Category: Spiritualitet

Den positive vej til spirituel opvågning

Alle trosretninger fortæller om spirituel opvågning, at vi skal vælge den gode og den positive vej. Det er meget simpelt, at have et billede af, at der er en engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Men dette billede føles ikke rigtig. Der er en underliggende forståelse i dette billede. Kimen til forståelse af det, fik jeg i forestillingen om helhed og enheden.

Det guddommelige er helheden som universet er skabt ud fra, og som vi alle er en del af. Enheden opstår når vi adskiller os fra helheden.

Dette billede kender jeg fra biblen, hvor vi siger at Gud skabte verden ved at udsende ORDET og englen med lyset skabte verden. Denne engel blev hovmodig og tænkte: ”Jeg har skabt verden – jeg kan skabe alt – jeg har ikke brug for Guds nærværd”. I dette øjeblik kunne englen ikke længere mærke Guds nærvær og faldt som bekendt fra himmeriget, og er nu kendt som Lucifer.

I tidernes morgen gik mennesket og Gud sammen, og vi kunne tale med Gud i Edens have. Her blev mennesket fristet, og overtrådte Guds reglen, og også mennesket mistede Guds nærværd. Vi faldt så at sige, til et materielt plan af eksistens, og kan i denne form ikke længere mærke Guds nærværd.

Gennem tiderne er meget af den visdom, som vi modtog i Edens have gået tabt, og vi har i dag kun symbolerne og skyggerne af fortidens spirituelle kundskaber. Spredt i alle religioner ligger der brudstykker af sandheder, som alle beskriver den samme guddommelige kraft, og hver især har religionerne en metode til at blive genforenet med den guddommelige kraft. I tidernes morgen var mennesket meget mere spirituelt og leve i balance med helheden (naturen). I dag er mennesket blevet mere udviklet og mere optaget af sit ego – og tilfredsstilledes af egoets lyster.

Spirituel opvågning er menneskets opgave her på jorden

Vi rummer dog stadig muligheden for spirituel opvågning, men vi er så at sige tomme rør, hvor igennem den guddommelige kraften ikke længer strømmer. Prøvelsen her på jorden er at aktiverer disse kræfter igen og udnyttet de urgamle ressourcer, der er i os, så vores sjæl på ny kan genforenes med det guddommelige.

Den verden vi liver i, er styret af naturens orden. Naturen omsætter energi og er som et stort kørende energi-hjul. Naturen vil forsøge at bevare sin balance. Det vidste man i gamle dage, og det var derfor, at man offerere til guderne for at bevare balancen.

Den respekt for naturen er glemt, og vi har så at sige distanceret os endnu mere fra helheden. Mennesket har trukket sig så meget ind i dig selv, at det ikke kan se længer end egoet og er hele tiden i en jagt på at tilfredsstille egne lyster.

Forbrydelsen er at fristes til at tro, at vi kan stå udenfor helheden og lukrere på naturen, hinanden, og det guddommelige. At blive vores egen lille enhed, hvor vi søger at tilfredsstille vores selviske begær.

I helheden er det følelser som kærlighed, medfølelse og taknemlighed som binder os sammen og motiverer os til at holde helheden samlet. I enheden er det følelser som begær, misundelse og jalousi, der er motiverede drivkræfter. Dette føre til onde gerninger og fuldender det bibelske billede med Gud og Lucifer som billeder på det gode og onde i verden.

Erkend at der er en spirituel kraft

Som fortællingen om Gud og Lucifer, kan kun den der tror på Gud, høre guds ord. Kun ved at erkende, at der er en guddommelig kraft, som binder os alle sammen, så kan vi begynde at høre den i vores sind.

En del af lærdommen er dog gået tabt i de bibelske fortælling, der er blevet politiske forsøg at styre mennesket med frygt. Det er ikke Lucifer vi skal frygt. Selv det gamle latinske ord betyder ”Den der bærer lyset.” Han var den højeste engel i den guddommelige helhed. – Det er hans gerning, som vi skal frygte af gentage.

