Du er selv herre over dit liv

En vigtig erkendelse for mig, og som har taget lang tid om at rodfæste sig er, at jeg selv er herre over mit liv. Jeg har ofte følt, at begivenheder og andre mennesker har skubbet mig i en retning og livet var som en flod, og at jeg bare flød med strømmen, og nogle gange måtte kæmpe hårdt for at holde hovedet oven vande. Alt for udmattet til at fokuserer på hvilken retning floden løb og hvad der ventede forude.

Jeg er nået til den erkendelse, at hvor jeg er i dag ikke er resultatet af disse mennesker og omstændigheder jeg har mødt på min vej, men de valg, som jeg har truffet.

Denne indsigt giver et stort ansvar, for på den måde bliver jeg bevidst om, at de valg jeg træffer i dag har betydning for, hvordan jeg skal leve i morgen – i næste uge og resten af livet.

Jeg blev klar over, at jeg ikke har nogen plan at træffe disse valg ud fra. Jeg er blot styret at de følelser, der dominerer mit sind i det øjeblikket, og som en dag kan være negative og andre dage positive. Jeg bliver bevidst om, at et liv med beslutninger truffet i negative sindstilstand kun vil give et liv i modgang og indeholde nederlag.

Det hele er således tilbage ved, at mit liv bliver nøjagtigt som jeg forestiller mig, at det vil blive. Tanker bliver til følelser, følelser bliver til reaktioner på begivenheder. Dette giver resultaterne, som vi definerer som vores liv.

Jeg forstår pludselig, hvorfor at perioder af mit liv har føltes som en tur ned af en vild flod. Jeg havde ikke nogen fornemmelse for hvilken retning jeg ville, og mine beslutninger var kun taget men en kort horisont og uden hensyn til hvad det vil bringe mig af muligheder i fremtiden.

Nu forstår jeg vigtigheden af at have en klar vision af, hvad jeg vil have ud af livet. Det er den, der skal væres styrende, når jeg skal tage beslutninger: Den skal være den sikre klippe, hvor jeg kan finde fodfæste og tage bestik af verden for at sætte ud med den kurs, som er bedst for mig.

Kommer lykken af at tro?

Svaret på, ”Hvordan lever jeg et lykkeligt liv?” syntes at komme fra trossystemerne. Forskellige undersøgelser viser også, at et stærkt troende mennesker er lykkeligere end ikke troende, og deres tro manifesterer sig i et længere liv med mere vitalitet og modstandskraft mod sygdomme.

Jeg har længe følt, at jeg skal forholde mig til troen. Jeg føler, at ved at opdage min tro, vil jeg få retning og formål i mit liv og afløse den tilstand, hvor jeg kastes rundt på må og få. Jeg savner at have et klart syn af, hvor mit liv er på vej hen, og hvilke underliggende værdier og formål, der styre det.

Jeg har ikke fundet mit svar endnu i de trossystemer, som jeg er blevet præsenteret for. – Måske er det meningen, at jeg ikke blot skal overtage troen fra en anden, men opdage min tro.

Jeg tror på, at det ikke er vigtigt hvilken tro, at man bekender sig til, men at man har et åndeligt og spirituelt liv. Jeg har et billede af, at vi som mennesker står for foden at et stort bjerg. Fra den ene side ser bjerget ud på en måde, og fra den anden side ser det ud på en anden måde. Vi kan således ikke genkende andre menneskers beskrivelse af bjerget fordi, de ser bjerget fra en anden vinkel end os selv, men vi må erkende, at vi alle taler som det samme bjerg blot med forskelligt perspektiv.

Vi søger alle mod toppen, men den vej vi ser og har valgt at følge vil ikke give mening på den anden side af bjerget. Vi er derfor nød til på egen hånd at betragtet bjerget, før vi planlægger vores rute.

Mit håb er, at efterhånden som vi bevæger os rund om bjerget, at vi som menneskelighed kan blive enige om, at det er et og samme bjerg, som vi alle taler om. Det guddommelige i alle trossystemer er en og samme guddommelige kilde, det er blot vejen, der er forskellig. Det vigtigste er ikke hvilket system vi bekender os til, men at vi erkender den guddommelige i verden. At vi alle søger mod toppen at bjerget og opnår forening med vores søgen på lykke og kærlighed i livet.

Jagten på lykke giver spirituel udvikling

Jeg har tit oplevet, at jeg brændende ønskede mig en ny computer, fladskærms tv, starte mit eget firma, men hver gang jeg realiserede en af disse ønsker, så voksede min fortvivlelse. Hvorfor blev jeg ikke lykkeligere.

Denne spiral af begær for materielle ting føles som om, at den er ved at æde mig op indefra, og jeg er nu standset op og erkender, at selv om jeg har arbejdet så hårdt og anskaffet mig alle disse ting, så er jeg ikke blevet lykkelig –  jeg oplever der imod dyb fortvivlelse.

Jeg er nået til den erkendelse, at kun ved at praktisere mit spirituelle liv, vil jeg kunne finde min vej og formål i livet, og på den måde finde sand lykke. Vi er alle fristet til at acceptere materielle definitioner af lykke. Hvor mange penge man tjener og hvor stort hus man bor i eller hvor betydningsfuldt et job man besidder.

Jeg tror på at lykke kommer indefra, og kan ikke skabes med materielle ting. Vi oplever selvfølgelig umiddelbar tilfredsstillelse, når vi får stillet et behov. – Men straks opstår det et nyt begær og mere vil have mere.

Hvorfor har jeg ikke set, at jeg levede mit liv efter en forkert strategi?
Er der ikke nogen der kender sandheden bag sand lykke?
– og hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig sandheden og vist mig vejen?

Jeg føler det nu som min pligt at søge sand lykke og ikke materiel tilfredsstillelse. Jeg ønsker at skabe nogle ændringer i mit liv, så jeg kan leve i overensstemmelse med det, der er mit kald/vej/karma i livet.   Jeg erkender, at i min jagt efter materiel lykke, så har jeg forsømt det spirituelle liv.

Jeg mangler at finde et kald, som kan gøre mig lykkelig og give mig en fornemmelse af formål i livet. Jeg erkender, at ved at spørge i min omgangskreds, så vil jeg ikke få de svar jeg søger. Alt for mange er forblindet af den synsvinkel, at lykke defineres gennem penge, præstige og materie overflod.

Vejen til lykke er at lære MIG SELV AT KENDE.

Gøre alle de stemmer tavse, der taler inde i mit sind, og lytte til min sjæl. For der tror jeg på, at her vil jeg kunne få de svar, som er rigtige for mig.

Her starter min rejse med spirituel udvikling?