europa der har størst problem med stress og flest mennesker kommer på førtidspension på grund af stress.
  • Stress er den anden største post i EUs sundhedsbudget.
  • Det er ikke lykkes at knække stresskurven i Danmark endnu.

Skyldes stress individet eller miljøet?

Det er en ideologisk diskussion. Begge har ret… Stress skyldes, at der ikke er balance mellem krav og personlige ressourcer. Andre mener at det er individets ansvar at finde den rette hylde. Vi er jo ikke alle ens.

Hvor meget information får hjerne på en dag i dag i forhold til stenaldermennesket?

Måske hvad der svarer til et helt liv. Hjernen har ikke udviklet sig siden, derfor ikke underligt, at hjernen koger engang imellem.

Mindfulness er for dem der ikke vil anerkende deres stress. Vores holdning til stress er udgangspunktet for hvordan vi kan behandle og håndtere stress.

Vi må ikke låse os fast i overbevisninger om stress

Stress er en primitiv mekanisme i hjerne. Den er udviklet længe før vores moderne kognitive evner. Stress er en gammel ting. Den er udviklet i vores kamp/flugt mekanisme og kan måles på disse hormoner.

Positiv stress er noget sludder.

Det er ikke positivt at have stress. Det er særligt dem, der tror det, at det kommer bag på. Det er ligesom et firbens evne til at tabe halen. Det er på en gang meget positivt, men også ganske alvorligt og invaliderende.

Det er en illusion at bruge stress til at yde mere i perioder.

Man får ikke stress uden en grund. Det kan være noget for 10 år siden, og det kan også være en anden ting, der får bægeret til at flyde over.

Det er ofte ikke det der sker, det er hvordan vi har det med det, der sker, der udløser stress. Man kan have mange oplevelser af samme situation, eks at flyve.

4 primære følelser:
Vrede / sorg / glæde / frygt.

Alle andre følelser relaterer sig til en af disse følelser. Der er op til 52 varianter af følelsen vrede. Hjerne forholder sig til følelsen, ikke det der sker, når der produceres hormoner. Det er vores tilgang til situationen, der giver stress. Det kan redde dig.

Stress overlever ikke lang tid, når vi er indstillet på at den er slut. 10 minutter, så er stress ude af kroppen.

Vi tænker os til stress, ved at fokuserer på fremtiden og fortiden. Det får hjerne til at blive ved med at producerer og pumpe stress rundt.

Stress og angt er det samme…

Er stress socialt produceret?
Stress påvirker hjernen. Eks børn der lever i krigszoner. Få ikke den samme evne til koncentration og indlæring. Dette får betydning for, hvordan vi håndtere stress som voksne.

Har mødrene haft stress under graviditeten, så får børnene problemer med astma og allagihåndterig af vrede m.m Det kan få binyrerne til at vokse og endnu nemmere ved at producere stresshormoner. Det kan ikke gøres om, det følger dig resten af livet.

Nogle gange skal det gå langsomt, for at kroppen kan overvinde stress…

Gør noget aktiv for at lade stressen sive ud af kroppen. Det er en naturlig tilstand at lade kroppen restituerer.

Stress er en mekanisme

Når den først er kommet, så er der ikke så meget at gøre….

Symptomer: nedsat hjernefunktion, sukker trang, social isolation. Drikker alkohol, spiser mere medicin.

Forstyrrelser… Krænkelser…urimelighed…manglende anerkendelse… Når man gør noget man ikke har lyst til…Utryghed…

Sørg for at slappe af… Sørg for at dyrke motion…

Sådan forebygger du stress

Det gør du ved at være proaktiv, ved at skabe trivsel.

Trivsel hænger meget sammen med tilfredshed…

Hvad er tilfredshed?
Når vi får mere end vi regner med. Vær nøjsom, så vil du blive meget tilfreds… Hvad kan vi lære at leve med. Der er forventninger, som indfries fysisk og psykologisk.

Ting skal give mening. Hvad giver mening i dit liv…

Tænk over at du lever 4 forskellige liv: arbejde, familie, ego, restitution

Du kan føle, at hvert af de 4 liv giver mening for dig.
Du præstere noget godt i hvert af de 4 liv

 

Hvad er synkronitet

Synkronitet er noget vi kender fra dem Østlige spirituelle tradition. Synkronitet, er når der sker sker noget i den fysike verden, som giver mening i forhold til den indre verden. At der i den fyskiske verden viser dig et svar på et problem,, som du går med i tankerne.

Eks, hvis du drømmer om at starte eget firma, og du har en god ide, men mangler pengene til at starte firmart op. Så møder du helt tilfældig en millionær, der synes at det er verdens bedste ide du har fået og tilbyder at investere i dit firma. Den slags lykketræf har vi det med at tilskrive tilfædigheder, og fordi vi ikke kan regne med dem, så er det ikke noget, som vi tillægger nogen værdi. Men i den spirituelle verden er alt forbundet, og når den slags lykketræf sker, så er det universet, der hvisker til dig, og viser dig vejen.

I den vestlige verden tillægger vi egoet meget værdi. Vi skal være målrettede og kæmpe for at nå vores mål. I østen er de meget mere fokuseret på ånden, og tilligger begivenheder med høj synkronitet meget mere værdi, for så er det selve universets mening, at det skal ske . Derfor er det i østen meget mere prisværdigt, at tingene skal komme til dig. Hvis du skal kæmpe for det, så er det ikke meningen, at det skal ske. Det du har brug for skal komme til dig let og ubesværet, men det betyder dog ikke, at vi ikke skal være udfordret. Det er også meningen….

Eks. Hvis du i dit firma har svært ved at få solgt dit produkt, fordi du ikke har det rigtige netværk. Så en dag opsøger en sælger dig og vil gerne arbejde fordig, fordi han er helt vild med dit produktet og alle han kender og snakker med, de er også vilde med produktet. I Østen vil man betragte den slags begivenhedet som meget meningsfulde og tillæge dem stor værdi. I den vestlige verden er det måske noget vi mere vil tilskrive held.

Men jo mere vi fokuserer på det, jo mere vil der komme af det. Jo mere vil vi kunne se den mening, der ligger lige under overfladen. Eks. De udfordriger du havde med små kunder i starten var nødveninge for at virksomheden kunne udvikle sig for at kunne servicerer de stor kunder, der kom længere hen af vejen.

Den vestlige verden blev også introduceret for Synkronitet i 1930’erne af psykologen Carl Jung, selv om det ikke er det arbejde han er mest kendt for. Alligevel er det noget at det arbejde der havde størt betydning for ham. Det var en af årsagerne til, at han og Freud udviklede den vestlige psykologi i hver sin retning.

Jung mente synkronoitet var vigtigt for individes meningsdannelse. At der er en relation mellem indre tilstande og ydre begivenheder. Endvidere betyder det, at den meningsdannelse ikke kan tilskrives tilfældigheder. Derfor må der være en forbindelse mellem psyken og den fysike verden. Jung konkludered, at psyken derfor ikke er noget lokalt i kroppen, men er noget mere….

