Hvad er kærlighed?
Mennesker er afhængige af andre for at vide, hvem vi selv er, og for at blive bekræftet i hvem vi er. Kærligheden er at give slip på sig selv og gennem sin partner finde sig selv på ny.
Mennesker er afhængige af andre for at vide, hvem vi selv er, og for at blive bekræftet i hvem vi er. Kærligheden er at give slip på sig selv og gennem sin partner finde sig selv på ny.
Sådan lyder en hilsen til andre medlemmer af klanen i filmen Avatar. Det får mig til at tænke over, hvor dybt denne hilsen er ment, og hvad vi kan lære af filmen Avatar. At vi måske bør kigge på vores kære en gang i mellem, og sige ”jeg ser dig”
Folk er i overvejede grad optages at hvad der sker i den yderverden, og ofte bliver de frustreret og stressede over disse situationer. Vi beskæftiger os ikke med den indre verden – og i endnu mindre hvordan den inder verden påvirker den yder verden.
Der findes i verden nogle mennesker, der synes at besidde magiske evner. Når de står overfor en udfordring, som en svær bold på golfbanen, en vigtig jobsamtale eller et afgørende møde med en kunde, så lykkes alt for dem, og deres resultater er misundelsesværdige. Det er som om, de er usædvanlige heldige, og gør det helt rigtige på det rigtige tidspunkt, og strækker deres evner langt ud over det forventede.
Jeg har oplevet, at livet nogle gange har en tilbøjlighed til, at den ene dag tager den anden, – og inden længe kører livet på autopilot. Jeg tror på, at det er en realitet for mange. At de måske har en oplevelse af, at livet bare kører forbi, og de ikke har en fornemmelse af at være med.
Kimen til denne forståelse kommer fra en af læresætningerne i Zen. ”Belønningen findes ikke i resultatet men i processen”. Jeg har i de ting jeg har jagtet været meget fokuseret på resultatetat. Med dette perspektiv taget livet en drejning med meget utilfreds indhold.
En vigtig erkendelse for mig, og som har taget lang tid om at rodfæste sig er, at jeg selv er herre over mit liv. Jeg har ofte følt, at begivenheder og andre mennesker har skubbet mig i en retning og livet var som en flod, og at jeg bare flød med strømmen, og nogle gange måtte kæmpe hårdt for at holde hovedet oven vande. Alt for udmattet til at fokuserer på hvilken retning floden løb og hvad der ventede forude.