Styrkebaseret ledelse

Hvis du bruge mere tid på det du er god til, så giver du det mere energi, og jo mere du træner dine styrker, jo mindre betydning spiller dine svagheder, mener eksperter i styrkebaseret ledelse.

Alligevel sker det ikke så sjældent på danske arbejdspladser, at folk i årevis slæber sig igennem opgaver, som tapper dem for energi – i stedet for at beskæftige sig med noget, der giver dem energi, begejstring og engagement. Dét som i sidste ende er den drivkraft, som videnvirksomheder skal overleve på.

Skriv dagbog

Styrkebaseret ledelse kræver selvindsigt, og er baseret på, at den enkelte bliver bevidst om egne styrker og svagheder og samtidigt lærer at kender sine kollegers styrker og svagheder.

Første trin på vejen til styrkebaseret ledelse er derfor at føre dagbog. Her noterer man i en periode på måske 14 dage, hvad man har beskæftiget sig med hver dag, og i hvilket omfang det har gjort én glade og fyldt mere energi på tanken – eller tværtimod tappet den.

På baggrund af refleksionerne skulle der gerne danne sig et mønster, så folk kan se, hvad der giver dem et ekstra skud energi. Næste skridt er feedback, hvor hver enkelt spejler sin nye indsigt i kollegernes øjne for at tjekke, om kollegernes opfattelse stemmer overens med ens egen.

Buckingham foreslår akronymet SIGN som en rettesnor for at finde styrkerne:

  • Succes,dvs. de arbejdsopgaver, hvor man oplever sig succesfuld
  • Instinct, dvs. at man før den pågældende arbejdsopgave glæder sig til at udføre den måske melder man sig frivilligt til opgaven,
  • Growth, dvs. at man ved udførelsen af opgaven/aktiviteten oplever at man ”vokser” – et typisk kendetegn herpå er, at man oplever tab af tidsfornemmelsen eller en form for Flow i opgaveløsningen.
  • Need, dvs. at man efter opgaveløsningen/aktiviteten har et behov for, eller en lyst til at lave arbejdsopgaven igen.

Feedback er en forudsætning

Ligesom lederens personlige erfaring og afklaring er centralt i styrkebaseret ledelse, er lederens opfattelse af medarbejderne det også. Det er med andre ord ikke ligegyldigt, om lederen inderst inde føler, at medarbejdere helst skal have direktiver og ordrer, eller om lederen lytter til deres idéer.

Styrkebaseret ledelse er en konstant proces i dine tanker og i din daglige ageren som leder. Hvis man skal fremelske styrker og håndtere svagheder, er kontinuerlig feedback af vital betydning. Hvis man ikke jævnligt får feedback, kan man ikke kortlægge egne styrker og svagheder eller støtte andre, pointerer forfatterne.

Den styrkebaserede ledelsesfilosofi – i en nøddeskal

  1. Led efter, kast lys på og lær af det, du ønsker at se mere af
  2. Brug mest tid på at udvikle styrkeområderne
  3. Acceptér, hvem du er – og vær autentisk
  4. Tro på, at alle ønsker at bidrage og har en god grund til at gøre, som de gør.
  5. Skab bevidst en positiv sindsstemning hos dig selv og andre
  6. Få alle med – involvér og spørg, spørg, spørg
  7. Giv og efterspørg kontinuerligt feedback
  8. Eksperimentér, afprøv, justér
  9. Husk at timing og nærvær er alfa og omega

Det viser sig blandt andet ved, at ledere med fokus på styrker oplever:

  • lavere medarbejderomsætninger
  • højere salgsrater
  • bedre produktivitet
  • bedre kundeloyalitet
  • øget individuel performance og engagement
  • bedre teamsamarbejde
  • større åbenhed i forhold til forandringer og
  • generelt øget arbejdsglæde

Inspiration / kilder:

http://ing.dk/artikel/114501-styrkebaseret-ledelse-kraever-selvindsigt-og-mod

http://deutero.dk/User_files/5815aea95afce7df811deedb09f9ab3f.pdf

http://www.lederne.dk/magasinet/magasiner/2010/nr6november2010/ledefterstyrkerne.htm

https://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2010/Nr.+6+juni/ledelsemedslagienintroduktiontilstyrkebaseretledelse.htm

http://www.flickr.com/photos/lanbui/

Leave a Reply