Gerningen der adskilte ham fra det guddommelige var tilstedeværelsen af egoet, og trangen til at følge eget begær. Det var samme forbrydelse mennesket begik ved at ”Spise af kundskabens træ”. Og det er denne byde, som vi skal bøde for med vores menneskelige tilværelse.

Vi er alle spirituelle væsner

At vi er skabt i Guds billede betyder, at vi har alle anlæggene det guddommelige. Trossystemerne har nedarvet regler at leve efter. Eks: Vi må ikke leve i synd og begær… – Men det oprindelige formål var ikke at skrive regler. Det var en opskrift til at genforene mennesket med det guddommelige.

Underliggende i disse regler er: undertrykkelse af egoet og den lyststyrede adfærd. Vi skal være opmærksomme på vores tanker og fylde vores sind med kærlighed. Forkaste vores ego og den profitoptimerende adfærd i enheden og søge tilbage til helheden.

Prøv at betragt sindet som et glas vand. Når du tænker syndefulde og selviske tanker, så forurener du vandet og det bliver sort. Holder du der i mod sindet rent og fyldet med kærlig til helheden, så vil vandet blive klart, og du vil kunne se verden i et helt andet perspektiv.

Den spirituelle bevidsthed er på vej tilbage

Vi står i dag foran afgrunden og vi kigger vores skæbne i øjnene. Heldigvis er der en voksende bevidsthed i verden om, at vi er nød til at skifte kurs. Vi har misbrugt naturen og presset den til et kritiskpunkt i vores profitoptimering.  Vender vi ikke om nu, bliver det menneskelighedens endeligt.

Denne indsigt vil varsle en tid, hvor den spirituelle bevidsthed vil blomstrer op igen.

Dan Brown ”Det forsvundne tegn” fortolkning

Håb! Sådan afslutter Dan Brown hans seneste bog ”Det forsvundne tegn” Det er en opdagelsesrejse gennem gamle symboler, konspirationsteorier omkring frimurerne og ikke mindst det menneskelige sind og religionernes snærende doktriner og billede af Gud.

Jeg er meget fascineret af den måde Dan Brown skriver sine bøger på. Jeg har i mange år ikke læst skønlitteratur, men denne syntese mellem en spændende handling og fakta der oplyser læseren om et andet perspektiv på vores kirke, samfund og måde at anskue os selv som religiøse og spirituelle mennesker på. Det er en af disse bøger, hvor man ikke er den samme efter at have læst den. Jeg har her prøvet at ridse nogle af de temaer op, der fangende mig.

Først præsenteres jeg for en videnskab, som forsker i spørgsmål som optager mig, Noetisk videnskab.

  • Hvad vil der ske den dag vi finder bevis for at sjælen er virkelig?
  • Er der nogle der hører vores tanker og bønner?
  • Hvad vil der ske den dag at vi finder ud af, at vores tanker påvirker fysiske begivenheder?
  • Hvad vil der ske, den dag vi kan bevises en guddommelig eksistens?

Der er ingen tvivl om at dette vil være et grænseskred i den nutidige menneskelige bevidsthed, og her leger Dan Brown med tanken om, at disse gennembrud allerede finder sted i laboratorer, og en publicering af disse resultater er nært forestående. Gennem dialoger mellem karaktererne i bogen udforskes konsekvenserne af denne nye viden, hvor videnskab og religion endelig finder forening og løfter mennesket til oplysning og en ny bevidsthed.

Det grundlæggende tema i Dan Browns bog: ”Det forsvundne tegn” er spirituel transformation – opnåelse af vores højeste potentiale, som er lovet af alle store spirituelle lærer.  Denne transformation er et højt aktuelt emne med kalender der nærmere sig 2012, som der også er referencer til i bogen og som elegant knyttes sammen men apokalypsen i Biblen. Men i stedet for frygt indgyder denne fortolkning håb og positiv forventning om en fremtid hvor den menneskelige bevidsthed skal forandre og forene sig gennem de teknologiske fremskridt vi allerede er viden til med eks. Internettet og mobiltelefonen. I bogen tages vi gennem en transformerede rejse der kan summeres op i følgende punkter.