Du kan obsevere synkronitet, når:
– du obseverer noget der er særligt meningsfuldt for dig.
– ser meninngsfulde sammentræf
– når fysiske begivenheder giver dig svaret på indre problem stillinger
– når tilfældigheder opleves som bekræftigelser på, at dine valg er rigtige

Jo mere man er bevidst om synkronitet og ser den i hverdagen, jo oftere vil den komme, og så er det som at opnå en kæmpe tillid til den udvikligsvej man er på.
Når identiteten skifter fra at være forbundet til noget mentalt til noget mere spirituelt, får man samtidig adgang til en evne, hvor man kan transformerer livet med bare at udgive intention.

Øvelse:
Før en dagbog over tegn, situation og begivend med høj synkronitet, og hvad det betyder og indeholder af mening for dig. Jo mere du skriver ned, jo mere materiale får du at arbejde med i din bevidshedsprocess.
Vær opmærksom på, om der tegner sig en rød tråd i dit liv og om der vises et kald for hvad du skal fokusere mere på i dit liv, eller om du helt skal skifte vej.

Kognitiv psykologi på socialrådgiverstudiet

Noter fra uddannelse til Social Rådgiver. 2010

 

Introduktion til psykologi side 335 til 339

Kognitiv teori:

Vores personlighed er bestemt af den måde vi tænker på. Det påvirker vores reaktioner.

 

Kellys personlighedsmodel:

Den centrale opgave mht. personlig udvikling er at udvikle vores måde at opfatte verden på, så vi bliver nuancerede og åbne overfor det fremmede.

 

Kelly definerer personligheden således:

En persons processer bliver psykologisk kanaliseret af måden hvorpå vedkommende anticiperer begivenheder. Det kommer an på øjnene som ser. Hvordan man oplever noget afhænger af hvilke briller man har på.

 

Det centrale i personligheden er hvordan man er indstillet på fremtidige begivenheder. Vores antagelser om verden gør andres væremåde meningsfuld og bestemmer hvordan vi forholder os til dem, ligesom de viser os hvordan vi kan handle over for dem.

 

Vores personlige konstruktioner fungerer som hypoteser. Hvis de giver mening, og gør os i stand til at mestre situationer fastholdes de. Hvis ikke ændres de. Vores konstruktioner afspejler ikke noget objektivt men den måde vi forsøger at skabe mening og udvikle vores handlemuligheder. Vores konstruktioner er også sociale og stemmer overens med andres.

 

Det handler om at gøre sit konstruktionssystem så nuanceret som muligt. Så det rummer mere.

 

Vores konstruktioner er ikke medfødte, men frit skabt af os selv, vi vælger selv de konstruktioner som passer os. Vi kan derfor ikke fralægge os ansvaret for vores personlighed. Det er kun os selv som kan udvikle og forandre personligheden.

 

Konstruktioner udvikles og ændres hele tiden. Men personligheden kan også være låst fast. Kelly peger på flere blokeringer af personlighedsprocessen:

  • Modstand i form af skyld (konstruktioner vi ikke mener vi kan tillade os)
  • Modstand mod forandring i form af angst – kan blokere personlighedsprocessen
  • Nogle konstruktioner er ikke formueret i ord og fungerer tavst

 

Personlighedsmodellerne ifølge den kognitive terapeutiske tradition:

De har ingen generelle personlighedsmodeller, men en opfattelse af personligheden.

 

Albert Ellis:

Det er os selv der skaber den måde vi har det på. Personligheden består af en proces: en udløsende begivenhed, et grundlæggende system af opfattelser, reaktioner i form af tanker, følelser og handlinger. Det er det midterste led vi selv skaber. Her er personlighedens kerne. Det er biologisk bestemt dog med en vis grad af fri vilje.

 

Vi har tendens til at fastfryse vores personlighed i bør og skal.

 

Aaron T. Beck:

Ved fødselen er vi udstyret med kognitive strukturer, protoskemaer, som gennem livet ændres og udvikles til kognitive kort. De udgør vores personlighed. Arbejder med automatiske tanker, som udløser bl.a. angstreaktioner. Vi kan ændre vores automatiske tænkning via terapi.

 

Negative automatiske tanker:

  • Forstørre problemer
  • Tænke i sort hvid, enten succes eller fiasko
  • Selektivt – det vi ser, bekræfter vores antagelser
  • Overgeneraliserende
  • Selvhenførende – alt er min skyld

 

 

Kognitive behandlingsformer ved psykiske lidelser

Kognition betyder erkendeevne eller tænkning. Kognitive behandlingsformer er en samlet betegnelse for kognitiv terapi og beslægtede psykologiske og psykosociale behandlingsformer. De bygger på menneskets evne til at tænke, analysere, forestille sig og lære. Interessen for det kognitive er steget i 90’erne. De fire former har både overlap og forskelle. De er udtryk for nytænkning. Der ligges vægt på rationalitet og fleksibilitet, og fordrer en aktiv, kreativ indstilling fra terapeutens side. De lærer metoder til problemløsning og symptomreduktion, og bevidstgørelse af den psykiske lidelse.

De er teoretisk og metodisk eklektiske og lader sig kombinere med andre metoder. Retningen skal ses i sammenhæng med samfundets udvikling. Der er behov for en terapi som hurtig sætter folk i stand til at klare sig selv, samt at hospitalsindlæggelse ikke blot skal være opbevaring.

 

Psykoedukation:

Systematisk undervisning af patienter og/eller pårørende i emner relaterer til en psykisk lidelse. Formålet er øget forståelse af symptomer, forløb og årsagssammenhænge, og formår at samarbejde om at opnå så gode levevilkår som muligt. Forgår ofte i homogene grupper. I hver session undervises i et emne.

 

Teorien bag er den psykiatriske diagnostiske tradition kombineret med en humanistisk opfattelse af menneskeværd og ret. Ideologien bag er oplysning beskytter mod formynderi. Idealet er at blive i stand til at varetage egne interesser.

 

Social færdighedstræning:

Med sociale færdigheder menes evner til at fungere i interpersonelle forhold. Det gælder både personlige, følelsesmæssige relationer (familie, venner, forhold) og relationer hvor instrumentelle færdigheder kræves (forretninger, offentlige kontorer, arbejde etc.).

 

Formålet er at forbedre evnen til at opfatte situationer korrekt, bearbejde indtryk hensigtsmæssigt og vælge passende reaktionsmåder. Der arbejdes med komplekse sammensætninger af samvær, herunder også mimik, kropssprog, stemmeføring etc. Centrale emner er hvordan person gør sig gældende i en samtale, udtrykker uenighed og styrer destruktive impulser. Der arbejdes på at udtrykke egne behov uden at overse den andens.

 

I sessioner laves øvelser og man taler om hvordan de kan udføres i praksis mellem sessionerne. Der anvendes rollespil, analyse af situationer, video etc.

 

Social færdighedstræning er oprindeligt baseret på indlæringsteori, og rummer teknikker fra adfærdsterapi eks. positiv feedback samt belønning med henblik på forstærkning af adfærd. Målet er at forbedre social kompetence.

