Sådan lyder en hilsen til andre medlemmer af klanen i filmen Avatar. Det får mig til at tænke over, hvor dybt denne hilsen er ment, og hvad vi kan lære af filmen Avatar. At vi måske bør kigge på vores kære en gang i mellem, og sige ”jeg ser dig”
I vores travle hverdag begynder vi at tage mange ting for givet, og vi glemmer at sætte pris på de mennesker, der er os kærest. Denne hilsen minder os om, at ”vi ser dem”, for det de er. Ikke bare at vi genkender den fysiske form og de følgende antagelser om personen, som måske for længst er forældet eller usande.
Det er en vane vi har udviklet for at spare på vores hjerneaktivitet, så vi ikke skal danne os nye fortolkninger, af det vi ser hver gang, men at vi kan genkalde os tidligere fortolkning. Derfor har vi også opfundet begreber som førstehåndsindtryk, der beskriver, hvor vigtige de første 20 sekunder er i mødet med et andet menneske. Det vidner i højere grad om, hvordan vi oplever andre mennesker. At det i højre grad handler om os selv, end de mennesker vi møder. For vi kan umuligt forstå en person ud fra 20 sekunders samvær.
”Jeg ser dig”! Forbi den fysiske skal og helt ind i sjælen. Tager hele personen ind uden at anvende fordomme eller at måle personen i forhold til sig selv. At fylde hjerte med taknemlighed over at denne person er en del af livet.
På Pandora er livet centreret omkring, at alt liv er en af et større kredsløb. At solen skinner på græsset, græsset vokser, og bliver til føde for planteædende dyr, der igen vokser, og bliver til føde for de ”mennesker”, der bebor planeten. Når de siger, ”jeg ser dig”, så mener de, at de ser mere en den fysiske eksistens. De ser dig i dette kredsløb
På Pandora ved de, at energi kun er til låns. At du optager den energi, der er i maden, og den bliver til en del af dig. At alt stof og energi i virkeligheden blot passerer igennem dig. Den fysiske skikkelse du har i dag, er en helt anden end den for7 år siden. Det stof der er i den fysiske skal, er blevet skiftet ud med den energi og stof, som er blevet optaget gennem føden.
I dette kredsløb er den fysiske form ikke væsentlig, men mere hvordan vi indgår i dette kredsløb. Det vigtigste bliver at forstå vores relation til naturen, til klanen og til forældre og børn.
”Jeg ser dig”, og forstår, hvad du betyder for dine børn, forældre, klanen og hvordan du er en uundværlig del af livet. Jeg forstår dit inderste væsen, hvor du kommer fra, og hvor du er på vej hen.
Med denne hilsen, indsigt i livet og forståelse for hinanden formidler de den dybeste accept og respekt for hinanden.