Tempoet er blevet skruet meget i vejret de sidste 10 – 15 år. Alt ting skal gå hurtigere. Vi skal kunne mere og nå mere på kortere tid. Det giver et pres på vores psyke, der hele tiden er på arbejde. Både med at fordøje det vi gør og oplever, men også alt det vi ikke nåede, samt alt det vi skal nå i morgen. Hovedet er fyldt med tanker og hele tiden fem skridt foran det vi gør lige nu. Kroppen og hovedet er så og sige ikke tilstede i samme oplevelse, og det giver stress.
Mindfulness er at holde hoved og krop i samme oplevelse og være tilstede i nuet.
Mindfulness hjælper os med at håndter den stress, som et moderne job giver. Undersøgelser viser endda at mindfulness er utrolig gavnlig i behandling af stress og andre psykiske belastningssygdomme. Mindfulness forbinder kroppen og hoved igen og genskaber en psykisk balance. Dette er udgangspunktet for en healingsproces. Er krop og sind forbundet, så har vi mere modstandskraft mod sygdomme og en hurtigere healingsproces.
Udfordringen er at holde et fokus af gangen og være tilstede i den.
Multi-tasking har i mange år været i mantra, men forskning hos Microsoft viser, at får du to opgaver på en gang, så tager det længere tid at løse dem, og det er med flere fejl, end hvis du fik opgaverne en af gangen. Hjernen er ikke indrettet til at have fokus på flere ting på en gang. En dag på arbejde med 1000 bolde i luften kan dræne en fuldstændig for energi.
Samme undersøgelse hos Microsoft viser også, at en afbrydelse fra et stykke arbejde der kræver koncentration og fordybelse i gennemsnit tager 15 minutter, for at nå til samme tilstand af koncentration, fordybelse og oplevelse af flow i arbejdet.
Når opmærksomheden afbrydes, så har man en tendens til, at man nemmere bliver forstyrret af andre afbrydelser og mere tilbøjelig til at lave overspringshandlinger, end at gå tilbage til arbejdet.
Øvelse: Koncentrer dig om opgaven her og nu. Arbejdt kun på en opgave af gangen. Få alle andre opgaver ud af hovedet og ned på papiret.
Samme undersøgelse viser at 28 % af arbejdsdagen blev brugt på afbrydelser og overspringshandlinger inden man vendte tilbage til arbejdet igen.
Det handler om vores holdninger til opgaver, afbrydelser og overspringshandlinger. Det koster på effektiviteten og vores velbefindende samt helbred.
Gevinster ved mindfulness:
- Øget koncentration og psykisk fleksibilitet
- Kreativitet
- Øget psykisk og fysisk velvære
- Øget livsglæde
- Øgede sociale kompetencer
- Forbedret stresshåndtering
- Større selvindsigt og autenticitet
For arbejdspladsen betyder det:
- Forbedret psykisk arbejdsmiljø
- Nedsat sygefravær
- Større produktivitet
- Styrket konkurrenceposition
Start dagen med at hilse på dine kolleger med ægte nærvær. Og sig farvel til dem når du går hjem.
Det lyder måske banalt, men at blive set og hilst på med ægte nærvær påvirker os dybt; vi føler os set og værdsat!
Når du dyrker mindfulness, træner du:
- Din opmærksomhed og din koncentrationsevne.
- Din evne til at falde til ro og lade op.
- Din evne til at træde et skridt tilbage fra dine automatiske reaktioner.
- Din åbenhed og evne til at lytte.
- Din evne til selv at styre og tage ansvaret for, hvordan du handler, tænker og oplever det, der sker omkring dig.
En vej er at træne din opmærksomhed – din evne til at være nærværende. Den mest direkte vej til at træne din opmærksomhed er ved at bruge dine sanser. For når du sanser, er du i nuet – fuldt og helt til stede med det der er – lige nu.
Lær mere om mindfulness – se denne video