1. Vi har glemt fortids åndsvidenskab i vores begejstring over teknologiske landvindinger
2. Vi kan genkende glemte sandheder når vi ser dem igen – og vi ved at det er sandheder
3. Biblen indeholder mange lag af forståelse for den, der er værdig til at modtage visdommen.
4. Gud er inde i os – ikke afskilt fra os og over os.
5. Gud er en universel bevidsthed der gennemstrømmer denne verden.
6. Den transformerende kraft i en tanke vokser ekspotentielt med antallet af hjerne der tænker
7. Nye tanker kan forandre verden på en nat! (Apokalypsen)
8. Har mennesket glemt at vi i sandhed er guder – at vi er skabt i guds billede?

Med den største  bogudgivelse i Danmark på 140.000 eksemplar i først optryk, så introducerer Dan Brown det brede publikum for et tankesæt, der meget anderledes en det etablerede paradigme på religion og gudebilleder i samfundet. Men en lang række bibelcitater og henvisninger til historiens store mænd bliver man som læser præsenteret for en række fakta, der kan give anledninger til en alternativ forståelse af de bibelske tekster.

Den spirituelle interesserede læser vil nikke genkendende til forestillinger om, at Gud er en benævnelse for en kraft i denne verden. Ikke den personalisering af Gud som en mand oppe i himlen som dømmer og straffer mennesker, der ikke lever i overensstemmelse med hans vilje. I Bogen præsenteres læseren for den mulighed, at Gud er i os alle. At vi alle bære et fragment af gud, som vil søge sammen og forene sig i en universel bevidsthed. At de bibelske tekster om Gud slet ikke skal tages bogstavelig, men i stedet er en beskrivelse af tilblivelsen af den menneskelige ånd. – Og en opskrift på, hvordan den menneskelige race skal udvikle sig og realiserer vores sande potentiale.

Et tilbagevendende citat i bogen er ”Har I glemt at I er guder”, med en klar reference til, at vi ikke lever op til dette ansvar i dag. Mennesket er ved at tippen denne verden ud af balance med voksende klimaproblemer, forurening og krige. Kunne mennesker fra oldtiden se os i dag, så ville de ikke være i tvivl om, at vi er guder, skriver Dan Brown.

Links:

Symbolerne: http://soholmweb.dk/Det%20Forsvundne%20Tegns%20baggrund.htm

Stederne: http://soholmweb.dk/Hvor%20foregaar%20Det%20Forsvundne%20Tegn.htm

Decoding af The Lost Symbol

Noetisk videnskab i The Lost Symbol

Quantum Entanglement

http://www.youtube.com/watch?v=12u_0OVCm-Y

http://www.youtube.com/watch?v=cnvJfkI5NVc

Zen visdom

Min søgen efter visdom om livet har denne gang bragt mig i kontakt med Zen, og særligt bogen ” Vejen – Zen og Tao ” af Ole Nyborg. Jeg har oplevet en meget velskrevet bog, der inddrager mange kilder og koger det sammen med synspunkter fra både øst og vest. Her følger de vigtigste hovedpunkter om Zen og TAO, som de præsenteres i denne bog.

Verden er en indre konstruktion skabt i Sindet
Den vestlige kognitionspsykologi siger, at vore skemaer, som hører til vore tanker og følelser, men også til vore kroppe, muskler, holdning og bevægelser, styrer vores sansning, indkodning og hukommelse. Den samme tanke findes i Zen: – Vi er fortvivlede, fordi vi konsekvent vender hovedet den forkerte vej. – Hvis vi altid har næsen i jorden, så finder vi aldrig månen.

