Når du lever i overensstemmelse med dit inderste væsen, så er livet let, tingene lykkes og du har succes med det du gør.
Denne beskrivelse får dig måske til at tænke på en, som du allerede kender – og det er bare endnu et bevis på, at det kan lade sig gøre at leve i balance med sig selv. Det er ikke fordi, at de er født under en heldig stjerne eller får hjælp fra en anden yder kraft, der hjælper dem gennem livet. Det hele kommer indefra.
Vågn op og bliv bevidst om din indre verden.
Det er et spørgsmål om, at man på et tidspunkt vågner op og indser, at man ikke lever i overensstemmelse med sine værdier. Dette sker typisk på et tidspunkt, hvor man er blevet presset af andre mennesker. Man er gået på kompromis med sig selv, og nu skal man betale prisen. De fleste oplever en krise, som handler om, at de skal have selvindsigt og finde tilbage til deres center, så de kan leve et liv i balance.
De fleste oplever sådan en personlig krise, når de kommer op i tyverne, men kommer gennem den uden støre problemer, men med en del større selvindsigt. Ignorerer man derimod signalerne og fortsætter med at leve i ubalance, så ender man med stress og depression.
Forstyrrende tanker griber ind i underbevidsthedens arbejde med at styre kroppens organer og indre funktioner. Bekymringer, ængstelse, frygt og nedtrykthed bliver til mave- og tarmproblemer og kroppen får svært ved at fungere optimalt.
Det bedste man kan gøre i sådan en tilstand er at lade underbevidstheden tage styringen og lukke ned for de skadelige tanker. Slap af fysisk og mentalt – fortæl dig selv, at underbevidstheden skal genoprette balancen i kroppen og sindet. At du kun vil tænke gode og positive tanker, som vil gavne dig.
Tid til selvindsigt
Du skal investere tid og energi i at træne dit sind hver dag. Det er ligesom med sport – uden træning bliver du aldrig god. Vi investerer meget tid og energi i at træne vores krop, men ikke vores sind. Vi bør måske investere lige så meget tid i at træne vores sind, ellers affinder vi os med at leve et liv ude af balance med os selv, og først alt for sent opdager vi, at dette liv gør os syge.
Den første træning er at stille ind på sin ”sjæl” og lytte til, hvad den har at fortælle os. Det er den stille indre stemme, som altid vil viske sandheden til os, men som let bliver druknet af alle de andre stemmer, som ekkoet stadig lyder af i vores sind.
I en tilstand med tvivl og frygt, vil man ikke kunne identificere sine inderste ønsker, behov og formål i livet som skal til for at kunne leve et liv i balance med sit inderste væsen. Man er først nød til at befri sindet for disse snærende bånd. Tricket er at stille dig selv spørgsmål, der åbner for en tilstand uden frygt og tvivl.
Eks:
- Hvilke mål ville du sætte for dig selv – hvis du var sikker på, at det ville lykkes?
- Ville du leve dit liv anderledes, hvis du får succes i alt, hvad du foretager dig?
- Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad ville du så lave?
- Hvis du skulle gøre det gratis – hvad ville du så lave?
Opskriften herfra er meget simpel: ”Tag en beslutning – og lev efter den hver dag”. Jo mere modstand du overvinder, jo stærkere sind vil du opbygge.
Det er ikke afgørende, hvad det er, du bestemmer dig for, der skal være dit fokus for at holde livet i balance. Det er blot vigtigt, at du holder det, som du lover dig selv. Også når du møder modstrand. Tænk på, at dette vil bringe dig tættere og tættere på dine mål her i livet. Du træner på den måde dit sind til, at der ikke er nogen vej udenom. Dette er målet og dette vil du realisere – på den ene eller anden måde.