 

 

 

Kognitiv terapi:

Er en indsigtsgivende terapiform. Den kan indeholde elementer fra de andre, men primært har hovedvægten på udvikling af evnen til at tænke realistisk, rationelt og analyserende med henblik på at øge handlemuligheder og bedre oplevelsers emotionelle kvalitet.

 

Vi tillægger automatisk ting en betydning. Det skaber en tryghed som gør at ukendt kan udforskes. Hos normalt fungerende kan det ændre den oprindelige forståelse. Ved psykopatologi hindres denne proces. Betydninger dannes ud fra begrænsende, selvundertrykkende og handlingslammende indre billeder af den pågældende situationstype og lader sig vanskeligt ændre.

 

I terapien handler det om at fastlægge situationer, de tanker de medfører og finde alternative tanker og handlingsmuligheder. Beck er en af de mest kendte, og følgende begreber stammer fra ham.

 

Begreber

De centrale begreber omfatter personlighedsstruktur, men vægt på tænkningens udformning og terapeutiske teknikker.

 

Skema:

Er basale antagelser om personen selv, andre, fremtiden og forskellige begivenhedstyper. Det er subjektive konstruktioner, det er ikke bevidste overbevisninger der påvirker følelser, motivation og handlinger. De har en identitetsstiftende funktion. Forandring kan opleves som identitetstruende og man tilstræber ubevist at de opretholdes.

 

Automatiske tanker:

Opstår automatisk, de dannes gennem perception af en situation, og beror ofte på forvrængning af denne. Forvrængningen skaber overensstemmelse mellem situation og ens skema. Kun de udsnit af situationen som stemmer overens med de skemata registreres til videre forarbejdning. Indtryk der peger i andre retninger udelukkes fra bevidstheden.

 

Forskellige forvrængningsmåder:

  • Selektiv abstraktion (ud fra få udvalgte aspekter forstås hele situationen)
  • Overgeneralisering – disse to fører til en indskrænkning af mulighed for introspektion
  • Arbitrær slutning – der konkluderes tilfældigt ud fra enkelte tegn
  • Fejlattribuering
  • Personalisering – man er selv skyld
  • Katastrofetænkning
  • Diktomisering – sort hvid tænkning

 

Dette medfører en forringet bearbejdningsevne og øget sårbarhed i forhold til omverden. Tænkningen bliver dysfunktionel.

 

Terapeutiske teknikker:

Dysfunktionel tænkning søges bevidstgjort og forandret gennem en kognitiv proces.

Teknikker som anvendes til dette er:

 

Omstrukturering er det overordnede begreb som har til formål at bevidstgøre og ændre skemaer eller kognitive forvrængninger. Alle teknikker skal hjælpe med at finde alternative tanker:

  • Udvidelse af horisont – udvidelse af aspekter som erkendes
  • Afkatastrofere
  • Placere hændelser i en ny sammenhæng, afpersonalisere, eller ny ramme reframe

 

Adfærdsteknikker:

  • Udsætte sig for en farlig situation i det virkelige liv. Her bliver man bevidst om sin automatiske tænkning og får til opgave at mobiliserer alternativ tænkning
  • Der anvendes hjemmeopgaver som indeholder konfrontation som man søger at undgå. Hertil anvendes ofte skemaer som understøtter processen
  • Terapiens indsigter skal overføres til dagligdagen

 

Anvendelse og teori:

Udformning varierer i forhold til diagnose, problemstilling og patientens ressourcer. Kan anvendes til alt, i starten blev det kun brugt på angst og depression. Terapien afpasses patienten. Kan foretages individuelt eller i en gruppe.

 

Den enkelte session har en fast struktur. Patienten siger hvilke temaer denne ønsker at arbejde med. Terapeuten spørger om der har været yderligere belastende oplevelser. Disse sættes på dagsorden. Hjemmearbejdet gennemgås, og herefter tales om temaerne. Terapeuten støtter i at finder alternative tanker samt udfører nye hjemmeopgaver direkte relateret til temaet. Session afsluttes med spørgsmål og evaluering.

 

I denne metode er der en vis distance til den emotionelle tænkning. Metoden er eklektisk og rummer elementer fra indlæringsteori samt psykoanalytisk (egopsykologiske, Erikson) bidrag til forståelsen af personlighedsstruktur. Kellys begreb om personlig konstruktion genfindes også. skemabegrebet stammer fra Piagets teori om kognitive udviklingsfaser.

 

Hovedkendetegnet har altid været tænkning og rationalitet, men følelserne og lysten underkendes ikke. Der er flere forsøg på at integrere emotionaliteten.

 

Erikson:

Sætter personligheden ind en tværkulturel sammenhæng, hvor han forsøger at integrere både en biologisk, en social og en psykologisk synsvinkel. Egoet dannes som resultat af dets biologiske beredskab, det personlige livsforløb og den historiske sammenhæng hvori personen vokser op.

 

 

Kognitiv optræning:

Til forskel fra de øvrige retter denne sig imod tænkningens formelle elementer: koncentration, indlæring, hukommelse, begrebsdannelse, problemløsning mm. Gennem øvelser søges de kognitive funktioner forbedret. Det tilsigtes af funktionen forbedres og der sker en generalisering således at den sociale formåen forbedres. Primært anvendt ved hjerneskade. Bør altid kombineres med terapi.

 

De kognitive behandlingsformer – fællestræk:

Det anbefales at man skelner imellem:

  • Patologi = basal forstyrrelse f.eks. i centralnervesystemet
  • Symptom/forringet funktion som dækker over et psykisk fænomen
  • Manglende evner
  • Handicap (kan ikke opfylde krav indenfor samfundets rammer)

 

Kognitiv optræning retter sig imod patologi og symptom

Kognitiv terapi lægger vægten på symptom, men omfatter også manglende kompetence

Social færdighedstræning lægger hovedvægten her, men råder også bod på handicap

Psykoedukation tager udgangspunkt i manglende kompetence og handicap

 

Alle forholder sig til relationen mellem person og omverden, men med forskellig vægtning af de to poler. Det er karakteristisk for alle at:

  • De er problemorienterede, fokus er nutid og bedring (ikke fuldstændig helbredelse)
  • Samarbejde, bevidstgøre patienten
  • De er eklektiske, hypoteser anvendes
  • Kan udformes som behandlingsprogrammer hver for sig eller i kombination
  • De er fleksible og kan tilpasses miljøer

 

Forskelle fra psykoanalytiske teorier:

  • De er direkte og handlingsanvisende
  • Barndom søges ikke bearbejdet, fokus er faktuelle forhold, erindringer og viden fra tidligere problemer kan belyse nutidige forhold
  • Der undervises i diagnosen, det gør det ikke i psykodynamisk terapi
  • Modstand vil blive diskuteret åbent, da samarbejde er en forudsætning, begreber som modoverføring etc. anvendes ikke
  • Fortolkning er erstattet med fælles undersøgelse

 

Forskelle fra klassisk adfærdsterapi:

  • Interessen for P

 

Den eklektiske tilgang gør at de nemt kan kombineres med andre behandlingsmetoder.