De ting, som vi oplever, er netop formet af vore skemaer. Vores oplevelse af virkeligheden er ikke et givet, objektivt faktum, men en indre konstruktion af verden der skabes i Sindet. Det er både Zen og den kognitive psykologi enige om. Vores tanker bliver til selvopfyldende profetier, og ofte er vores tanker bundet i en irrationel angst eller en uberettiget vrede over livets uretfærdighed. Alt dette kalder Zen for lidelsen, ”dukkha”. Den moderne kognitive terapis menneskeopfattelse og forklaring af vores lidelser svarer nøje til den klassiske opfattelse i Zen og Tao. Begge taler om, at vi bruger de forkerte landkort og databehandlingsregler, og at friheden ligger i at bryde med disse indgroede tankevaner.

Gør dig fri af sit eget sind
I de kinesiske skrifttegn betyder tegnet at se både at se, at se det hele fra en vis vinkel og derfor at have synspunkter, meninger eller fordomme. Da der bruges det samme skrifttegn bliver følgende sætning fra Hua-yen Sutraen et sandt paradoks: – Først når du ikke har nogen synspunkter, kan du se. Eller oversat direkte: – Først når du ikke kan se, kan du se. Det er vore meninger, synspunkter, ideologier og forventninger, som gør os nærsynede, blinde og døve.

Jo flere forskellige perspektiver, jeg kan se verden under, jo friere er jeg, og jo mere viden og forståelse har jeg om verden og mig selv. At være oplyst vil sige at kunne rumme og integrere mange vinkler og perspektiver. At tro at der kun er en sandhed og at jeg altid har ”ret”, er udtryk for lidelse og dumhed. Befrielsen ligger i at kunne se andres synspunkter. Når jeg ser det hele fra ”a point from no-where”, har jeg overskredet mine egne begrænsninger, og alt bliver muligt. I stedet for at opleve verden og mig selv gennem en ”tunnel vision” når jeg frem til en ”panoramisk” oplevelse, og helt bogstaveligt betyder, at jeg ser det hele på én gang (græsk: pan-orama).

Glem dine forventninger
Jeg må give slip på den luft, som jeg har i lungerne, ellers ville jeg dø. Når jeg med viljen prøver at holde fast, svarer det til, at jeg prøver at holde vejret: Jo mere jeg klemmer og knuger, jo værre går det. Eller: Det går netop som det skal!

Alle tings naturlige tilstand er netop denne ”flow”. Jeg oplever, hvordan jeg handler uden at anstrenge mig, uden at skulle bruge min vilje eller tvinge mig selv – uden hver dag at skulle overvinde mig selv. Jeg er blevet sat fri i forhold til mine gamle tvangshandlinger og gjort fri af selv-kontrol og selv-tvang.

Jeg giver slip på mine urealistiske forventninger, krav og ønsker til tilværelsen. Alle disse tanker lukker mig inde i selvødelæggende skemaer og spil. Ofte befinder vi os inde i programmer og situationer, som gør os til sikre tabere. Vi konstruerer bestemte sociale situationer, som kan bekræfte os i vores fordomme, og vi oplever virkeligheden forvrænget og selektivt, så vi bagefter husker det, som passer til vore indre skemaer og drejebøger.

Lær at give slip på tilværelsen
 Vi skal leve i det, som man på tysk kalder Gelassenheit, d.v.s. være tålmodig, sindig, rolig, upåvirket, afspændt – og især: ubekymret.
At give slip sammenlignes i Zen med at være som den lodrette væg, som ingen ting kan sidde fast på, og som alting bare løber ned ad.
Den store japanske Zen-mester i 1200-tallet, Dogen, siger i en af hans prædikener, at hvis jeg bekymrer mig om, hvordan andre mennesker skal tro, mene eller reagere, fører jeg mig selv ind i en situation, hvor jeg ikke kan give slip på mig selv, hvor jeg er fængslet af mine egne fejltanker, og hvor jeg binder mig selv på arme og ben. Jeg skal ikke gribe ind i eller lade mig forstyrre af andre menneskers følelser, stemninger eller anskuelser. Jeg skal ikke tro, at jeg er verdens midtpunkt. Jeg skal ikke tro, at deres følelsessvingninger eller vrede er møntet på mig. Det, som de gør, gør de ikke imod mig. De gør det, fordi det er det, som de vil og skal.

