Forvent ikke økonomisk vækst i fremtiden.

Den økonomiske vækst bliver lavere end vi er vant til i fremtiden. Vores samfund kommer også til at skulle ændre fokus fra at fordele goder, til at fordele byrder. Sagt på en anden måde – der er et økonomisk og politisk paradigmeskifte på vej.

Sådan lød indledningen til dagens foredrag ved Tidlig Tirsdag i Herning, hvor Michael Nørager phd og lektor i Iinnovation, strategi og ledelse ved AU- Herning kiggede i krystalkuglen for at finde muligheder for Danmark og danske virksomheder i en tid hvor verden er i økonomisk krise.

Hvordan laver vi mere velstand uden vækst?

I 2012 er det tid til et paradigmeskifte. Vi kan ikke arbejde hurtigere og effektivisere produktionen mere, uden det går ud over mennesker i samfundet.

Væksten, som vi er vant til er slut. Det er en ny verden. Vi er nu i en tid, hvor vi skal lave mere velstand uden vækst.

Vor tids økonomiske filosofi stammer fra Adam Smidt og hans bog ”Wealth of Nations”. Det har givet os enorm økonomisk vækst i nyere tid, men det er en begrænset planet og vi har nu nået en øvre grænse for vækst. Forestillingen om en vækst på 5-7 % er ikke længere muligt.

Der er nu brug for at ændre vores tænkning. Vækst er ikke længere svaret – det er ikke længere muligt.

Hvem har en strategi for en verden uden vækst- hvordan skaber vi arbejdspladser uden vækst?

 

Er øget vækst stadig svaret?

Denne økonomiske filosofi har skabt et samfund, hvor vi bruger penge vi ikke har, på ting vi ikke behøver og som vi hurtigt smider væk igen.  Svaret på denne krise er ikke mere vækst.

Vi skal skabe udvikling i samfundet på de områder, der er vigtige for os. Vores eget liv – vores familie, venner og vores egen sundhed. Det er det, som vores fremtid skal handle om.

Vi skal skabe en mening i vores fælles udvikling i samfundet. Vi skal finde et håb for fremtiden. Det håb vi efterlader lige nu til fremtidige generationer er ikke godt nok.

Vi snakker alt for meget krise og vores fokus er på begrænsede ressourcer. Det bør i stedet handle om hvordan vi kan trives som mennesker i det samfund, som udviklingen har skabt.

Vores definition af velstand skal omdefineres. Vi skal tilbage til udviklingen som mennesker. Der ligger et meget bedre samfund og fremtid i denne version.

Vi skal samle fællesskaber, der kan sætte fokus på denne forestilling om et bedre samfund.

Vores jagt på kortsigtede gevinster er den største trussel mod et samfund i velstand. Fælles velstand forudsætter at vi ændrer vores tænkning til langsigtede gevinster for fællesskabet.

Kan vi tænke anderledes?

En lille gruppe kan forandre verden – vi skal starte med at ville noget andet. Vi skal udvikle os i forhold til de økonomiske paradigmer – og det skal komme fra Danmark.

Vi er det samfund der hurtig kan tilpasse sig nye betingelser i verden og samfundet. Vores virksomheder skal udvikle løsninger der giver vækst på livskvaliteten og ikke vækst i økonomisk forstand.

Vi skal udvikle vores egen vision for velstand og gøre op med forestillinger om vækst.

Man kan forestille sig, at der kommer en forbruger reaktion på denne udvikling og der er store muligheder i mere livskvalitet. Løsningen er ikke som politikerne foreskriver – forbruge mere…

Vores hjerne fungerer ud fra princippet om mindst muligt forbrug. Hjernen vil forsøge at komme tilbage til hvad vi plejede at gøre.

Hjernen passer ikke ret godt til finansmarkederne. Det kræver meget energi at ligge et nyt mønster ind og derfor vil mange fortsætte i samme spor.

Start med dig selv

Vi kan godt ændre vores tænkning og vores vaner, men det stresser hjernen at lave om på rutiner og vaner. Det nye mønster skal bevidst fastholdes i ca. 3- 4 måneder før det nye mønster er forankret.

Vi skal starte med at være opmærksomme, så vi kan træffe et bevidst valg. Vi har evnen til selverkendelse, vilje og fantasi. Det giver os mulighed for at forandre verden.