 

Kognitiv miljøterapi:

På hospitaler eller institutioner.

 

Interpersonel teori som uddybning:

Relationen mellem terapeut og person er vigtig (selvom det for nogle ikke virker sådan). Interventioner farves af det interpersonelle felt imellem de to. De har kun effekt hvis der er tryghed i terapirummet. Ved at kombinere interventioner med interpersonel teori vil inter- og intrapsykiske processer bliver fremhævet.

 

Centrale synspunkter:

  • Interaktionen er central og har betydning for udviklingspotentiale
  • Må give rum for at person kan lære gennem oplevelse og eksperimenteren
  • Terapeuten skal skabe tryghed som muliggør dette
  • Mennesker har forskellig behov for styring, relationen afpasses dette
  • Den måde en person danner samspil i opvæksten vil have betydning for bearbejdning af oplevelser i den interpersonelle sammenhæng. Begreberne får på denne måde en ekstra dimension (skema, automatiske tanker etc.)

 

Den kognitive revolution

Baggrunden for den kognitive revolution i 70’erne og 80’erne er – du er hvad du tænker. Det var en reaktion på psykoanalysen som synes for forenklet. Hvad er det der styrer adfærd – energi (psykoanalysen) eller information?

 

Den måde man oplever sig selv på kan få indflydelse på helbredet.

 

Epsteins kognitive personlighedsmodel:

Understreger en førbevidst bearbejdning af information (førbevidst er tanker og handlinger man ikke umiddelbart er opmærksom på, men som man kan få adgang til ved træning).

 

Mennesker indser ikke at man aldrig reagerer direkte på en reaktion, men på sin fortolkning af denne. I virkeligheden vælger man sin reaktion. Det er altså ikke selve situationen som afgør hvordan vi reagerer. Ved at blive bevidst om førbevidste tanker kan man handle mere konstruktivt.

 

Kalder sin teori en kognitiv, oplevelsesorienteret selv teori og en personlig teori om virkeligheden. Den er forenelig med mange andre teorier. En begrænsning ved tidligere teorier er at de vælger en bestemt kilde som afgørende for adfærden, mens de undlader at anerkende de kilder andre peger på.

 

Epsteins almene behov (taget fra andre teoretikere)  

  1. Lystprincippet (Freud og adfærdspsykologi)
  2. Stabilitetsprincippet
  3. Behov for øget selvagtelse
  4. Bevare godt forhold til betydningsfulde andre (Bowlby)

En personlig teori om virkeligheden er påstande, som stammer fra de fire almene behov:

  1. I hvor høj grad man opfatter verden som velsindet vs. ondsindet
  2. Meningsfuld (forudsigelig, kontrollabel og retfærdig) vs. kaotisk
  3. Om selvet opfattes som værdifuld vs. det modsatte
  4. Om andre opfattes som kilde til glæde og støtte vs. utryghed og fortvivlelse

 

Søge lyst og undgå ulyst er den mest grundlæggende af alle. Den er medfødt og hænger sammen med de øvrige tre.

 

De vigtigste mentale funktioner sker på det førbevidste opmærksomhedsplan. Det er her vore følelser, adfærd og bevidste tankegang bliver påvirket. Han forkaster ikke teorien om det ubevidst eller beviste men mener ikke det er det væsentligste.

 

Psykiatribogen side 277 – 279   

Kognitiv terapi:

Aaron T. Beck har udviklet den kognitive terapi på grundlag af adfærdsterapi. Det er en korttidsterapi med hovedvægt på kognitiv intellektuel information. Adfærd og følelser bestemmes af den måde hvorpå vi begrebsmæssigt strukturerer vores hverdag på.

 

Kognitiv viden baseres på antagelser, skemaer. De udvikles fra tidlige oplevelser og erfaringer. Der er ofte negativ tænkning omkring person selv, den ydre verden og fremtiden. Ved dep. ses:

 

  • Overgeneralisering (en er imod mig, eller er imod mig)
  • Dikotom tænkning (sort hvid)
  • Selektiv abstraktion (man fokuserer på negative forhold)
  • Arbitrært ræsonnement (den værst mulige tolkning)
  • Katastrofetænkning
  • Personalisering
  • Minimering (alt positivt minimeres – det var bare held)

 

Antagelser reformuleres realistisk. Der er hjemmeopgaver, beskrevet på et skema etc.

Terapeuten udspørger om mulige årsager til tænkningen. Svar vil afsløre de negative strukturer. De søger reformuleret. Eksempler kan være:

  • Diskutere manglende logik
  • Den inkonsekvente ved at tænke sort hvidt, nuancer bringes ind
  • Alternative tanker oplæres
  • Hjælpe klienten til at finde alternative tanker, lade denne formulere dem selv
  • Hjælpe til at se de negative konsekvenser
  • Rollespil

 

Styrken er at det er korttidsterapi og det er nemmere at motivere patienten herfor.

 

 

 

 

 

Personal Power

Tak til Tony Robbins, Personal Power, for inspiration til denne artikel.

Kvaliteten af dit liv afhænger af, hvordan du styre din indre dialog. Det er ikke hvad der sker dig, der er afgørende.  Det er hvordan du integrerer begivenhederne i dit liv – der er afgørende.

Hvordan du tænker og taler til dig selv er ret afgørende for, hvordan dit liv vil blive. Hvor meget medgang og succes du vil opleve. Hvilke relationer du får. Hvilket arbejde du får succes med, og hvor gode rammer du skaber for dig selv og din familien.

Hvis du vil ændre noget i dit liv, så er det ikke dit arbejde, din chef eller din parter du skal starte med.  Det er dig selv.  Hvis noget skal blive bedre, så start med at gøre dig selv bedre.

Der findes ikke fejl, kun erfaringer.
Du lærer fra hver erfaring du får.
Så tag action, skab forandringer
og få nye erfaringer til at forbedre dit liv 

Du er ansvarlig for dit liv. Alt hvad der sker er en konsekvens af dine tanker, følelser og valg.

7 trin til PERSONAL POWER

  1. Passion

Hvad får dig op af sengen om morgen og får dig i virkelig begejstret.
Det skal være en passion og en urokkelig tro på at den fremtid du ønsker ligger på din vej.

  1. Energi

Du får energi fra motion, kost og et roligt sind.

  1. Evner

Evnen til at beskrive præcis hvad du vil have. Evnen se præcis hvad andre har brug, og hvordan for og opfylde det. Din evnen til at kontrollerer og manipulerer dine egne tanker.

  1. Modellering

Find ud af hvad der gør for at andre får succes. Du kan duplikerer ethvert menneske, der gør noget ekstraordinært. Lær at gøre som de gør – lad som om du allerede er i mål. ”Fake it till you make it”.

  1. Værdier

Du skal være klar over hvad dine prioriterer er i livet.  Dine værdier skal arbejde samme og støtte dig i at nå dine drømme. Dine værdier må ikke modarbejde eller endnu være direkte saboterer dine drømme.