Hav tillid til at verden er perfekt
TILLIDEN, som efter Zens opfattelse alle gode handlingers moder. Jeg kan have tillid til mig selv, verden og andre mennesker, og derfor kan jeg let og ubesværet give, give slip og give fra mig.

Ifølge Zen ”mangler” der aldrig noget. Selve begrebet ”mangle” (lige som et andet af vore yndlingsudtryk: ”problem”) er meningsløst: Verden er som den er og dermed færdig og fuldendt. Den indeholder ikke noget, som man kan kalde ”problemer” eller ”mangler”. Det er kun vores uperfekte sind, der ikke kan begribe det, men som vi bliver ældre, så vil vi forstå, at alt hvad vi har oplevet af modgang var nødvendigt for os. En lille spire mangler heller ikke noget, for af være en blomst?

Den kinesiske Zen-lærer Hui-neng sagde engang i 700-tallet: – Du skal kaste det sind bort, som finder fejl. Når dette sind er bortkastet, er alle dine problemer borte.

At være fleksibel
Du skal give efter, lige som bambus bøjer i vinden for ikke at knække, siger den kinesiske Zen Mester Hua. Hvis du er fleksibel, tænker du: Det, som sker, det sker og skal ske. Bambus forsøger ikke at stoppe vinden, eller er overbevist om at det er en ulykke der overgår dem. Intet er så føjeligt og bøjeligt i hele verden som vand, og Zen anviser, at man lige som vand skal opbygge en karakter der er blød, føjelig og bøjelig. Vandet flyder af sted i sit eget tempo og tilpasser sig enhver form: Hæld vandet i en rund skål, og det er rundt.

At være stiv, (ego-centreret) udelukker glæden fra livet. Vand – er frosset til is, og jeg er – på grund af min såkaldte individualitet og identitet – tillukket og afgrænset over for det og dem derude. Jeg lever fremmedgjort i en farlig, fjendtlig verden. Vand er uafgrænset og ikke-defineret og kan flyde sammen med vand og bagefter kan ingen skelne, hvorfra det kommer, men det frosne vand, isklumpen, er begrænset, alene, adskilt, ensom og sårbar: Vand kan ikke knække eller gå i stykker, men det kan isklumpen.

Psykoanalysen taler om den anale karakter, og f. eks. Erich Fromm har givet portrætter af denne type. Den anale er nærig, påholdende, reserveret, sparsommelig, et ene-menneske, som altid vil være 100 % sikker, og som aldrig vover det mindste
Den nyfødte baby er blød og føjelig, mens det døde menneske er hårdt og stift. At være stiv og ubøjelig, at holde på sin ret, at holde sig til sine sikre “erfaringer” uden at anfægte dem det mindste er alt sammen udtryk for det visne og det døde. At være i live er at være blød, blid og bøjelig.

Kend dine sande behov
Problemet er, at de fleste af vore såkaldte behov ikke er reelle, men symbolske, og symbolske behov kan ALDRIG mættes eller tilfredsstilles.

Kilde:
http://www.olenyborg.net

100 tips til et lykkeligere liv

Den amerikanske forfatter og psykologi-professor, Sonja Lyubomirsky har gennem mange år studeret begrebet lykke, og det får hende til at smide den påstand på gaden. 50 procent af et menneskes lykkefølelse er medfødt – 10 procent afhænger af de ydre omstændigheder, mens de resterende 40 procent er noget, vi selv kan påvirke. Med andre ord: Vi kan påvirke os selv hen i retning af at blive mere lykkelig. Her er muligheden for at tage ansvar for din egen lykkefølelse med 100 tips til et lykkeligere liv.

