Nuet er den eneste tid vi har at leve i. Mindfulness er at rette opmærksomheden mod nuet og mærke sig selv.
Vi lever med autopiloten tændt og vores reaktioner og fortolkninger er ligesom at se en gammel film, som vi har set 1000 gange før. Alligevel er det den film , som vi bliver ved med at sætte på, når vi vågner og starter dagen.
Problemet er, at vi på den måde mister vores frie valg. Vi sidder fast i at gentage vores handlinger og følelsesliv.
Autopiloten har overtaget det meste af dagen og så går vi glip af rigtig meget i livet. Det er først, når vi er bevidst om virkeligheden, at vi kan gøre noget ved den. Først der kan vi komme videre. Vi ser nye nuancer og valgmuligheder, og vi kan tage nye valg, som gør virkelige forandringer mulige.
Når du kør på autopiloten, så kan du lige så godt tage et skilt på i panden, hvor der står: “Ikke til stede …”
Mindfulness er en vej til at få adgang til vores bevidsthed og se virkeligheden som den er.
Mindfulness øvelser, du kan bruge til at flytte bevidstheden tilbage til nuet.
1. Bliv bevidst om hvornår autopiloten er tændt og hvornår og hvor meget af din dag.
2. Bliv bevidst om dit åndedræt
3. Bliv bevidst om dine sanse indtryk
4. Bliv bevidst om hvornår tankerne er i nutid, fortid og fremtid. Prøv at føre bevidstheden til at være i nuet.
5. Vær opmærksom på dine følelser.
Frygt er alt ødelæggende, hvor kærlighed er styrkende og skabende. Følelser kan være et slør over virkeligheden, som blinder dig for sandheden.
6. Vær bevidst om dine valg. Alle valg du ikke træffer bevidst er ikke dine valg.