Du skal altid handle ud fra det, som du føler der er sandt. Din integritet. Dine værdier!

  1. Overbevisninger

Samle på succeser, der først virker umulige for dig. Det giver dig kraften til at skabe endnu mere power til at skabe de resultater du ønsker. Noter dem gerne ned på en note i den telefon. Så er den altid lige ved hånden, og kan hente energi ved at læse og minde dine succes.

Tro på at det du drømmer om, at det er muligt for dig

  1. Strategi

Det er ofte ikke intelligent, talent eller noget andet der giver dem succes.  Det er evnen til at skride til handling, der er den væsentligste årsag til at få succes. Det skal du have en strategi og en plan for, at du tager den action der skal til, for du skaber det du drømmer om.

  • Du skal tage action altid – indtil du får succes.
  • Succes handler om hvor meget action du kan tage.

Du skal første committe dig til noget der virker usandsynligt. Gerne til mennesker, der hænger dig op til det.  Gør som dem, der allerede får de resultater du ønsker.

Hvis frygt eller noget andet holder dig tilbage, så:

Fake it, til you make it! 

Få mere sex og kærlighed i parforholdet

Lær hvordan du med små justeringer kan forbedre dit parforhold og få mere sex, opmærksomhed, komplimenter og hvad der ellers er vigtigt for dig. Alt hvad du skal gøre er at lære de 5 kærlighedssprog.

I forelskelsen glemmer man sig selv, og er helt opslugt af sin partner. Han/hun er det mest fantastiske, der findes på denne jord, og vi investerer rigtig mange ressourcer i at udtrykke vores kærlighed.

Det er vigtigt at blive ved med at vise kærligheden på den måde, som ens partner kan forstå.

Efter forelskelsen er der ingen sex i parforholdet

Forelskelse kan kun vare op til 2 år, hvis man passer godt på den. Herefter bliver dynamikken i kærlighedsforholdet meget anderledes. Vi begynder at finde tilbage i os selv igen. Vi bliver mere opmærksomme på egne behov, og begynder at prioritere dem over vores partners behov. Vi begynder at tænke: Hvorfor er hun/han ikke mere opmærksom på mig – det her er vigtigt for mig, og det er ikke meget at forlange i et parforhold.

Pludseligt kræver det en stor anstrengelse at holde sin partner glad og tilfreds – og måske er du også nød til at gå på kompromis med dig selv for at få et tilfredsstillende parforhold.

Hertil er der 2 grundlæggende holdninger, du kan indtage.

  1. Dette er en mulighed for udvikling – at blive klogere på sig selv og hvordan man aktivt kan styrke sit parforhold i den ønskede retning.
  2. Det er din partners skyld, at forholdet er blevet distanceret og måske kørt ud på et sidespor. Du vil ikke ændre dig, før din partner gør.

Når du i en periode har overskud, så skal du prøve at indtage første tilgang til at udvikle dit parforhold. Et godt sted at starte er med Gary Chapmans bestseller – ”Kærlighedens 5 sprog”. Det er en let læst bog med en praktisk tilgang til, hvordan du kan udtrykke din kærlighed på en måde, som din partner også forstår som kærlighed.

Sex er blot en af mange måder at vise kærlighed på

Kærlighed tales nemlig i forskellige sprog, og taler man ikke samme sprog, så er det meget vanskelig at forså hinanden og specielt i kærlighedsforholdet.

De forskellige kærlighedssprog er nemlig ligesom en valuta, den ikke har samme værdi for alle. Kærlighed kan udtrykkes på forskellige måder. For nogle er sex meget værd, og de kan glemme, at søde ord og anerkendelse måske er et andet udtryk for kærlighed, som er mere værd for partneren.

Måske er man kørt fast i sit eget behov, og kræver kun kærlighed på den måde, der er mest værdifuld for en selv. Man har helt glemt at være opmærksom på sin partner, og hvilken måde kærlighed skal vises på, for at den bliver værdifuld for partneren. Hvis din partner vil have sex, så nytter det ikke at hviske søde ord eller tage vasketøjet. Om du så gør det i 100 år, så vil din partner ikke opleve, at det er kærlighed, du viser – nærmere at du frarøver din partner det vigtigste i et parforhold – at vise den ultimative kærlighedserklæring i partnerens sprog.

 

Bliv bedre til at få sex med din partner

Med de 5 kærlighedssprog lærte jeg at genkende og bedre tale det kærlighedssprog som min parter taler. For som hos så mange andre par så taler vi ikke samme kærlighedssprog. Og ved at blive bedre til at tale hendes sprog blev hun også bedre til at tale mit.

Det fungerer ligesom en bank. Har du penge på ”kærlighedskontoen”, så har du noget at hæve af til at have det sjovt for. Er den tom så er det sikkert meget frustrerede at leve i det parforhold.  Heldigvis, så er det nemt at opbygge en opsparring på kærlighedskontoen, når man har fundet det sprog, ens partner taler.

Her kommer de 5 kærlighedssprog.

  1. Anerkendende ord
  2. Tid til hinanden
  3. Gaver
  4. Tjenester
  5. Berøring

Bliv ekspert i de kærlighedssprog der tales i parforholdet

Det kommer først til at virke rigtig godt, når det bliver til en vane, så man hver dag er opmærksom på at sætte lidt kærlighed ind på partneres kærlighedskonto. Sørg for altid at have mere opmærksomhed på din partners kærlighedskonto for er den ikke fyldt op, så kan partneren ikke gengælde i det kærlighedssprog, som du taler.

Du er allerede ekspert i dit eget kærlighedssprog. I parforholdet skal du lære at blive ekspert i din partners kærlighedssprog. Så kan kærligheden virkelig udvikles, for nu taler i begge hinandens sprog.

 

Hvad er følelser?

Grundfølelser – følelsesmæssige responder som hjælper os til overlevelse. Feedback på det vi oplever. Det er dem vi skal handle på når vi skal finde partner, beskytte os, give yngelpleje og sikre os overlevelse.

Glæde

Begejstret, ellevild af glæde, fornøjet, frydefuld, glad, glædesstrålende, godt tilpas, henrykt, håbefuld, i godt lune, lykkelig, lyksalig, munter, opløftet, opmuntret, optimistisk, tilfreds.

 

Vrede

Aggressiv, arrig, bitter, fjendtlig, forbitret, fortørnet, gal, galsindet, gnaven, hadefuld, hadsk, harm, harmdirrende, hidsig, irritabel, irriteret, knotten, kolerisk, misfornøjet, mopset, muggen, olm, ond i sulet, ondsindet, rasende, stiktosset, sur, voldelig, vred.

 

Sorg

Bedrøvet, beklemt, bekymret, deprimeret, elendig, forpint, forstemt, fortvivlet, grædefærdig, helt ned, håbløs, ked af det, knust, mismodig, mistrøstig, modløs, nedbøjet, nedtrykt, pessimistisk, sorgfuld, sort i sindet, sønderknust, sørgmodig, traurig, trist, trøstesløs, ulykkelig.