  1. Finde ud af, hvad der gør dig glad
    Hvis du ikke er sikker på, hvad der virkelig gør dig glad, så eksperimenter med forskellige ting. Find ud af, hvad du nyder mest. Svarene kan overraske dig.
  2. Følg dine passioner
    Hvis du gør hvad du elsker at gøre, så vil du være yderst tilfreds med livet.
  3. Tag dig tid til at nyde livet
    I stedet for farende fra det ene til det andet, så gør hver ting langsomt, med mindfulness og lethed, og forsøge at være til stede i nuet. Og rigtig nyde, hvad det er du gør.
  4. Har et mål
    Prøv at vælge et mål, der virkelig betyder noget for dig og fokusere på det. Brug tid på at arbejde med at gennemføre det. Mål fører til lykke, hvis du gør fremskridt.
  5. Hold et positivt fokus
    Når der sker noget slemt for dig, så prøv ikke at fokusere på det. I stedet tage et minut til at tælle alle dine goder i livet.
  6. Vis din taknemlighed
    Tænk over hvad du har at være taknemmelige for, og tavst takke dem, der har gjort noget godt for dig.
  7. Tænk i løsninger
    I stedet for at tænke om problemer, så spørg, ” Nå, hvad er løsningen? ” Hvis du udvikler løsningsorienteret tænkning, vil du blive meget lykkeligere.
  8. Accepter tingene som de er
    Forsøg ikke at lave om på situationer og mennesker, det er en sikker vej til at blive ulykkelig, fordi vi kan ikke styre verden. Vi er nødt til at acceptere tingene som de er, og i stedet se indad og undersøge, hvad det er denne situation skal lære mig.
  9. Omgiv dig med glade mennesker
    Latter og glæde smitter, og hvis du er blandt mennesker der er glade, så vil det smitte af på dig.
  10. Kom i flow
    Der er en tilstand, der kendt som Flow, der er, når du helt mister dig selv i en opgave og glemme alt om verden omkring dig. Det fører til lykke, og produktivitet. Sætte dig op til det giv dig selv en udfordrende opgave og prøv at miste dig selv i denne opgave.
  11. Motioner 30 minutter om dagen
    Motion får kroppen til at frigive ”lykke stoffer” Bare en kort gåtur eller en fur i fitnesscenter kan løfte dit humør og reducere stress.
  12. Lær noget nyt
    Det er mærkeligt, hvordan mange af os er bange for at prøve nye ting. Men at lære nye færdigheder eller nye oplysninger er fantastik spændende og opløftende.
  13. Ud i naturen.
    En gåtur i skoven eller på stranden renser tankerne, får kroppen til at slappe af og løfter humøret.

Spirituel opvågning

I menneskets er der indbygget en mekanisme, der i sidste enden vil lede os til spirituel opvågning. Det er vores ego, som vil blive ved med at søge mere og mere tilfredsstillelse, og det vil i sidste ende lede den til spirituel opvågning.

Kabbala lærer mig de forskellige trin, som dette sker igennem.