Udfordringen er, at vi modtager vildledende informationer og vi udvikler vaner der er uhensigtsmæssige. Vi skal lære at styre vores fokus, så vi kan ligge gode vaner i vores liv, så kan vi forøge vores livskvalitet og ikke bare vores forbrug.

Sindet har evnen til at ændre hjernen gennem et bevidst valg af fokus:

1) Start med at være opmærksom på og bevidst om, hvad du oplever

2) Se tingene i en ny kontekst – det giver nye muligheder for tænkning

3) Sæt dit fokus på sunde og konstruktive værdier, rutiner og overbevisninger

4) Genkende og reagere på sunde og dårlige vaner

Vi kan håndtere den samme situation på mange måder. Det er tid til at finde nye forestillinger om, hvordan vi skaber mere velstand for det enkelte menneske og samfundet som helhed.

Hvad skal virksomhederne gøre?

Start med at lytte til hvad der bliver snakket om blandt medarbejderne. Hvad er medarbejderne optaget af? Hvordan vil de øge livskvalitet for dem selv og virksomhedens kunder?

Vores tænkning smitter hinanden. Vi skal satse på medarbejderudvikling. Det er vores egen udvikling, der driver os som mennesker.

På vej tilbage til kontoret var der tid til refleksion. Det hele kan vel samles op i den sang der blev spillet i radioen.

If you want to make the World a better place,
then take at look at yourself and make a change…


–    Michael Jackson

7 thoughts on “Forvent ikke økonomisk vækst i fremtiden.”

  1. Lyder til at have været et spændende foredrag. Så bliver det bare spændende om politikkere og befolkning kan tage tankegangen om nul vækst til sig, er bange for at det bliver svært.

  2. Når verdens stater ikke kan blive enige om en fælles regulering af bankerne, bliver i det i realiteten bankerne, som regulerer staterne. På tilsvarende vis bestemmer de globalt agerende virksomheder efterhånden helt selv, i hvilken stat de ønsker at blive reguleret og allernådigst lade sig beskatte. Det er således ikke længere bankerne og virksomhederne, der tjener samfundet, men samfundet, der tjener bankerne og virksomhederne. Det er ikke længere hunden, som logrer med halen, men halen, som logrer med hunden.
    http://www.information.dk/271051?page=1

  3. Det ligger i selve kernen af det kapitalistiske system, hvor der investeres og produceres for at skabe profit og ikke for at opfylde behov. Faktum er, at tilbagevendende kriser er indbygget del af det kapitalistiske system.
    I sidste ende er der kun en måde, hvorpå kapitalisterne kan ”løse” krisen. Og det er ved at smadre alle de ”overskydende” produkter og endda dele af produktionsapparatet. Det betyder lukninger af virksomheder og fabrikker. Det betyder massearbejdsløshed og udhulning af arbejderklassens leveforhold. Kun ved at gøre dette kan profitabiliteten hæves igen og kun sådan kan det kapitalistiske system leve videre. Sådan er det sket ved hver eneste krise de sidste 200 år. Kapitalisme har altid ført til krise og ulighed.
    Vi har alle muligheder for at skabe et paradis på jorden. Hvis al den moderne teknologi, hele verdens produktionsapparat, blev sat til at arbejde for det store flertals bedste og ikke et forsvindende lille mindretals profit, kunne kriser og menneskelig elendighed blive et fortidslevn.
    http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2061

  4. Videnskab og teknologi kan kun realisere sine enorme potentialer, når de frigøres fra markedsøkonomiens kvælende omfavnelse og sættes i menneskehedens tjeneste i et demokratisk og rationelt produktionssystem baseret på behov ikke profit. Dette ville gøre os i stand til at reducere arbejdstiden til et minimum og dermed befri mænd og kvinder fra slaveriet i mange timers slid og gøre dem i stand til at udvikle det psykiske, intellektuelle eller åndelige potentiale de besidder. Dette er menneskehedens spring “fra nødvendighedens til frihedens rige.”

  5. Kapitalismen er uden tvivl det stærkeste system i menneskehedens historie. Gang på gang har kapitalismen vist sig som en ekstremt overlevelsesdygtig maskine, der har tromlet hen over enhver modstand, klaret sig igennem revolutioner og effektivt udvisket 99.9% af verdens befolkningers bevidsthed om, at der skulle findes et alternativ.
    http://www.denfri.dk/2011/11/kapitalismens-underside/

Leave a Reply