 

Frygt

Angst, bange, bekymret, beklemt, bævende, chokeret, frygtsom, nervøs, opskræmt, panisk, ræd, skrækslagen, skræmt, urolig, usikker, utryg, ængstelig.

 

Overraskelse

Befippet, bestyrtet, forbavset, forbløffet, forundret, himmelfalden, konfus, lamslået, målløs, overrasket, overrumplet, paf, perpleks.

 

Skam

Flov, forlegen, genert, pinligt berørt, skamfuld.

 

Skyld

Brødebetynget, skyldig, syndefuld, syndig, dårlig samvittighed.

 

Afsky

Afsky, antipati, aversion, lede, misfornøjelse, mishag, modbydelighed, modvilje, væmmelse, frastødt.

 

Seksualitet

Gejl, liderlig, ophidset, tændt.

 

Kilde: http://www.ht-1.dk/girafsprog/foelelser.htm#grundfoelelser

 

Kan man lære at styre sine følelser

Følelser og tanker er hinandens modsætninger

Hver følelse ledsages ofte af de samme tankemønstre som giver anledning til handlingsimpuls. Følelserne fremkalder også et fysisk udtryk.

Ved at blive bevidst om denne proces og forstå sammenhænget mellem føleler og tanker får vi muligheden for at forbedre vores handlemuligheder. De reaktionsmønster vi lærte som barn på svære følelser er ikke nødvendigvis den måde vi skal håndterer de samme følelser på i voksenlivet.

Tanker og følelser kan køre i ring. En følelse af angst efterfulgt af tanker om de fare der er i situationen vil fremkalde eller fastholde mere angst. Ved at undersøge andre muligheder for tænkning og prøve andre handlemulighed kan man finde bedre respons på sine følelser.  Ofte beror følelser vi ikke kan kontroller på en fejlfortolkning af situationen.

Oplevelser, følelser, tanker og handlinger hænger sammen.

Spørgsmål til at blive klogere på dine følelser:

  • Hvordan mærker du denne følelse
  • I Hvilke situationer mærker du denne følelse
  • Er du opmærksom på når andre føler sådan.

 

Få mere psykisk energi

Hver gang du beskæftiger sindet med kontrol, så modarbejder du dig selv på et spirituelt plan. Livet er ment til at være let og ubesværet og hver gang du udøver kontrol over sit eget liv, så fryser din spirituelle energi.

Når du beskæftiger sindet med dit liv som eks. Hvor meget du SKAL træne, hvor lidt du SKAL spise, og hvad du SKAL gøre for at være godt nok, så sker der noget med din psykiske energi.

Sæt sig selv fri – dyrk ikke prestige, magt, status, penge og karrierer. Det er egoistiske mål og du sætter dig selv i en spiral, der tager mere og mere på din energi, og ligegyldig hvor meget du opnår – så vil det stadig føles tomt. Energien flyder ikke længere og du oplever at få mindre og minder overskud, fordi der ikke kommer ny energi til dig. Det er fordi, at dit fokus har været på kontrol og selviske mål.

Brug i stedet din energi på kærlighed, forståelse og opmærksomhed på andre mennesker

Det er meningen af energi skal cirkulere. Du skal give energi til andre og ved at gøre det, så får du selv mere energi tilbage.

Du vil opdage, at det på magisk vis drager mennesker til dig, og de trives i dit nærværd. Du vil få et stærkt center, som ikke lader sig slå ud af andres mennesker forsøg på at måle dig på ikke menneskelige egenskaber.

Du vil i stedet få adgang til en evig kilde af energi, dit liv vil emme af formål, og skaberens virke vil flyde gennem dig.

 

 

Nuets kraft, kunsten at leve i nuet kraft

Ofte bruger jeg transporttiden til og fra arbejde til at lytte til lydbøger mens jeg sidder at skrive noter på computeren. Det er min metode til på bedst mulig måde at tage det jeg hører til mig og integrere det i mit daglige liv. Her er så hvad der kom ud af et par timeres lytning til Ekhard Tolles bøger “Nuets kraft” og “Lev i nuets kraft” 

Hvor lykkelig er du?

Vi bruger meget af vores tid på at træne vore kroppe på, så vi kan fremstå med sunde og veltrænede kroppe. Vi investerer meget tid i at indrette og holde vores hjem ryddelige, så det kan signalerer hvor meget styr vi har på vores liv. Vi bruger mange af vore mentale ressourcer på arbejder, så vi kan få råd til materielle goder, der kan udstille hvor succesfulde vi er.

Men så en dag melder spørgsmålet sig: Hvor lykkelig er du? De næste spørgsmål der trænger sig på, hvad gør dig lykkelig og endelig hvor meget tid og energi investerer jeg i de ting, der gør mig lykkelig.

Så er det tid til at låse hoveddøren, trække stikket ud af fjernsynet og slukke mobilen. Den tid du investerer nu er den bedste investering i din egen lykke. Frem med papir og blyant, og lad os sammen opdage,

Hvor lykkelig er du på en skala fra 1-10?

Svar: 3-4 stykker.

Når du slipper styringen, så har lykkefølelsen det med at synke ned. For mig sker det, når jeg har for travlt på arbejde og mine deadlines kræver for mange mentale ressourcer, så mister jeg overskuddet til at gøre de ting som gør mig lykkelige.

Hvad gør dig lykkelig?
Hvor meget tid investerer du i at gør de ting, der gør dig lykkelig?

Vi er vel logisk tænkende mennesker, der kan vurderer nydelse i forhold til ydelse, og alligevel kan vi ikke få dette regnestykke til at gå op.

Vores bevidsthed kan være til i fortid, nutid og fremtid. Hvordan vi arbejder med vores bevidsthed og de 3 dimensioner er hele grundlaget for, hvor lykkeligt et liv vi får.

I nuet skal vi prøve at få så mange detaljer og sanser aktiveret, så vi rigtig kan tage oplevelsen ind. Så kan vi i bevidstheden vende tilbage til den og opleve lykke igen og igen. Derfor er dagbog og billeder et vigtigt værktøj til at fylde bevidsthed med øjeblikke fyldt med lykke. En tur gennem billeder kan lade dig op igen, og de tunge tanker forsvinder som duk for solen i lyset af fortidens lykkefølelser.

Børn er de bedste til at kræve tilstedeværelse i nuet. Det er også derfor, at vi føler om mest i live, når vi er sammen med børn. Og faktisk, så har mange svært ved at være tilstede i nuet.

De tanker og følelser, som vi har oplevet i vores fortid, påvirker vores nuværende personlige tilstand og velvære. Men den nuværende tilstand og velvære er også påvirket af, hvordan du tænker på din fremtid.

Hvordan skal man tænke om sin fremtid?

For at være til stede i Nuet, så må – og skal din fortid og din fremtid være i indbyrdes harmoni med hinanden.

At du får fjernet alle dine skeletter og mørke skygger i din fortid, så de bliver transformeret til erfaringer, som du kan bruge her og nu til at højne din livskvalitet.