  1. Basale behov.
    Det er dem, som vi også kender fra det nederste trin i Mashlows behovspyramide. Dette er behov for mad, tryghed og sex. Dette behov deler alle væsener her på jorden.
  2. Behov for forråd.
    Vi kan ikke føle os trygge, hvis vi kun kan spise, når vi tilfældig kommer forbi et måltid. Vi får behov for at samle et forråd på alle lives områder, så vi kan dække vores behov, når vi føler for det. Dette behov kan vokse i sådan et omfang, at vi samler meget mere, end vi nogensinde for brug for gennem et helt liv.
  3. Behov for magt.
    I stedet for at samle forråd af hvad vi møder på vores vej, så ønsker vi magten til at selv at frembringe det, der tilfredsstiller vores behov. Denne magt får vi via indflydelse over ting og andre. Behovet for magt kan vokse så meget, at vi vil kontrollerer alt i vores liv, og alligevel føler vi os tomme og uforløste i vores behov.
  4. Behov for viden.
    Vi søger svar på, hvorfor føles livet tom, hvorfor kommer der hele tiden et nyt behov, når jeg har forløst det første. Hvorfor bliver begæret aldrig slukket, men bliver ved med at vokse? Vi søger at finde svar på disse spørgsmål i denne verden gennem videnskab og religion. Men begge kan kun give svar, der er indenfor denne verdens rammer. Religionen kan give os noget at tro på, men vi vil aldrig føle os overbevist. Videnskab kan give os hypoteser, som på dette tidspunkt ikke kan modbevises, men den vil aldrig kunne fortælles os sandheden.
  5. Behov for spiritualitet.
    Vores søgen bringer vores sind til den erkendelse, at meget i denne verden er skjult for vores øjne. Der findes en barriere, der adskiller denne verden fra hele virkeligheden, og den verden som vi kan få en fysisk oplevelse af, er kun en meget lille del af hele virkeligheden. Denne spirituelle søgen bringer os til den erkendelse, at vi så længe vi lader os styre af egoet, så vil vi aldrig kunne opfylde vores begær – der vil altid opstå et nyt og vi vil leve et liv i lidelse. Det er egoet, der tænder vores begær, og fastholder os i en fysisk virkelighed. Vi søger hinsides den fysiske virkelighed og stiller spørgsmålet, om der findes mere end en fysiske verden.

Spirituel opvågning er indbygget i os.

Egoet vil på den ene eller anden måde lede os til den erkendelse, at vi skal transformerer vores inderste væsen og komme vores evige begær efter fysisk tilfredsstillelse til livs.  For de fleste er det en vej, der tager dem gennem megen smerte før de når denne indsigt. Her skal smerte forstås som sindet fyldt af behov, som ikke kan dækkes.

Tør du tro på verden, som du ser den?

Vores 5 sanser leder os til at tro, at verden kun består at det, som vi kan opleve med de 5 saner. Der var engang, at vi troede at jorden var flad. Så lærte vi at se ud i rummet, og i dette perspektiv lærte vi, at jorden var rund, at jorden ikke var centrum for universitet, at vi nærmere var et sandkorn på universets store kosmos.

Vi opdagende elektricitet, infrarødtlys og radiobølger. Vi har med vores intellekt konstrueret apparater, der kunne transformerer denne del af virkeligheden ind i det felt, som kan opleves med vores 5 sanser.

I dag er videnskaben ved at nå til en ny forståelse af virkeligheden. Virkeligheden er et stort tomt rum at potentiale. Når videnskaben studerer atomet fremstår det mest som tomt rum. Kun en lille del af atomet er fysik materiale. Undersøger vi dette materiale under stressfulde omstændigheder, så opdager vi, at vi ikke kan være sikker på, at det eksisterer. Materialet hopper ind og ud af eksistens i vores verden.

Dette leder os til at tror, at verden er meget større og meget mere forunderlig end vi nogen sinde kunne forestille os. Nogen videnskabsmænd postulerer endda, at universet ikke kun består af de 3 dimensioner som vi oplever, men af 9 eller måske endnu flere dimensioner.

Kabbalah lærer mig, at virkeligheden som vi oplever den, kan op deles i 2 verdner. En som kan opleves med vores 5 fysiske sanser, og en spirituel verden, som ikke kan opleves gennem vores fysiske sanser.

Alt i den fysiske verden er en manifestation af den spirituelle verden. – Og det er ofte i den spirituelle verden, at den skjulte årsag og grund skal søges til enhver begivenhed.

