Jeg har oplevet, at livet nogle gange har en tilbøjlighed til, at den ene dag tager den anden, – og inden længe kører livet på autopilot. Jeg tror på, at det er en realitet for mange. At de måske har en oplevelse af, at livet bare kører forbi, og de ikke har en fornemmelse af at være med.
Kimen til denne forståelse kommer fra en af læresætningerne i Zen. ”Belønningen findes ikke i resultatet men i processen”. Jeg har i de ting jeg har jagtet været meget fokuseret på resultatetat. Med dette perspektiv taget livet en drejning med meget utilfreds indhold.
Newton lærte os, at for enhver aktion, er der en lige så stor re-aktion. Denne universelle lov gælder også i den spirituelle verden. Alt hvad vi føler i dag er konsekvensen af en aktion tidligere i vores liv.
Det er ikke sikkert, at vi umiddelbart kan se det, da vores oplevelse af virkeligheden er begrænset til vores 5 sanser. Derfor har vi opfundet begreber som uheld, tilfældigheder, held og chancer.
En vigtig erkendelse for mig, og som har taget lang tid om at rodfæste sig er, at jeg selv er herre over mit liv. Jeg har ofte følt, at begivenheder og andre mennesker har skubbet mig i en retning og livet var som en flod, og at jeg bare flød med strømmen, og nogle gange måtte kæmpe hårdt for at holde hovedet oven vande. Alt for udmattet til at fokuserer på hvilken retning floden løb og hvad der ventede forude.
Jeg har tit oplevet, at jeg brændende ønskede mig en ny computer, fladskærms tv, starte mit eget firma, men hver gang jeg realiserede en af disse ønsker, så voksede min fortvivlelse. Hvorfor blev jeg ikke lykkeligere.
Denne spiral af begær for materielle ting føles som om, at den er ved at æde mig op indefra, og jeg er nu standset op og erkender, at selv om jeg har arbejdet så hårdt og anskaffet mig alle disse ting, så er jeg ikke blevet lykkelig – jeg oplever der imod dyb fortvivlelse.