Svaret på, ”Hvordan lever jeg et lykkeligt liv?” syntes at komme fra trossystemerne. Forskellige undersøgelser viser også, at et stærkt troende mennesker er lykkeligere end ikke troende, og deres tro manifesterer sig i et længere liv med mere vitalitet og modstandskraft mod sygdomme.
Jeg har længe følt, at jeg skal forholde mig til troen. Jeg føler, at ved at opdage min tro, vil jeg få retning og formål i mit liv og afløse den tilstand, hvor jeg kastes rundt på må og få. Jeg savner at have et klart syn af, hvor mit liv er på vej hen, og hvilke underliggende værdier og formål, der styre det.
Jeg har ikke fundet mit svar endnu i de trossystemer, som jeg er blevet præsenteret for. – Måske er det meningen, at jeg ikke blot skal overtage troen fra en anden, men opdage min tro.
Jeg tror på, at det ikke er vigtigt hvilken tro, at man bekender sig til, men at man har et åndeligt og spirituelt liv. Jeg har et billede af, at vi som mennesker står for foden at et stort bjerg. Fra den ene side ser bjerget ud på en måde, og fra den anden side ser det ud på en anden måde. Vi kan således ikke genkende andre menneskers beskrivelse af bjerget fordi, de ser bjerget fra en anden vinkel end os selv, men vi må erkende, at vi alle taler som det samme bjerg blot med forskelligt perspektiv.
Vi søger alle mod toppen, men den vej vi ser og har valgt at følge vil ikke give mening på den anden side af bjerget. Vi er derfor nød til på egen hånd at betragtet bjerget, før vi planlægger vores rute.
Mit håb er, at efterhånden som vi bevæger os rund om bjerget, at vi som menneskelighed kan blive enige om, at det er et og samme bjerg, som vi alle taler om. Det guddommelige i alle trossystemer er en og samme guddommelige kilde, det er blot vejen, der er forskellig. Det vigtigste er ikke hvilket system vi bekender os til, men at vi erkender den guddommelige i verden. At vi alle søger mod toppen at bjerget og opnår forening med vores søgen på lykke og kærlighed i livet.