Vi oplever vores fysiske virkelighed som et kaos uden nogen form for forudsigelighed og uden for vores kontrol. Derfor er vi utrygge, frygtsomme, og vi opfører os som skræmte dyr, der reagerer på instinkter. Vi er bare udstyres med en intelligens, der gør os i stand til at udtænke frygtelige planer og foranstaltninger, for at undertrykke denne frygt. Vi har udkæmpet krige, slået vores naboer og de anderledes ihjel – alt sammen i vores frygt og angst.

Ligesom en meteorolog, der ikke kan forudsige vejret, fordi han kun er bekendt med en lille håndfuld af de faktorer, det har indflydelse på vejret i næste måned.  Det samme gør sig gældende i vores liv.  Vi kun kender 1 % af de faktorer, der er udtrykt i årsag og effekt. Vi forbliver fanger i denne fysiske virkelighed, når vi lader os styre af frygt, angst og alle andre mørke følelser.

Lykken skal søges i den spirituelle virkelighed, som er langt mere ægte og autentisk. Denne spirituelle verden kan vi kalde 99% verden. Denne verden er modsætningen til 1 % verden, der er fysisk og kan opleves gennem vores 5 sanser. I 99% verden er der orden, harmoni og sammenhænget mellem årsag og effekt er tydeligt.

Dette billede på verden er ligesom at betragte overfladen på havet og tro, at dette er alt, hvad havet har at byde på.  Under overfalden, er der en helt ny verden. Denne verden var meget mere intens. Farverne meget kraftigere og der er liv over alt.

Virkeligheden er skjult bag det slør, der er vores 5 sanser.  Mennesket mangler at udvikle en ekstra sans for at leve vores liv fuldt ud, i overensstemmelse med den spirituelle verden. Denne sans er vores spiritualitet. Vores intuition – den indre stemme – den 6. Sans.

Kommer lykken af at tro?

Svaret på, ”Hvordan lever jeg et lykkeligt liv?” syntes at komme fra trossystemerne. Forskellige undersøgelser viser også, at et stærkt troende mennesker er lykkeligere end ikke troende, og deres tro manifesterer sig i et længere liv med mere vitalitet og modstandskraft mod sygdomme.

Jeg har længe følt, at jeg skal forholde mig til troen. Jeg føler, at ved at opdage min tro, vil jeg få retning og formål i mit liv og afløse den tilstand, hvor jeg kastes rundt på må og få. Jeg savner at have et klart syn af, hvor mit liv er på vej hen, og hvilke underliggende værdier og formål, der styre det.

Jeg har ikke fundet mit svar endnu i de trossystemer, som jeg er blevet præsenteret for. – Måske er det meningen, at jeg ikke blot skal overtage troen fra en anden, men opdage min tro.

Jeg tror på, at det ikke er vigtigt hvilken tro, at man bekender sig til, men at man har et åndeligt og spirituelt liv. Jeg har et billede af, at vi som mennesker står for foden at et stort bjerg. Fra den ene side ser bjerget ud på en måde, og fra den anden side ser det ud på en anden måde. Vi kan således ikke genkende andre menneskers beskrivelse af bjerget fordi, de ser bjerget fra en anden vinkel end os selv, men vi må erkende, at vi alle taler som det samme bjerg blot med forskelligt perspektiv.

Vi søger alle mod toppen, men den vej vi ser og har valgt at følge vil ikke give mening på den anden side af bjerget. Vi er derfor nød til på egen hånd at betragtet bjerget, før vi planlægger vores rute.

Mit håb er, at efterhånden som vi bevæger os rund om bjerget, at vi som menneskelighed kan blive enige om, at det er et og samme bjerg, som vi alle taler om. Det guddommelige i alle trossystemer er en og samme guddommelige kilde, det er blot vejen, der er forskellig. Det vigtigste er ikke hvilket system vi bekender os til, men at vi erkender den guddommelige i verden. At vi alle søger mod toppen at bjerget og opnår forening med vores søgen på lykke og kærlighed i livet.