At du formulerer klare, realistiske og kvalitetsfulde mål i din fremtid. Mål, som du også har lavet en strategi for at indfri

Mandens guide til parforhold

Noter fra bogen: DEN MASKULINE MAND, skrevet af David Deida.

Bogen er et anderledes syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst autentisk maskulint liv, ved at slappe af og være sig selv. 

 

Elsk ikke din kvinde for højt

Hvis manden ønsker kvinden mere end kvinden ønsker manden, så er det slut.  Når først kvinden føler at du har mere brug for hende, end hun har for dig, så mister hun tilliden til din mandlige kærne.

Mandens behov for hendes kærlighed er udtryk for, at hans kvindelige side er stærkere end hendes, og det ikke giver hende mulighed for at overgive sig selv til en stærk mand. I stedet føler hun, at hendes mand er en tøs, og sådan en mand respekterer hun ikke.  Hun vil selv udvikle en stor mandlig energi, for at kompensere for manden manglede energi. Styre og kommanderer og blive frastødt af mandens svaghed.

At leve i sådan et forhold er kun at straffe dig selv..

 

Manden skal have en mission der er vigtiger end kvinden

Kvinden vil gerne have en stærk mand.  En stærk mand har en mission i livet der er vigtigere en kvinden.  Kvinden vil hele tiden teste hvor stærk hendes mand er.  Kan hun manipulerer og ændre hans valg.  Vil hun kunne få ham til at skifte mening og føje hende.

Hvis en mand gør det, så viser han, at kærlighed til kvinden er stærkere end hans mandlige kærne. Han er således en tøs. Han fratager samtidig noget kvindelig essens fra kvindes, der må kompenserer manglen på en stærk mand ved selv at udvikle mandlige energi. Det er en udvikling der ender med at sætte manden ud af kurs og dræber kærligheden.

Vis ved enhver lejlighed din kvinde, at du er en stærk mand.

 

Manden skal sørge for den  åndeligeudvikling i parforholdet

Hvordan I skal udvikle jer sammen uden at fryse fast i middelmådighed og fastlåses i hverdagens trivialiteter. Hvad er meningen med det hele og hvordan finder i lykken sammen.  Når manden bliver overbelastet på arbejdes, så vil kvinden undre sig: ”Er det her alt, hvad han har at byde på?”. ”Har han ikke højere mål i livet for sin mandelige energi og udvikling end at arbejde?”. Kvinden vil ikke lade sig stille tilfreds med en mand der ikke altid tilstræber at nå sit højeste potentiale.

 

Kvinder skal ankerkendes hverdag og altid

Kvinder trives og udvikles med ros og anerkendelse.  Hvis du ønsker din kvinde mere sex’et, så ros hende for det, og hun udvikler sig mere i den retning. Vis din værdsættelse flere gange dagligt. Det er den måde, at en kvinde vokser. Værdsættelse virker, oplysninger gør ikke.

 

Det er mandes opgave at tage kontrol

Du er nød til at spille din mandlige pol, hvis du gerne vil have din kvinde til at spille den kvindelige pol. Det en kvinde ønsker allermest er, at kunne overlade styringen til manden med tillid om at han selv kan regne ud hvad hun har brug for. At hun kan stole på mandens styring, at han har tænkt på alt.

 

Kvindes humør skifter som vejret

Kvinders humør svinger, og sammen med deres humør, så ændres deres syn på verden og deres partner. Kvinden vil altid tale ud fra hendes humør lige nu, og ikke en generel overordnet logik. Derfor kan kvinden for manden fremstå ubeslutsom, omskiftelige og forvirrende.

Du bør lytte til din kvinde, men ikke bare følge hendes. Hendes prioriteter skifter med hendes humør.  Den langsigtede plan og bevægelse skal manden tage ansvar for.

 

Gør ikke som kvinder siger

Det en kvinde siger, er ofte ikke det hun ønsker. Hun ønsker at mærke, at manden gør det rigtige, og ikke blot det, han bliver bedt om.

Tilliden og kærligheden kommer ikke af at gøre som hun siger, men at være en mand der kan gennemskue sin kvinde og gøre det hun virkelig har behov for…

 

Kvinden ønsker at slappe af og laden manden styre

Kvinden vil gerne at manden tager ansvar for retning i parforholdet og livet. Men hvis manden ikke ved hvad han vil, kan han ikke tage ansvaret, og så begynder kvinden at tage kontrollen, for så har hun ikke tillid til mandens styrring.  Det at tage kontrollen og styre er en mandelig egenskab. Jo mere din kvinde tager kontrollen, jo mindre mand er du, og jo mindre spænding er der i parforholdet og dobbeltsengen.

Hvis du vil have din kvinde til at være kvinde, så befri hende for ansvartet. Men hvis du rummer den mindste usikkerhed, så vil din kvinde mærke der. Hun skal stole din styring i økonomi, hus, parforhold og dobbeltsengen, for at hun kan slappe af.

 

Kvinder tester deres mænd

Kvinden kan også finde på at køre et spil med sin mand.  Hun vil føle en stærk mand ved at friste og trodse ham. Når kvinden klager og skælder ud.  Så er det ofte ikke hendes konkrete klage du skal lytte efter.  Find i stedt ud af, hvordan du kan vise hende en stærkere mand.

Kun hvis manden holder fast i sin sandhed og kerne, så føler hun en stærk mand. Hvis din kvinde elsker dig.  Så vil hun afprøve dig hele livet, for at få den stærke mand frem og dels for at føle ham…

 

Argumenter aldrig med fortiden mod en kvinde..

Kvinder er fuld af følelser i øjeblikket og tillægger der for ikke historikken så stor betydning som en mand. Kommer du for sent til en aftale, så vil kvinden sige, at du altid kommer for sent, fordi den følelse fylder hende. Hos mænd er det mere historikken der fylder, og derfor reagerer mænd heller ikke så meget på nuets begivenheder. Det nytter ikke noget at dæmpe en kvindes vrede ved at henvise til historikken. Det der betyder noget er følelsen i øjeblikket. Dine tidligere succeser betyder ikke noget for hendes følelser lige nu. Det der virker bedst er at få hende til at skifte energi. Chorker hende med din kærlighed. Få hende til at smile og le… Så er den episode også fortid, og kvinden er fuld af nye følelser.

 

Manden må ikke lade sig påvirke af kvindens drama

Kvinder ønsker at afprøve deres mand. Evner han at rumme hende og alle hendes følelser.  Elsker han hende når hun er urimelig og vred og beklager sig. Så længe kvinden ønsker sin mand, vil hun ikke stoppe med at afprøve ham.  Hun vil føle hans styrke, integritet og sandheder. Hun ønsker at føle din frygtløse kærlighed. NÅR HENDES KNEB IKKE FORANDRE DIG, SÅ KAN HUN STOLE PÅ DIG OG OVERGIVE SIG TIL KÆRLIGHEDEN.

 

Kvinder ønsker en stærk mand

Din kvinde ønsker ikke dig som en middelmådig mand. Hun vil føle din styrke og at din lykke er uafhængig af hendes humør. Hun vil føle, at du er en sikker havn for hende.  Du behøver ikke hendes anerkendelse for at være kærlig.  Du er kærlig over for hende selv i stormvejr. Kvindens lykke ligger i at opleve mandens urokkelige kærligheden.

 

Sådan får du din kvinde til at skifte humør

En hørestående mand opfatter ikke en kvindes sindsstemninger som en forbandelse, men som en udfordring og kilde til morskab. Kild hende, løft hende og snor hende rundt.  Dans en stammens for hende. Humor og fysisk kærlighed åbner hende bedre end noget andet. Væk hendes krop med din krop.

 

Kvinder skal ikke have løsninger – de skal have anderkendelse

Tal først med din kvinde om problemer, når der er etableret en kærligheds forbindelse. Analyse af problemer for at sætte mål og retning er for mænd, absolut ikke for kvinder. Kvinder er som havet, hvor følelserne er som bølger der skyller ind. At forstå og regne bølgerne ud giver ikke mening.  Kun at rumme dem og erkende dem som en naturlig del af en kvindes essens.  At begrænse dem og dæmme op for dem er at begrænse kundens essens og i sidste ende også hendes kærlighed.

Fortæl din kvinde når du er tilstede, mindst 30 minutter om dagen

Din kvinde er mere tilfreds med 30 minutters fuld og udelt opmærksomhed end en hel dag, hvor dine tanker og opmærksomhed er et andet sted.  Den tid du bruger sammen med din kvinde bør være tid du virkelig ønsker at tilbringe sammen med hende mere end noget andet.  Hvis der er noget du hellere vil foretage dig, så vil hun føle det, og I vil begge være utilfredse…

 

Manden skal kunne regne sin kvinde ud

Kvinder ønsker sig en mand der selv kan regne ud hvad de har behov for og trænger til.  De ønsker sig ikke en mand der hele tiden spørger eller skal instrueres. Kvinden vil gerne kunne slappe og vide at manden har tænkt på alt.  Kvinden vil gerne overraskes og føres et sted hen, ud og se verden.

 

En kvinde har brug for en mands bevidsthed

Kvinden ønsker at føle, at du er vedholden i din kærlighed, så selv hendes raseri ikke jager dig bort. Hver gang du trækker dig, når kvinden bliver vred, så oplever hun, at din mandelighed og kærlighed ikke er stærk nok til at håndterer hende. Hver hun er vred og hysterisk, så tester hun dig. Kan du håndter hende, og kan du rumme hende. Er du stærk nok til at overmande hende med din kærlighed, så hun bare kan give efter og lade kærligheden strømme.

Det er som om, at en kvinder altid vender tilbage til den energi, som manden har sværrest ved at håndterer. Hvis du ikke kan håndterer din kvindes vrede, så vil hun blive ved med at falde tilbage i den energi og teste dig igen. En hvilken som helst energi, som du ikke kan forvandle til kærlighed, vil hun blive ved med at vende tilbage til. Kvinden ønsker din bevidsthed klar stærk og fri, lige så meget som manden ønsker kvindens skønhed, udstrålinger og frugtbarhed.

 

Den MASKULINE MAND

Noter fra bogen: DEN MASKULINE MAND, skrevet af David Deida.

Bogen er et anderledes syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst autentisk maskulint liv, ved at slappe af og være sig selv. 

 

Det er dovenskab at nøjes med middelmådighed.

Gør dit liv til en forsat udvikling og erkendelse af dit liv. Det er ren dovenskab at nøjes med tilstrækkelig intimitet, kærlighed og penge. Andre mænd respekterer ikke dovne mænd, der giver afkald på deres højeste potentiale på grund af frygt eller dovenskab.

Respekt kommer at til stadighed at søge og til stadighed flytter og udvikler sit fulde potentiale.  Manden skal bruge alt, hvad han har i sig.

Middelmådighed er tegn på en mand, der har mistet respekten for sig selv.

 

Tag ansvar og  handling nu

Hold op med at tro, at det en dag bliver bedre.  Tingene forandre sig ikke grundlæggende. Så hold op med at udskyde at leve livet.  Hold op med at gå og vente på, at det bliver anderledes. Gør hvad du holder af at gøre. Start allerede i dag med at bruge en time på at gøre det, som du udskyder til du får mere tid eller penge.  Det handler om at være fri til at give sine gaver, og gøre det fuldt ud.  Undskyldninger stjæler din energi og dit liv.

Enten lever du fuldt ud i dag eller venter du på en fantasiforestilling om fremtiden.

Betydningsfulde mænd venter aldrig.  De skrider til handling med det samme. Føl hvad du ønsker mest at gøre, og start med at gøre det i dag.

 

Mænd udvikles af frygt

Det er ærefulde for en mand at vedkende sig sine former for frygt og grænser. Det er vanærende for ham at lyve for sig selv og andre om hans virkelige ståsted.

At lukke af og trække sig tilbage ind i sig selv er tegn på inkompetent reaktion. Du er fanget i din egen selvbeskyttelse og ikke længere en fri mand. Åben kroppen og vær i smerten og lad alle indtryk komme ind så du kan reagerer suverænt og spontant i situationen.

Hvis du var absolut frygtløs, hvordan vil du så tjene dine penge og leve dit liv.

 

Manden føler sig mest i live i gul zone

Manden lever bedst på grænsen. Her oplever manden livlighed, dybde og inspirerende energi. Det er en fornægtelse af mandens natur at lukke af i noget smertefuldt. En hørestående mand er fri til at handle og føle sig selv midt i stor frygt og smerte.

Træk dig ikke tilbage fra din frygt.  Men lev på kanten af din frygt. For at du som mand kan leve fuldt ud, så skal du være grænsesøgende og udvikle dig i de vanskeligheder du møder.

 

Lev efter dine dybeste indsigter. 

Lad bevidstheden synke ned i kilden af rent nærvær. Lad hver dag din opmærksomhed beskæftige sig med forandring og udvikling. Forbind dig til din kilde og lev livet fra kilden. Lad dig gennemsyre af kilden.

 

Den mørke mandelige energi

Frygtløshed eller evnen til at sætte sig ud over sin egen frygt for kærlighedens skyld er en af de ultimative mandelige gaver. Manden er en beskytter, der for at beskytte dem han elsker trodser enhver farer og kigger enhver frygt direkte i øjnene.  Hvis en galning brød ind i huses, ville kvinden gerne være sikker på, at manden ville handle for at beskytte hende og familien. Som i de gamle eventur om krigeren, så ser en rigtig mand om nødvendigt døden i øjnene og risikerer alt for kærlighed.

Det er den mørke mandelige energi. Krigeren / dræberen. At være i kontakt med den gør dig pålidelig som mand. Både som menneskelig kriger og åndelig kriger.  I stedet for at så bag et forhæng af tryghed, selvbeskyttelse og falsk selvsikkerhed. Så skal manden uden frygt søge ind til sandheden i hvert eneste øjeblik, og reagerer autentisk og i overensstemmelse med sit højeste mål i livet.